Med forkyndelse har Henning Toft Bro etableret sig som biskop …

Henning Toft Bro trækker i sin tykke, violette bispekåbe og hænger bispekorset om halsen. Det er en søndag eftermiddag i slutningen af november, og han gør sig klar til at genåbne Hørby Kirke ved Frederikshavn. Kirken har været lukket på grund af restaurering og skal nu indvies med maner. I den lille graverbygning, hvor han ifører sig bispeklæderne, er en lille flok af kirkens gæster samlet. Blandt andre en lille dreng, som kigger benovet op på biskoppen.

"Du ligner en konge i det tøj," udbryder drengen.

Men det er han ikke. Han er biskop. Eller rettere, han er først og fremmest præst, som er udnævnt til at være biskop. Sådan føler Henning Toft Bro det. For ham ligger berettigelsen i at være biskop som præst, hvis fornemste opgave det er at forkynde.

"Kirken har verdens bedste budskab - blandt andet i juletiden med fred og glæde, som vi møder i Kristus. Når man som jeg er tændt af det glædesbudskab, vil man også gerne tænde ilden hos andre. Fordi det betyder noget," siger Henning Toft Bro.

Forkyndelse er udgangspunktet for en stor del af Henning Toft Bros overvejelser. Det kommer tydeligt til udtryk under interviewet i den nordjyske bispegård, hvor decembersolen langsomt daler ned bag nøgne, sneklædte træer, mens biskoppen ser tilbage på de syv måneder, der er gået, siden han blev indsat.

"Selvfølgelig er forkyndelse en balancegang, men det handler ikke om at presse noget ned over hovedet på nogen. Det handler om lidenskab og engagement, og når man selv er lidenskabeligt optaget af noget, kan man slet ikke lade være med at fortælle om det. Hvis vi som præster og forkyndere kan fortælle med engagement, vil der helt sikkert være nogen, der lader sig inspirere af det."

Forkyndelsen har flere ansigter. Eksempelvis "Bro"-bygning med reference til biskoppens efternavn. I sine hidtidige syv måneder har han vægtet det højt at komme rundt i stiftet til prædikener og foredrag. Det handler om at samvirke, mener han, og der kan trækkes tydelige paralleller til det musikalske liv, som altid har fyldt og stadig fylder meget i biskoppens liv.