Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Det skal man høre i julen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skal man høre i julen

Julens musik fylder godt i det musikalske landskab i december med kirkekoncerter og stor efterspørgsel på julemusik. --

- Polfoto.

Fakta

Den bedste julemusik

Händel: Messias. Dette værk er ikke til at komme udenom, når man taler julemusik,...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

Händel | mogens dahl | bach | julemusik | oratorier
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Julemusik er tit en lidt klistret affære, når man ser bort fra salmer, "Messias" og "Juleoratoriet". Der er dog også andre spændende ting end det, man vanligt hører

Musik er lige så traditionel en juleingrediens som juletræ, nisser, and og risalamande. Det har sin baggrund i, at musik har den egenskab, at den kan påkalde følelser, som ingen anden kunstart: Man hører de første toner af "Glade jul, dejlige jul", og billederne og minderne kommer brusende i hovedet på én.

Julen er også den højtid, de fleste forbinder med familiehygge, og derfor er der også pænt langt mellem snapsene, i hvert fald når det kommer til den gode julemusik. For hygge og kunst er ikke hinandens forudsætninger, men snarere hinandens modsætninger. Musikken skal nemlig ikke være for anmassende, men gerne kunne bruges som pæn baggrundsmuzak i dagene op til, under og efter jul. Intet skal ødelægge den gode stemning.

Annonce
Man kan tage en tur i sit daglige supermarked og se, at det forholder sig sådan: Hylderne bugner med cd?er, der er spækket med vammelsøde arrangementer af diverse juleklassikere. Og det gælder både de rent instrumentale udgaver af disse klassikere, men også de mange, hvor en berømt tenor eller sopran har lavet sit eget julealbum. I år har for eksempel Bryn Terfel beriget os med et med titlen "Bryn's Christmas". Og det er da sådan set meget hyggeligt at lægge øre til "White Christmas", "O Holy Night", "Silent Night", "Mary's Boy Child" og alle de andre klassikere endnu en gang, men det er jo ikke af kunstnerisk nødvendighed, at Terfel udgiver den cd. Det er udelukkende for den økonomiske vindings skyld. Man kan synes, at det er lidt selvfølgeligt at begræde, at julen på den måde sovses ind i kommercielle interesser, men set med både kunstneriske og teologiske briller er det ærlig talt lidt trist.

Hvad der til gengæld er stærkt glædeligt er den relativt moderne tradition med de mange opførelser af Händels "Messias" og Bachs "Juleoratorium". Det er nok noget, der i mindre grad sættes på anlægget derhjemme, men i høj grad noget, der samler folk rundt omkring i de danske kirker i løbet af december måned.

Når man taler med musikere om det, er der delte meninger om, hvorfor det netop er de to værker, vi hører. På den ene side står de, der mener, at de er blevet folkelige klassikere, fordi julen netop er traditionernes fest; på den anden står de, der mener, at det er fuldt berettiget, at det netop er de to værker, der har fået pladsen øverst på podiet.

Selv hælder jeg til den sidste holdning. Begge værker rummer stærkt iørefaldende hit, om man så må sige – tænk blot på "And the glory of the Lord shall be revealed", "And he shall purify" og "Hallelujah" fra "Messias" og "Jauchzet, frohlocket!" og "Schliesse, mein Herze, dies selige Wunder" fra "Juleoratoriet". Samtidig viser begge værker glædesstrålende den gave, Jesu fødsel var.

Man kan så undre sig over, at det rent indholdsmæssigt blev de to værker, der synger julen ind: "Messias" burde rettelig opføres til påske, da det kun er den første del, der handler om forkyndelsen af Kristi komme og hans fødsel, og som sådan har noget med jul at gøre. Anden del tager os fra lidelseshistorien til genopstandelsen, og den tredje del beskæftiger sig med Messias' rolle i livet efter døden.

