Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund

"Det er fantastisk, når migrantkirkernes ivrighed mødes med folkekirkens rummelighed. Der håber jeg, at folkekirkens dybde kan gavne migrantkirkernes kristendom. Og at migrantkirkernes ivrighed kan hjælpe folkekirkens selvfølgelighed," siger Massoud Fouroozandeh. --

- Malene Korsgaard Lauritsen.

Fakta

Massoud Fouroozandeh

Født 1970. Opvokset i Iran, men flygtede som 15-årig af frygt for at blive indkaldt til hæren....
Læs mere
flexblock
26 debatindlæg Hold mig opdateret

Han voksede op som elitestuderende på en koranskole i Teheran. Siden flygtede han af frygt for at skulle dø for Allah. Med sig havde han drømmen om at nå USA, så han kunne danse med Michael Jackson, men sådan gik det bare ikke. Nu er Massoud Fouroozandeh den første med muslimsk baggrund, der er udgået fra Pastoralseminariet

Hver morgen stod Massoud Fouroozandeh på prædikestolen på koranskolen i Teheran. Foran drengen ventede 3000 andre elever i lange, bugtende køer på at få velsignet deres dag med ord fra Koranen. Velsignelsen stod Massoud Fouroozandeh for som en af skolens tre elitestuderende.

"Min fars største ønske var, at jeg kunne recitere fra Koranen, og han var utrolig stolt af mig," fortæller Massoud Fouroozandeh om sin far, der var fundamentalistisk muslim og højtstående embedsmand under Ayatollah Khomeini.

I dag sidder den 40-årige iraner på Vartov før en af de sidste timer, der fører til titlen som cand.theol. Prædikestolen i Iran er skiftet ud med en i en frikirke i Odense, som Massoud Fouroozandeh leder, og Bibelen har erstattet Koranen for år tilbage. Rejsen har været lang og indbefatter en tur med brækket ben over de kurdiske bjerge. Den indbefatter også en far, der slog hånden af sin søn, og et møde med folkekirken, som han drømmer om at blive præst i.

"Folkekirken er rummelig, men også meget mono-etnisk. Kirken er skræddersyet til dansk kultur og mentalitet, og man har ikke været forberedt på, at der kommer andre både kristne og muslimer med andre sandheder. Hvordan de skal favnes og integreres i kirken, er et stort, ubesvaret spørgsmål," siger Massoud Fouroozandeh.

Annonce
Han leder til daglig frikirken Church of Love i Odense. Forkyndelsen foregår på farsi, engelsk og dansk, der bliver simultantolket, og kirkegængerne er hovedsageligt afghanere og iranere. Siden 1997, hvor Church of Love blev grundlagt, har Massoud Fouroozandeh døbt omkring 500 mennesker i kirkerne i Odense, Århus og København. De fleste af dem er muslimer, der er blevet kristne.

LÆS OGSÅ: Mødet med den løbende Gud forandrede alt

"Folkekirken er et hangarskib med mange ressourcer og fordele. Men en af ulemperne er, at der går for lang tid, før skibet drejer, når man har taget en beslutning. Derfor er der brug for gummibåde, der kan sejle ud mellem klipperne. Church of Love er en lille gummibåd, der også har brug for at komme tilbage til moderskibet," siger Massoud Fouroozandeh.

Han blev selv kristen i Danmark. Tilbage i 1985, da Massoud Fouroozandeh stadig var dreng i Iran, udbrød der krig mellem Iran og Irak. Den dengang 15-årige dreng skulle til fronten og løbe over bomber, som han siger. Han havde brækket sit venstre ben og ventede derfor på at blive indkaldt af militærpolitiet. Det var Massoud Fouroozandehs mor der uden faderens vidende arrangerede en udvej for sin søn, som på to krykker humpede over de kurdiske bjerge og endte i Danmark.

