Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politikers uddeling af støtte får kritik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikers uddeling af støtte får kritik

Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen kom i fokus, da han med det afgørende mandat sikrede finansloven sammen med regeringen og Dansk Folkeparti. Nu kritiserer eksperter, at Ørum egenhændigt har fået lov til at uddele 13 millioner kroner.

- Martin Sylvest Andersen/Scanpix

Fakta

Fakta

*faktabox*De udvalgte organisationer

KRIS – Kristen Rådgivning for Incestofre og...

Læs mere
flexblock
15 debatindlæg Hold mig opdateret

Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen har i finansloven fået 25 millioner kroner, han frit kan fordele til sociale projekter og organisationer. Halvdelen er nu øremærket til primært kristne initiativer, men processen har været tvivlsom, siger kritikere

Et juridisk grænsetilfælde med en bekymrende proces.

Sådan beskrives den ellers positive nyhed om, at kristendemokraten Per Ørum Jørgensen nu uddeler over 13 af 25 millioner kroner til sociale projekter. Ifølge kritikere er det problematisk, fordi Per Ørum Jørgensen egenhændigt har kunnet udpege, hvilke organisationer der skal sikres en overlevelse i 2011. Og den frihed har han brugt til primært at begunstige kristne projekter.

Da næste års finanslov blev vedtaget i november, blev Kristendemokraternes politiske ordfører, Per Ørum Jørgensen, den sidste stemme, der skabte flertal for finansloven. Derfor fik han oprettet en særlig pulje til sociale projekter, og den blev et plaster på såret for den historisk lille satspulje, som sociale organisationer normalt lever af.

"Jeg satte mig i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for at kæmpe for, at de udsatte i Danmark ikke skal møde en lukket dør i 2011. Derfor er jeg glad for, at vi nu i første omgang kan bidrage til, at 21 væresteder, sociale projekter og behandlingstilbud får en chance for at overleve kommunernes nedskæringer og regeringens manglende sociale bevidsthed," siger Per Ørum Jørgensen.

Annonce
Han forventer, at hans liste over projekter bliver godkendt i Folketingets finansudvalg i starten af januar.

Støttemodtagerne har Per Ørum Jørgensen selv udpeget med skelen til projekter med forbindelse til Dansk Diakoniråd, og der har ikke – som normalt – været en åben ansøgningsproces, hvor projekter vurderes efter beskrivelser og budgetter. Det er blevet valgt fra af hensyn til et tidsperspektiv, forklarer Per Ørum Jørgensen.

Processen er ikke umiddelbart lovstridig, vurderer juraprofessor og ekspert i social ret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher. Men den er usædvanlig og ulden.

"Vi er ude i et grænsetilfælde, der ikke bør være et tilfælde til efterfølgelse. At kun kristne organisationer er blevet tilgodeset er tilsyneladende af Folketingets flertal lagt op til Per Ørum Jørgensens eget valg," siger hun og tilføjer, at man kan overveje, om nogle organisationer uretmæssigt er blevet forfordelt på et religiøst grundlag.

Også i Frivilligrådet, der rådgiver Socialministeriet om frivilligt, socialt arbejde, mener næstformand Mia Sørup, at den er gal med Per Ørum Jørgensens pulje.

"Det er dels problematisk, at der gives så kortsigtede bevillinger, der ikke sikrer en langsigtet økonomisk planlægning af organisationernes arbejde, og dels meget bekymrende, at man vælger at lade én mand uddele økonomisk støtte efter en bevillingsproces med total mangel på transparens," siger hun og tilføjer, at sådanne bevillingsprocedurer udgør et parlamentarisk problem.

Kritikken preller dog af på Per Ørum Jørgensen, der gerne indrømmer en delvis favorisering af de kristent funderede projekter.