Og Bachs "Juleoratorium" er i grunden slet ikke et traditionelt oratorium. Oprindeligt er der tale om en samling på seks kantater, som alle er beregnet til at blive opført ved gudstjenesterne i juletiden og i tiden fra nytår frem til helligtrekonger. Det er eftertiden, der har gjort det til tradition at opføre kantaterne samlet (eller i udvalg) som et oratorium. De tre første kantater var fra Bachs hånd beregnet til gudstjenesterne 1., 2. og 3. juledag. Og det er især disse tre kantater, der er tradition for at opføre samlet i december måned.

Det, de to værker tydeliggør så smukt, er rejsen - helt konkret Jomfru Marias og Josefs og siden også Jesu? symbolske rejse - og det er velsagtens denne rejse, at man som lytter spejler sig i, og som også er med til at give værkerne deres store popularitet. Når man hører musikken i slutningen af året, bliver den også et sindbillede på ens egen rejse igennem de 12 måneder, når den høres i december. "Messias" og "Juleoratoriet" bliver på den måde en slags musikalsk nytårsaften, hvor der samles op på året, der er gået.

Men denne psykologiske fortolkning af værkernes betydning for os er selvfølgelig ikke hele historien. Der er også en langt mere prosaisk forklaring: Hvis private entreprenører som Mogens Dahl eller diverse amatørkor skal have fyldt kirkerne, må de også ty til de værker, der kan samle flest lyttere - og det kan disse. Det er selvfølgelig også derfor, at der sjældent bliver eksperimenteret med julemusikken: Der er penge i at spille "Messias" og "Juleoratoriet" i forhold til så meget andet.

Men hvad skal man høre af julemusik, men hvis man hverken er til kommerciel sødsuppe eller har hørt "Messias" og "Juleoratoriet" så mange gange, at man gerne vil gå lidt videre? Her kommer et par bud på den julemusik, der alle umisforståeligt viser lytteren, hvorfor vi holder jul - og som også rummer musikalske godbidder.

Den første, jeg vil nævne, er Heinrich Schütz' "Weihnachtshistorie", der fås i en glimrende dansk indspilning. Det er fyldt med smukke sangbare linjer og et kristent indhold: Evangelistens fortællestemme foredrages som recitativ og afsluttes hver gang ved at lægge op til direkte tale, der så er formet som melodisk, sungne forløb fra nogle af fortællingens figurer, for eksempel høres både Herodes og englens tale til Josef som sang. Schütz (1585-1672) har i øvrigt en tæt forbindelse til Danmark, da han blev udnævnt kapelmester af Christian IV og arbejdede ved det danske hof over to perioder igennem elleve år.

Et andet kendt værk, der plejer at finde vej til anlægget på et eller andet tidspunkt i løbet julen, er Berlioz? "L'enfance du Christ" ("Kristus? barndom"). Det er et stort korværk, baseret på Jesu families flugt til Egypten, og som Berlioz komponerede 1853-54. Den første af tre dele omhandler kong Herodos og hans dekret om at dræbe alle nyfødte børn i Judæa, den anden om flugten til Egypten, efter at de er blevet advaret af engle, og tredje del beskriver deres ankomst til den egyptiske by Sais, hvor de får husly af ismaelitterne. Berlioz skrev selv librettoen, på trods af at han på ingen måde selv var troende; han nærede blot en stor beundring for katolsk kirkemusik og ville derfor også prøve sig selv af i genren. Resultatet er fantastik og kan kun anbefales.

Hvis man har mod på mere julemusik, kan man også med sindsro kaste sig over den franske komponist Camille Saint-Saëns' "Oratorio de Noël" eller Benjamin Brittens juleværk "A Ceremony of Carols". God julemusikjagt!

kultur@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

En skøn soufflé med pigtråd

Reserverne var i verdensklasse

Mozart mig her og Mozart mig der!

