Når FN's generalforsamling hvert år mødes i december for at vedtage resolutioner og træffe andre vigtige beslutninger, sniger mange af højdepunkterne sig langt under de internationale mediers radar. Den umiddelbare forklaring er, at julen i de kristne dele af verden er så stor en begivenhed, at der ikke bliver lagt mærke til bureaukratiets gang i de grå korridorer i New Yorks FN-bygning. En anden del af forklaringen er, at der de seneste ti år i FN-regi er blevet råbt Durban-konference og resolution mod religionskritik så mange gange, at de fleste nok først vil reagere, hvis de to ellers meget vigtige punkter på dagsordenen ikke bliver nævnt.

Men to af FN's mest betændte sager blev nævnt i år. Den 20. december vedtog FN, at tiåret for den første antiracisme-konference i Durban skal fejres i New York ved en mindehøjtidelighed den 21. september 2011. En dag senere vedtog FN?s generalforsamling den såkaldte religionskritik-resolution, der søger at kriminalisere enhver form for religionskritik.

Fælles for mindedagen, der allerede er blevet døbt Durban III, og resolutionen mod religionskritik er, at de begge er med til at fremme en tone og en dagsorden, der legitimerer undertrykkelse af religiøse mindretal, begrænser religionsfrihed og giver en række lande de ønskede rammer til at prædike moral for andre, mens de selv blæser på menneskerettigheder på hjemmefronten.

Vedtagelsen af resolutionen mod religionskritik giver hvert år især muslimske lande med et meget løst forhold til menneskerettigheder et referencepunkt i deres hensynsløse kamp mod enhver, der vover at kritisere eller konvertere væk fra islam. På den måde er religionskritik-resolutionen med til at styrke de lande, der i forvejen er en hån mod religionsfrihed.