Annika hvithamar |
28. december 2010
Modstanden mod et moskébyggeri i Moskva er tegn på stigende polarisering mellem de religiøse grupper i Rusland. Og den ortodokse kirke puster til bålet
En gruppe Moskva-borgere har i et brev til præsident Dmitrij Medvedev protesteret mod bygningen af en moské i udkanten af Moskva, som ville kunne rumme 3000 personer. I brevet udtrykker borgerne, at byggeriet er ugennemtænkt og vil "rejse en bølge af negative følelser imod muslimer".
Modstanden mod moskébyggeriet er symptomatisk for den modstand mod islam, som synes at brede sig i Rusland. Stigende mistro mod indvandrere fra de asiatiske republikker har ført til en skarpere tone i den offentlige debat og gentagne eksempler på protester mod offentlige fejringer af muslimske helligdage eller andre synlige beviser på religionens eksistens.
Rusland har ellers været forskånet for den polariserede debat om islam, der har præget Europa i de sidste årtier. Dette skyldes flere ting. Frem for alt har områder, hvor islam var majoritetsreligionen, været en del af det russiske imperium siden 1500-tallet. Da Rusland blev til Sovjetunionen, betød såvel Stalins tvangsimmigration som industrialiseringen, at indbyggerne i Sovjetunionen flyttede på kryds og tværs. Etniske russere flyttede til Kasakhstan, Usbekistan og Aserbajdsjan og vice versa. Her uddannede de sig, arbejdede og stiftede familie på tværs af etniske skel.
I Rusland er islam således ikke et fremmedelement, men en del af landet.
I dag har flere ting ændret sig. For det første har krigene i Tjetjenien spillet en væsentlig rolle. I den russiske offentlighed fremstilles disse krige markant anderledes end i Vesten. I Rusland er den dominerende mening, at tjetjenerne ikke var i stand til at styre deres land, at staten var ved at falde fra hinanden, og at russerne derfor var nødt til at intervenere for at opretholde ro og orden i regionen. Denne vinkling er blevet suppleret med en række historier om grusomheder begået mod russiske soldater. Holdningen til indvandring fra dette muslimske område er derfor overvejende negativ.
En anden ting, der har ændret sig, er den religiøse opblomstring i randrepublikkerne. Hvor islam ligesom ortodoks kristendom var undertrykt i sovjettiden, sker der i disse år en religiøs mobilisering. Denne foregår dels lokalt i de muslimsk dominerede republikker og knytter sig til en moderat, sekulariseret form for islam.
Imidlertid har kraftig mission fra de arabiske lande medført, at en mere radikal udgave også breder sig.
Endelig har det haft stor betydning, at Rusland igennem de senere år har oplevet stærk økonomisk vækst, som blandt andet har medvirket til en ny migration fra randstaterne i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG) til Rusland, særligt til Moskva.
Resultatet af alt dette er, at antallet af muslimer i de russiske byer er stigende og dermed også behovet for moskéer.
Med den stigende indvandring er konflikterne skærpede. Og her har den ortodokse kirke ikke været sen til at kaste brænde på bålet. Vsevolod Chaplin, talsmand for Moskva-patriarkatet, har i forbindelse med debatten om det nye moskébyggeri i et indlæg i den russiske avis Nezavisimaja Gazeta skrevet: "Det er ikke nogen hemmelighed, at mange af dem, der kommer tilrejsende fra andre lande i SNG, ikke blot kommer for at tjene penge eller for at få et bedre liv, men mere for at ændre Ruslands valg af civilisation – enten gennem ord, gennem list eller gennem vold. De er ganske vist i mindretal. Men hvis de bliver ledere af diasporasamfundene, kan landet ikke vente sig noget godt."
Som resultat af protesterne er byggeriet nu stoppet og ser ikke ud til at blive påbegyndt foreløbig. Som Nafigulla Ashirov, talsmanden for Det Russiske Muftiråd, har udtalt: "Spørgsmålet om moskébyggeri er lukket nu, for vi er blevet pålagt, at ethvert byggeri af moskéer først skal koordineres med lokalbefolkningen. Og der har været aktioner imod moskéer overalt i Moskva."
Det er ikke, fordi det vrimler med moskéer i Moskva. Ruslands største metropol med over 10 millioner indbyggere har kun seks egentlige moskébygninger. Ellers er byens mange hundrede tusinde praktiserende muslimer henvist til nedlagte fabrikslokaler og private bygninger. Antallet af muslimer er fortsat stigende, men i takt med den større synlighed vokser modstanden mod islam i Rusland.
kirke@k.dkKristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende kirkefolk analysere og vurdere aktuelle forhold inden for troens og kirkens verden. Annika Hvithamar, der er adjunkt i kristendomshistorie og ph.d. i religionssociologi, Syddansk Universitet, har skrevet denne uges analyse.