Steder, der betyder noget for os

Flot, velskrevet og øjenåbnende værk om dansk erindringskultur

Et af bogens bedste kapitler handler om minder over folkemødesteder, som er slående, set i forhold til hvor anderledes vores kulturelle og politiske liv i dag er organiseret, et andet om ødelæggelser af monumenter og mindesmærker, der tager læseren til det grænseland, hvor Inge Adriansen selv virker som museumsinspektør i Sønderborg. --
Et af bogens bedste kapitler handler om minder over folkemødesteder, som er slående, set i forhold til hvor anderledes vores kulturelle og politiske liv i dag er organiseret, et andet om ødelæggelser af monumenter og mindesmærker, der tager læseren til det grænseland, hvor Inge Adriansen selv virker som museumsinspektør i Sønderborg. --. Foto: Lene Esthave.

Der findes mange måder at skelne mellem erindring og historie på og næppe én, der er helt korrekt. De fleste vil i reglen henvise til, at historien forpligter sig på at fremstille fortiden sagligt, mens erindringer er mere vilkårlige, emotionelle og uforpligtende. Erindringssteder, ofte de, som skabes med monumenter og mindesmærker, befinder sig i en interessant mellemposition, hvor de både vil blive målt på deres forhold til at dokumentere historiske kendsgerninger og ved deres evne til at skabe og vedligeholde kollektive erindringer, som ikke blot næres ved fakta.

Inge Adriansens "Erindringssteder i Danmark" er en imponerede og flot udstyret rejse gennem en mangfoldighed af steder, som på forskellig vis markerer historiske begivenheder og forhold. Det er en rejse i et foranderligt Danmark, flot illustreret af Per Bak Jensens fotografier, hvor forskellige emner har skiftet betydning over tid, og hvor mindesmærkets insisteren på, at noget havde betydning for nogen, også giver anledning til refleksion over, hvordan vi lever med fortiden.

Adriansens bog er ikke blot velskrevet, men også teoretisk velorienteret, uden at det går ud over dens tilgængelighed, og hendes indledende overvejelser over det stof og de synsvinkler, som hendes bog er præget af, er forbilledligt klare. Hun hæfter sig også ved, at erindringsstudier er blevet til et felt, som mange discipliner med rette beskæftiger sig med, samtidig med at hun fastholder et konsekvent fokus præget af hendes udgangspunkt i historikerfaget.

Bogen begynder ved tidlige mindesmærker, hvor fyrster og monarker fejrede sig selv, og går videre til mindesmærker for krig og for nationen. Et særlig interessant mindesmærke i den forbindelse, som Adriansen trækker frem i sin introduktion, er Mindehøjen i Søndermarken over de udvandrede danske, fordi det er et stort set overset monument i dag på trods af dets placering og den opmærksomhed, som var det til del ved dets indvielse.

På samme måde vil monumenter over eksempelvis afvandingsprojekter være nye bekendtskaber for de fleste, og denne opmærksomhed på glemsel såvel som erindring er en væsentlig styrke ved bogen.

Adriansen bevæger sig videre over til mindesmærker for personer, hvor kongehuset, politikere, forfattere, videnskabsmænd, civile helte, polarforskere og kvinder hver får deres afsnit, samt en særlig behandling af "topscorerne" H.C. Andersen, Ernesto Dalgas, N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Endelig er der to meget interessante kapitler til slut. Et om minder over folkemødesteder, som er slående, set i forhold til hvor anderledes vores kulturelle og politiske liv i dag er organiseret, og et kapitel om ødelæggelser af monumenter og mindesmærker, der tager læseren til det grænseland, hvor Adriansen selv virker som museumsinspektør i Sønderborg.

Den klare systematik i fremstillingen gør bogen velegnet som opslagsværk, men samtidig er det også værd at bemærke, at Adriansen på glimrende vis bevæger sig mellem konkrete redegørelser for historien bag dette eller hint monument og en stadig nuancering af de principielle problematikker af politisk og æstetisk karakter i etableringen og brugen af et mindested.

Spørgsmål vedrørende mindesmærker vedbliver med at være aktuelle, eksempelvis i forhold til, hvordan og hvorvidt danske soldaters indsats og tab skal gives mindesmærker. Det er en diskussion, som kun kan blive mere oplyst og nuanceret, hvis man har haft fat i Adriansens bog. Bogen kommer rundt om rigtig meget, og dens fine kort over mindesmærkers placeringer er oplysende og bidrager til bogens fremstillingsmæssige økonomi. Kulturarvsstyrelsens fremragende hjemmeside www.monument.dk gør det muligt at gå videre med den interesse, som "Erindringssteder" måtte have vakt.

Der er ikke bemærkelsesværdige udeladelser i bogen, men der er naturligvis altid mulighed for at pege på noget. Måske kunne Kaj Munk have været mere til stede. Adriansen bemærker, at hans tekster er benyttet på flere markante mindesmærker, men der skrives ikke om mindestedet for hans drab eller om kontroverserne omkring hans bolig, og i den sammenhæng om den abortmindelund, som hans søn har været involveret i.

Det er endnu en sag, der vidner om mindemærkernes aktuelle betydning og ikke mindst deres status som noget, der har karakter af en form for fælles offentlig ytring, som der må skabes en eller anden form for konsensus om.

Adriansens bog og vandring i den danske erindringshistorie kan varmt anbefales.

kultur@k.dk

Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. Fotografier af Per Bak Jensen. 516 sider. 475 kroner. Museum Tusculanums Forlag.

Kristeligt Dagblad bragte tidligere et interview med forfatteren om bogen.

LÆS INTERVIEWET | Her