En amerikansk militærhelikopter lander i Helmand-provinsen i Afghanistan. Amerikanerne satser i øjeblikket på mere grøn energi. Det sker for at at minimere antallet af transporter af brændstoffer, fordi transporterne gør krigen farligere for de udsendte soldater. --
- Massoud Hossaini/AFP/Scanpix.
Ulla Poulsen |
27. december 2010
I Afghanistan skal solenergi øge sikkerheden for USA's soldater. Jo mindre brændstof der skal køres ind, desto mindre er risikoen for vejsidebomber
De var ikke begejstrede, soldaterne på marinekorpsets base 29 Palms, der ligger i Mojave-ørkenen i Californien, da de under en træningslejr i sommer fik at vide, at de skulle være med til at teste solenergi til at drive deres energiforsyning.
"Næh, tak. Ikke på vores vagt. Tag og red isbjørnene et andet sted," lød svaret ifølge oberst Robert Charette, direktør for marinekorpsets program for ekspeditionsenergi, da han senere redegjorde for forsøget ved en konference om militærets energiomstilling.
Trods den modstræbende holdning endte de dog med at være glade for deres soldrevne aircondition, da temperaturerne i ørkenen sneg sig op på 54 grader – og de to andre delinger, der opererede med det sædvanlige udstyr, måtte se deres dieseldrevne generatorer bryde sammen, fordi de ikke kunne klare belastningen.
"De marineinfanterister, som brugte vedvarende energi, var de gladeste marineinfanterister, der havde opholdt sig i ørkenen ved 29 Palms i mange år," fortalte Robert Charette.
Det er dog ikke kun for at gøre soldaterne glade, at det amerikanske marinekorps og flåden nu satser målrettet på at indføre mere grøn energi. Formålet er i høj grad at gøre sig mindre afhængig af de oliebaserede brændstoffer, fordi de gør krigen farligere for de udsendte amerikanske soldater. En undersøgelse har vist, at for hver 24 lastbilkonvojer, der kører gennem Afghanistan med forsyninger til de amerikanske militærbaser, dør eller såres en soldat.
"Det er et spørgsmål om energi-uafhængighed. Det er et spørgsmål om vores sikkerhed. For hver gang vi skal sende en gallon (3,78 liter, red.) benzin til en marineenhed ved fronten i Afghanistan, skal den gallon benzin på en tanker; den skal tværs over Stillehavet; den skal på en lastbil og køres over Hindu Kush (bjergkæde mellem Afghanistan og Pakistan, red.) og ned gennem Afghanistan. Og alt mens du gør det, skal den bevogtes," pointerer Roy Mabus, minister for flåde og marine.
"Det er ikke bare dyrt. Det er farligt. I løbet af de seneste to måneder er seks marineinfanterister blevet såret, mens de bevogtede brændstofkonvojer," sagde ministeren i sidste måned på et seminar i Carnegie Rådet for Etik i International Politik.
Derfor kan det øge sikkerheden for soldaterne og frigøre dyrebare mandetimer til det centrale i Afghanistan-krigen - at slås med fjenden, engagere sig i befolkningen og genopbygge landet - hvis man i højere grad kan skaffe den nødvendige energi på stedet gennem for eksempel solfangere og solcellepaneler. En central sidegevinst er, at det mindsker afhængigheden af olie fra ustabile stater.
Ole Wæver, professor i international politik og leder af Center for Avanceret Sikkerhedsteori, er ikke overrasket over de nye tiltag. Han peger på, at det amerikanske militær gennem en årrække har været optaget af såvel sin egen energiforsyning som af klimaforandringernes betydning for sikkerheden.
"I den verden er man vant til at tænke langsigtet. Man har stille og roligt taget både energiforbruget og klimaforandringerne i betragtning," siger Ole Wæver.
Han er ikke i tvivl om, at det vil være en fordel rent militært, hvis USA kan erstatte de nuværende forsyninger af brændstof med alternative energikilder, som kræver mindre transport.
"Det er klart, at hver gang man kan reducere logistikken, bliver det enklere at føre krig. Det vil næppe ændre krigen i Afghanistan dramatisk, men det er en af de små knapper, man kan skrue på," siger Ole Wæver.
Ambitionen om at omlægge energiforbruget fra fossile til alternative energikilder gælder hele militæret, men alene i søværnet er målet, at det inden 2020 skal hente halvdelen af al sin energi fra ikke-fossile brændstoffer, det vil sige vedvarende energi eller en form for biobrændstoffer. Tilsammen står flåden og marinen for en procent af USA?s samlede fossile energiforbrug, og det gør søværnet til en temmelig stor kunde på det alternative energimarked. Derfor må man også formode, at den markante militære interesse smitter af på interessen for grønne energiformer.
"Flåden kan spille rollen som løftestang for teknologien ved at motivere, finansiere og efterspørge forskning og udvikling. Det giver et signal til den kommercielle sektor om at være parat," siger Sohbet Karbuz, fransk ingeniør og energianalytiker med særlig interesse i militære energiforsyninger.
Hvorvidt militærets engagement i alternative energikilder ligefrem kan være med til også at mildne amerikanernes skeptiske syn på hele diskussionen om klimaforandringer og behovet for at skære ned på det fossile energiforbrug, er dog mere usikkert, mener Niels Bjerre Poulsen, professor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet:
"Militæret er den højest respekterede institution i det amerikanske samfund, så det har stor indflydelse, hvad man gør, men hvis tiltagene bliver set som noget, man gør af hensyn til de amerikanske soldaters sikkerhed eller for at spare ressourcer, er det ikke givet, at det ændrer ved opfattelsen af klimaforandringerne."
Militæret sammenligner selv betydningen af sin indsats inden for grøn energi med fremkomsten af internettet, som oprindelig blev udviklet af det amerikanske forsvar.
"I lighed med skabelsen af internettet og den globale positioneringsteknologi fører ministeriet (forsvarsministeriet, red.) an i bestræbelserne på at opdage måder ikke blot at bruge mindre energi på, men også at bruge alternative brændstoffer for at reducere udledningen af drivhusgasser og være mindre afhængig af udenlandsk olie," fastslås det i rapporten "Reenergizing America's Defense" (Ny energi til Amerikas forsvar).
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad