Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Med forkyndelse har Henning Toft Bro etableret sig som biskop ... til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med forkyndelse har Henning Toft Bro etableret sig som biskop …

Aalborg Stifts biskop, Henning Toft Bro.

- Ajs Nielsen/Scanpix.

Emneord for denne artikel

biskop | homoseksuelle | forkyndelse | Henning Toft Bro | bygge bro | løfter
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Henning Toft Bro har siddet i Aalborgs bispesæde i lidt over et halvt år. En periode, hvor nye medier og brobygning har fyldt meget i både den generelle kirkedebat og blandt biskoppens arbejdsopgaver. Men på bundlinjen handler det - stadig - primært om forkyndelse for Henning Toft Bro

Henning Toft Bro trækker i sin tykke, violette bispekåbe og hænger bispekorset om halsen. Det er en søndag eftermiddag i slutningen af november, og han gør sig klar til at genåbne Hørby Kirke ved Frederikshavn. Kirken har været lukket på grund af restaurering og skal nu indvies med maner. I den lille graverbygning, hvor han ifører sig bispeklæderne, er en lille flok af kirkens gæster samlet. Blandt andre en lille dreng, som kigger benovet op på biskoppen.

"Du ligner en konge i det tøj," udbryder drengen.

Men det er han ikke. Han er biskop. Eller rettere, han er først og fremmest præst, som er udnævnt til at være biskop. Sådan føler Henning Toft Bro det. For ham ligger berettigelsen i at være biskop som præst, hvis fornemste opgave det er at forkynde.

"Kirken har verdens bedste budskab - blandt andet i juletiden med fred og glæde, som vi møder i Kristus. Når man som jeg er tændt af det glædesbudskab, vil man også gerne tænde ilden hos andre. Fordi det betyder noget," siger Henning Toft Bro.

Annonce
Forkyndelse er udgangspunktet for en stor del af Henning Toft Bros overvejelser. Det kommer tydeligt til udtryk under interviewet i den nordjyske bispegård, hvor decembersolen langsomt daler ned bag nøgne, sneklædte træer, mens biskoppen ser tilbage på de syv måneder, der er gået, siden han blev indsat.

"Selvfølgelig er forkyndelse en balancegang, men det handler ikke om at presse noget ned over hovedet på nogen. Det handler om lidenskab og engagement, og når man selv er lidenskabeligt optaget af noget, kan man slet ikke lade være med at fortælle om det. Hvis vi som præster og forkyndere kan fortælle med engagement, vil der helt sikkert være nogen, der lader sig inspirere af det."

Forkyndelsen har flere ansigter. Eksempelvis "Bro"-bygning med reference til biskoppens efternavn. I sine hidtidige syv måneder har han vægtet det højt at komme rundt i stiftet til prædikener og foredrag. Det handler om at samvirke, mener han, og der kan trækkes tydelige paralleller til det musikalske liv, som altid har fyldt og stadig fylder meget i biskoppens liv.

"Jeg har været præst i 25 år, så jeg kender vigtigheden af at vise ansigt. Jeg har altid haft et stort folkeligt engagement gennem musikken, og derigennem har jeg lært vigtigheden af at være til stede. At være nærværende. Nærværet gør forskellen, at man ikke bare møder op, men at man lever med, at man er der. Folkeligheden har jeg altid tillagt stor værdi."

For gennem folkeligheden kommer inspiration. Den samme inspiration, som kan komme fra kirken om søndagen. Eller fra YouTube på internettet. Henning Toft Bro har holdt fast i sin mærkesag fra valgkampen: Kirken skal kommunikere bedre.

"Kommunikation har jo altid betydet meget for kirken. Helt fra kirkens første tid med Vorherre selv, som, inden han forlader Jorden, giver besked til sine disciple om, at nu skal de gå ud og gøre alle til hans disciple ved at døbe og lære fra sig."

Derfor har Henning Toft Bro efter sin indsættelse påbegyndt arbejdet med en mediestrategi. I den ligger blandt andet et pilotprojekt med en gruppe 14-16-årige, som med videokameraer skal fortælle kirke- og troshistorier. På deres egen måde. Til deres egen målgruppe.

"De moderne medier er måske ikke ligefrem en guds gave til menneskeheden, men så i hvert fald en enestående mulighed for kirken til at komme ud at forkynde. De første disciple havde hørt ordet og fortalte det videre. Nu står vi med en enestående mulighed, som vi aldrig før har haft, for at forkynde gennem flere kanaler."

Ved at nå ud til flere bliver kirken også mere offensiv. Et punkt, Henning Toft Bro allerede arbejder på og ønsker at opprioritere.

"Jeg ønsker, at vi selv sætter en dagsorden frem for at kommentere en dagsorden, andre har sat. I al beskedenhed har jeg forsøgt at gøre det ved at sætte fokus på diakonalt arbejde og målrette indsatsen over for børn og unge. Vi skal arbejde videre på en mere offensiv strategi."

Henning Toft Bro nævner debatten om homoseksuelle og folkekirken som et eksempel på, at mange mennesker også uden for kirken har sat dagsordenen i kirkedebatten.

Det har været en vigtig debat, betoner han, den har bare overskygget andre betydende emner som den fortsatte sekularisering af samfundet. Den har dog ikke overskygget, at biskoppen føler, at de syv første måneder af hans bispeembede har været en dybfølt glæde i hverdagen. Eller, som han formulerer det med sin svigerfars, fiskeeksportørens, ord:

"Tænk, Henning, at man hver mandag morgen får lov at stå op og begynde på en helt frisk, ubrugt uge."

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​