"Metoden kan man altid diskutere, men det er nu engang en indrømmelse, Kristendemokraterne har fået i forbindelse med finansloven. Så vi synes, det er naturligt, at vi ser mod vores kirkelige, diakonale bagland," siger han.

dalsgaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politisk kultur og køkultur.

monitor2, publiceret d.28/12 21:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Forleden dag, midt i juletravlheden, stod jeg i en laaaang kø ved kassen i Føtex. Heldigvis blev der åbnet en ny kasse – og hvad skete? En dame, der åbenbart havde øjnet den nye kassedamens komme før os andre, sprang lynhurtigt hen til den nye kasse og kom derved et godt stykke foran i køen i forhold til de øvrige kunder, der jo også havde ventet i lang tid. Der opstod lidt diskussion og brokkeri blandt os andre i køen om den manglende køkultur hos visse mennesker, og en mand bemærkede tørt, at damen jo sikkert bare mente, at hun havde mere travlt end alle os andre.

Og hvorfor kommer jeg så til at tænke på denne hændelse, når jeg læser artiklen om Per Ørum Jørgensens meritter i forbindelse med finanslovsforhandlingerne? Ja, jeg kom såmænd bare til at tænke på, at Per Ørum måske lige skulle overveje den tanke, at hans adfærd af andre bliver bedømt anderledes end han selv tror, når han åbenbart mener, det er i orden at se bort fra de ting, der kendetegner demokratisk adfærd, såsom åbenhed, gennemskuelighed og lige muligheder for alle til at øve indflydelse.

Men det måske bare mig, der er naiv, når jeg stadig tror på, at der er visse ting, man bare ikke gør i et demokrati. Ligesom der er noget, der hedder køkultur, er der også noget, der hedder politisk kultur. Jeg kan kun forstå Per Ørums udtalelser som, at målet i hans optik helliger midlerne. Det sagde de jo også i det hedengangne Sovjet - ak ja … nogle gange må man spørge sig selv: hvor rodfæstet er egentlig den demokratiske tankegang i vort lille land?
Del Link

Politikers uddeling af støtte får kritik

Nederby Jessen, publiceret d.28/12 22:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Jeg forstår ganske enkelt ikke monitor2´s tankegang i det seneste indlæg og hans sammenligning med damen, der sprang over køen. Jo, jeg forstår hans forargelse over damen i køen, men ikke over Per Ørums ønske om at hjælpe de udstødte i samfundet.

Derfor fik han oprettet en særlig pulje, som kan yde støtte til de socialt udstødte og i disse dage, hvor mange væresteder ville have været tvunget til at lukke, hvis ikke Per Ørum havde fået denne pulje igennem, er der helt sikkert mange, der glæder sig over den håndsrækning, der nu kan gives til en række lukningstruede væresteder for socialt udstødte.

Skulle der være dårlig politisk kultur i at hjælpe de socialt udstødte?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Svar til Nederby Jessen

monitor2, publiceret d.29/12 00:50 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Selvfølgelig har jeg intet imod, at de gode formål, Per Ørum Jørgensen støtter, tilgodeses. Men det er heller ikke det, jeg udtaler mig om. Det er fremgangsmåden, proceduren, som Per Ørum benytter sig af, at jeg opponerer imod.

Som det fremgår af svarene i artiklen fra de juridiske eksperter, så er der intet direkte ulovligt i fremgangsmåden – ligesom der jo heller ikke findes en lov, der forbyder at springe over i en kø - men Per Ørums fremgangsmåde er yderst betænkelig set fra et demokratisk synspunkt, fordi den ikke sikrer, at det er relevante og saglige kriterier, fremkommet ved en åben debat, der lægges til grund for uddelingen af de 25 mill.kr.

I stedet overlades det udelukkende til en enkelt persons forgodtbefindende at bestemme fordelingen, alene fordi han er villig til at lægge stemme til at redde regeringen og dens finanslovsforslag igennem. Man sammenkobler ting, der ingen saglig sammenhæng har – og bidrager dermed blot til at øge politikerleden. At Per Ørum tillige sidder på et yderst tvivlsomt mandat i folketinget gør heller ikke sagen bedre. Men det får vælgerne jo snart mulighed for at tage stilling til.
Del Link

Sv. Svar til monitor2

Nederby Jessen, publiceret d.29/12 10:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Per Ørum Jørgensen har brugt sit afgørende mandat til at opnå størst mulig indflydelse og bl.a. til gavn for de socialt udsatte. Det kand er ikke være noget odiøst i. Det er set før, at politikere og partier har brug deres få mandater til at opnå størst muligt indflydelse under finanslovsforhandlinger.