Fire flyve-færdige blæsere

Når Dvorak slår gnister

Fra Per Nørgårds flytte-kasse

Sjællænderne tog livtag med Beethoven og Berlioz

Beethoven med saft og kraft

Mestendels pindemadder

Nielsen mellem to russere

Gadedreng og alvorsmand

Hvad et skaktårn kan bruges til

Mendelssohns store korværker og Højspændte Mahler-symfonier

Pragtfuld passion

Da Mahler kom til Mellem-østen

Schubert som hovedret

Hele det store orkesterapparat

”En god dag starter med Billie Holiday og en god kop kaffe”

Den folkekære Adam Fischer

Anmeldelse: Beethoven og Charles Ives

Sting lod rutinen køre showet

Skuffelse og glæde med Brahms

Klassisk musikanmeldelse: Fra Esbjerg til Rusland og Mahagonny fra Madrid

Med den brede pensel

Blandede bolsjer og Brahms

Klassisk musikanmeldelse

Japansk reserve stjal billedet

Følsomt piano og fremragende Wagner

Klassisk musik

Brændende skønhed

Bach til efter-tanke

Klassisk musik

Den vanskelige akustik

Amerikansk avis: Årets bedste jule-cd er dansk

Generøs koncert

Julefryd i Holmens Kirke

Moden Mozart og velstrøget Goldberg

Salmetungens poesi

Den strenge Sjostakovitj

Stærke salmer fra fængslet

Schubert med trumf på

Gensyn med den gamle koncertsal

Klassisk musik

Torsdagskoncert med suppe, steg og is

Wagner tilbage på Den Jyske Opera

Knockoutet af Beethoven

Beethovens to femmere

Klassisk musik

Carl Nielsen-galla

Klassisk musik

En hårrejsende indskiftning

Festligt og sprødt

Historiens vingesus og glasklar Vivaldi

En norsk violin-furie

I bund og grund handler det om næstekærlighed

Klassisk musik

Klassisk musik

I Beethovens fodspor

Serenader foran Akropolis-tæppet

Klassisk musik

Klassisk musik

Superegoist og supersopran

Strauss og den sitrende skønhed

25-årig østriger tryllebinder med Chopin

Klassisk musik

Klassisk musik

En forglemmelig aften

Klassisk musik

Herlig koncert med nyt kinesisk klavernavn

Fyrig barok fra Napoli

Historien om Beethovens ni symfonier

Klassisk musik

Kedelig Kremer

Kærlighedsintriger i vand til knæene

Smuk musik uden modhager

Klassisk musik

Det rodløse menneske og jagten på sig selv

En uforpligtende aften i byen

Klassisk musik

Lang Lang ved en skillevej

Klassisk musik

Musikken blæser derhen den vil

En aften uden sjæl

Stor passion for "Matthæuspassionen"

Opstandelsen i de smukkeste musikalske klæder

Smuk hyldest til Gud

Hårdtslående svensker

Klassisk musik

Kvinden der ville vide alt

Dirigentstokkens flyvetur

Brutale Beethoven-sonater

Klassisk musik

Kedelig klanglig hypnose

Den bedste musik svinger

Varme toner fra Rusland

Mahlers mesterværk

Rå og romantiske franskmænd

De pæne japanere

Klassisk musik

Dødsmesse uden liv

Russernes aften

Klassisk musik

Troen leder musikken

Liv og glade dage i Sevilla

Brantelid og Bruckner er bare bedst

Musik fra det indre eksil

Betagende bratschist

Klassisk musik

Romeo og Julie i dyster opera noir

Klassisk musik: Anmeldelser af Strauss og Tjajkovskij

Dynamisk og potent uropførelse af nyt dansk værk

Brahms og Beethoven i de allerbedste hænder

Klassisk musik

Den rene ægteskabslykke

Fra sejr til nederlag

Klassisk musik

Sådan ser rigtig X Factor ud

Kraftfulde tonemalerier

En melankolsk aften

Det er sangerne, ikke zaren, der redder aftenen

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​