Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Flere muslimer end nogensinde fejrer julen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere muslimer end nogensinde fejrer julen

Massoud Fouroozandeh er konverteret fra islam til kristendommen. Han mener, at flere muslimer vil fejre jul i år, fordi antallet af muslimer der tilpasser sig det danske samfund vokser.

- Nils Rosenvold/Scanpix.

Emneord for denne artikel

muslimer | dialog | integration | Jesus | jul
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Mange af Danmarks muslimer har taget julen til sig, og i år vil rekordmange fejre den, mener en stribe personer, der befinder sig i krydsfeltet mellem islam og kristendom. De glæder sig over et stykke praktisk integration

Om to dage er det jul, og kirker over hele landet vil være fyldt til bristepunktet med danskere, der lytter til julens budskab om Jesu fødsel.

Men også i danske muslimers hjem vil julen blive markeret. Et rekordhøjt antal danske muslimer vil i år fejre jul på deres egen måde og vil især gøre noget ud af at markere, at julen handler om Jesu fødsel. Det mener en række fremtrædende tværreligiøse personer, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Der eksisterer ikke tal på, hvor mange danske muslimer der fejrer jul, men ifølge integrationskonsulent Manu Sareen er antallet i år højere end nogensinde.

"Det er ikke noget, jeg tror - jeg ved det. Vi har fået en helt ny generation af unge muslimer med børn, som fejrer julen på deres egen måde. Julen spiller en rigtig positiv rolle for muslimernes integration, for man træder ind i et fællesskab, som er enormt positivt. Der opstår noget at være fælles om, og det kommer der kun gode ting ud af."

Annonce
Indvandrerpræst Ellen Margrethe Gylling fra Amager har også oplevet, at flere muslimer har taget julen til sig.

"Jeg har fået flere meldinger de seneste år fra muslimer, der gør noget ud af julen, og muslimske kvinder giver mig små julegaver, fordi julen betyder noget for dem. De ser Jesus som en stor profet, og på Amager oplever vi flere og flere muslimer, som deltager i vores julefest."

En af de muslimer, der markerer julen, er Naveed Baig, projektleder og hospitalsimam på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Sammen med sin kone og sine børn tager han julens hygge og budskab om Jesu fødsel ind i stuen.

"Danske muslimer reflekterer meget over julen og julens betydning. Julens budskab om, hvordan vi kan være bedre mennesker, er vigtigt, og i min familie synes vi, at når der er en religiøs højtid, skal man også prøve at forstå den og indleve sig i den."

I Koranen optræder Jesus som profeten Isa. Han er ikke Guds søn, men en profet, som taler Guds ord med guddommelig autoritet. Massoud Fouroozandeh er konverteret fra islam til kristendom og er nu leder af den kristne frimenighed Church of Love. Han mener, at et stigende antal muslimer i år vil fejre jul i deres egen udgave. Simpelthen fordi antallet af muslimske efterkommere, som tilpasser sig danske traditioner, vokser.

Samme tendens har Arne Kappelgaard, sognepræst i Kingos Kirke på Nørrebro, bidt mærke i.

"Mange muslimske familier laver lidt jul og har lidt julegaver. Målt procentvis er der nok flere danske muslimer end danske kristne, som kender julebudskabet - hvilket måske ikke er så mærkeligt, eftersom mange danskere dårligt nok aner, at julen har noget med Jesus at gøre."

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Det er jo præsterne der tegner folkekirken........

Keld, publiceret d.22/12 10:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere muslimer end nogensinde fejrer julen
Jeg er vel nærmest "kulturkristen", og har mange gange overvejet at melde mig ud af folkekirken! Overvejelserne kommer når div. forkyndere kommer med deres private politiske korstog.
Disse korstog handler oftest om at forherlige muslimer, som
må undre hvis man er kristen. Det ville klæde folkekirken at have et par præster der var kristne, og bekendte sig til kristendommen, og ikke bare drejede som vejrhaner, alt efter hvilken vej den politiske vind blæste. Så ville man måske have lidt respekt
Gyllings udtalelser er jo en del af mange præsters løgnehistorie uden bund i virkeligheden. Gylling uddybede det på TV2 News med at muslimer også får julehjælp! Så hendes præstehjerne konkluderer, at så holder muslimerne jul!
Arne Kappelgaards udtalelser er perfide over for kristne danskere, lær arabisk og bliv imam!!

Go' Jul!

Keld Jacobsen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​