Iøvrigt er Per Ørum Jørgensens mandat ikke spor tvivlsomt. Han er valgt til folketinget ligesom de 178 andre. Undervejs har han skiftet parti, men er da stadig fuldgyldigt folketingsmedlem. Det er jo også set før, at politikere har skiftet parti midt i en valgperiode.

Men rigtigt, vælgerne får i løbet af 2011 mulighed for at tage stilling til hans mandat - og du vil se ham genvalgt efter valget og se en større kristendemokratisk folketingsgruppe på 4-6 mandater.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Sv. Svar til Nederby Jessen

Heinrich R., publiceret d.29/12 12:38 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
monitor2 skrev:
Selvfølgelig har jeg intet imod, at de gode formål, Per Ørum Jørgensen støtter, tilgodeses. Men det er heller ikke det, jeg udtaler mig om. Det er fremgangsmåden, proceduren, som Per Ørum benytter sig af, at jeg opponerer imod.


Ganske enig. Det er dårlig dømmekraft.

Så kan han hævde, at for den rene er alting rent, eller at det var det bedst opnåelige, så meget han vil. Eller at den gode hensigt helligede midlet. Per Ørum har været til fals. Ekstremt billigt, tilmed. Han fik 30 sølvpenge af Hjorten, og mener, at fordi de blev givet med henblik på at blive givet videre som almisser, var arrangementet i orden.
Del Link

KD´s hjertesag er de svagest stillede.

Karlo Brondbjerg, publiceret d.29/12 23:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Per bruger statsmidlerne optimalt. KD vil til enhver tid kæmpe for de svagest stillede. Selv folkekirken overser i disse år mere og mere sit medmenneskelige ansvar. Væresteder, kaffestuer, varmestuer o.s.v. er alle steder hvor mennesker med personlige kriser kan få optimal hjælp for pengene.
KFUM&K's kaffestuer er indiskutabel en succeshistories. Blå kors og mange andre lignede foreninger har en stor skare af frivillige bag sig, og dette giver en effektiv organisation, der for få midler kan gøre en stor forskel.

JA, jeg indrømmer ærlig at disse organisationer er blandt Kristendemokraternes hjertesager... og hvad så???
LA´s hjertesag er 3 milliarder (hovedsagelig til finansverdenen), sådan er politik. Vi har alle vore hjertesager.
Karlo Brondbjerg, Kristendemokraterne
Del Link

Sv. KD´s hjertesag er de svagest stillede.

Heinrich R., publiceret d.30/12 00:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Karlo Brondbjerg skrev:
Per bruger statsmidlerne optimalt. KD vil til enhver tid kæmpe for de svagest stillede.


KD accepterede, at der forsvandt 600 mio kroner i satspuljen, og stillede sig tilfreds med at PØJ i bytte for sin accept fik lov at forære 25 mio kroner til sine favorit-projekter. Det kalder jeg ikke at kæmpe for de svagest stillede. Og at tage imod en gulerod om at få lov til at bestemme hvordan de 25 mio. skulle uddeles, underminerer tiltroen til, at han skulle være i besiddelse af sund dømmekraft, moral og integritet, i ganske betragtelig grad. Havde PØJ i det mindste accepteret en reduktion på 575 mio. og ladet forligskredsen bestemme hvor der skulle skæres, ville han i det mindste ikke kunne beklikkes på karakter, integritet og uegennyttighed. Eller, i fald PØJ virkeligt havde format, bedt om fordelingen skulle besluttes af en tredje part - en tredje part, som PØJ og KD ikke havde aktier i. Islamisk Trossamfund, Humanistisk Samfund eller Forn Sidr, f.eks. Dét ville have været en demonstration af moralsk overlegenhed og uegennyttighed, der ville aftvinge respekt.
Del Link

Sv. KD´s hjertesag er de svagest stillede.

Karlo Brondbjerg, publiceret d.30/12 01:27 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Heinrich R. skrev:
KD accepterede, at der forsvandt 600 mio kroner i satspuljen, .....

Ja/Nej... Husk på at regeringen alternativt kunne finde et flertal med LA!
Der er grænser for hvor meget 1 MF kan udrette. Havde regeringen kunne opnå flertal uden KD ville de 600 millioner have været størrer. Regeringen var klar til at levere et "KD skræksenarie" sammen med LA.

Ang. de 575 mio.: Nej de 25 mio. er langt mere effektive. På denne måde får de mange væresteder pressens opmærksomhed, og mange kommuner justerer pludselig deres politik til gavn for værestederne. :-)
Karlo Brondbjerg, Kristendemokraterne
Del Link

Sv. KD´s hjertesag er de svagest stillede.

Nederby Jessen, publiceret d.30/12 10:22 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
Heinrich R. skrev:
KD accepterede, at der forsvandt 600 mio kroner i satspuljen, og stillede sig tilfreds med at PØJ i bytte for sin accept fik lov at forære 25 mio kroner til sine favorit-projekter. Det kalder jeg ikke at kæmpe for de svagest stillede. Og at tage imod en gulerod om at få lov til at bestemme hvordan de 25 mio. skulle uddeles, underminerer tiltroen til, at han skulle være i besiddelse af sund dømmekraft, moral og integritet, i ganske betragtelig grad. Havde PØJ i det mindste accepteret en reduktion på 575 mio. og ladet forligskredsen bestemme hvor der skulle skæres, ville han i det mindste ikke kunne beklikkes på karakter, integritet og uegennyttighed. Eller, i fald PØJ virkeligt havde format, bedt om fordelingen skulle besluttes af en tredje part - en tredje part, som PØJ og KD ikke havde aktier i. Islamisk Trossamfund, Humanistisk Samfund eller Forn Sidr, f.eks. Dét ville have været en demonstration af moralsk overlegenhed og uegennyttighed, der ville aftvinge respekt.


Du tager fejl Heinrich. Der er ikke tale om, at KD accepterede, at der forsvandt 600 millioner af satspuljemidlerne.

Størrelsen af satspuljemidlerne er ikke noget regering og folketing sådan kan fifle med.

Satspuljen er de penge, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt reserveres til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet. Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne der derfor stiger 0,3 pct mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Tidligere havde overførselsindkomsterne været reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen.

I år udløstes der 600 millioner kroner mindre til satspuljen. Det er dybt beklageligt.

Kristendemokraterne, dengang Kristeligt Folkeparti, var i sin tid med til at indføre satspuljeordningen og har længe været parat til at ændre ordningen, idet en række af de foreninger og organisationer, der får satspuljemidler i stedet burde have en fast post på finansloven. Men det er en anden historie.

I år udløstes der færre saltspuljekroner. Derfor var det vigtigt for Kristendemokraterne at få fordelt satspuljemidlerne bedst muligt og det var Per Ørum Jørgensen med til. Efter fordelingen sagde Per Ørum Jørgensen: Jeg vil være sikker på, at der ikke kommer nogen voldsomt i klemme i januar eller februar på grund af den lavere udløsning af satspuljemidler. Det var i den forbindelse han fik mulighed for at råde over 25 mill. kr., som nu bliver uddelt til diverse væresteder, der var lukningstruede,fordi kommunerne også skal spare. Disse væresteder bliver nu reddet til glæde og gavn for socialt udstødte. Det glæder jeg mig over.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Sv. Politisk kultur og køkultur.

Lis, publiceret d.30/12 23:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikers uddeling af støtte får kritik
monitor2 skrev:
Ligesom der er noget, der hedder køkultur, er der også noget, der hedder politisk kultur. Jeg kan kun forstå Per Ørums udtalelser som, at målet i hans optik helliger midlerne. Det sagde de jo også i det hedengangne Sovjet - ak ja … nogle gange må man spørge sig selv: hvor rodfæstet er egentlig den demokratiske tankegang i vort lille land?
I al beskedenhed synes jeg, at Monitors tankegang minder mere om gammel betonkommunisme, at ingen må få noget, som ikke alle får. Når alle vil have, er det de mest udstødte, der ingenting får. Pengene til værestederne går netop kun til at hjælpe nogle mennesker, som ellers ingenting ville få, uanset hvor længe de stillede sig i kø.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​