"Meningen var, at jeg skulle rejse videre til USA, for jeg havde en drøm om at mødes med Michael Jackson og danse med ham. For mig var Danmark et lille barbieland, hvor busserne kørte til tiden. Det var mærkeligt, men in-teressant på en spændende måde, så jeg sagde til mig selv, at jeg lige så godt kunne bygge en fremtid her."

Massoud Fouroozandehs mor blev fængslet i Iran efter flugten, og i mellemtiden kom hendes store dreng i Danmark på efterskole, på gymnasiet og læste videre til markedsøkonom. Efter nogen tid hjalp nogle kristne organisationer i Iran Massoud Fouroozandehs mor med at flygte til Danmark, og her kom hun med i en bibelkreds for kristne iranere. Det var midt i alt det, Massoud Fouroozandehs mor forærede ham en bibel på farsi.

"Jeg tænkte: 'Nu finder jeg alle svagheder og angriber de kristne.' Men da jeg begyndte at læse, kunne jeg mærke, at jeg var blevet løs i mine islamiske rødder, og jeg mødte en Gud, der var forsonende i forhold til Allah, der var meget dømmende," siger Massoud Fouroozandeh.

Skiftet fra islam var ikke uden konsekvenser. Massoud Fouroozandehs far slog hånden af ham, og det samme gjorde søsteren, der underviser på en koranskole i Iran.

"Islam er en meget omfavnende og erobrende religion, der ikke kun berører din tro, men også hvert et skridt, du skal tage fra morgen til aften. Hvad du skal spise, ikke spise, drikke, hvilket tøj du skal tage på, og hvor meget skæg du skal have. Derfor tror jeg, islam har svært ved at integreres i demokratiet. Islam og demokrati er som vand og olie," siger Massoud Fouroozandeh.

LÆS OGSÅ: Islam gavner ikke integration

Samtidig er han glad for, at kristendommen udfordres af andre religioner i disse år. For Massoud Fouroozandeh mener, at kirkehistorien har lært os, at menigheden vågner, når kristendommen bliver truet. Og det kunne folkekirken trænge til:

"Jeg tror, vi er på vej til en ny æra, fordi det er gået op for mange indfødte danskere, at den tro, de er blevet betroet, ikke er en selvfølgelighed længere. Mange har indset, at man godt må værne om den og arbejde med den og forsøge at give den videre til andre. Og det er en rigtig god ting," siger Massoud Fouroozandeh.

Den religiøse ivrighed i andre trossamfund og sekularismen er de to ting, folkekirken ifølge Massoud Fouroozandeh kommer til at beskæftige sig med i det kommende år. Det vil han også gerne selv nu, hvor han er den første tidligere muslim, der kan kalde sig cand.theol.

"Når du sammenligner Jesus og Muhammed, de to grundlæggere, er forskellen enorm. Muhammed slår andre ihjel for selv at overleve. Jesus giver sig selv, for at du kan overleve. Det er den afgørende forskel, der gør de to religioner så forskellige," siger Massoud Fouroozandeh.

Han drømmer om at blive ansat i folkekirken og gøre frikirken Church of Love til en valgmenighed. På den måde kan den stadig bevare en del af de friheder, der er nødvendige for at lave migrantkirke, men samtidig være en del af folkekirken.

"Nogle gange ser jeg på de folkekirkekristne og tænker: 'Hvor er de slappe.' Derfor er det fantastisk, når migrantkirkernes ivrighed mødes med folkekirkens rummelighed. Der håber jeg, at folkekirkens dybde kan gavne migrantkirkernes kristendom. Og at migrantkirkernes ivrighed kan hjælpe folkekirkens selvfølgelighed," siger han.

På den måde kan der bygges bro. Det er der efter årelang afstand også blevet for Massoud Fouroozandeh selv. Først fik han et opkald fra sin søster, der i årevis droppede kontakten, fordi hun så ham som uren. Den 24. december for et par år siden ringede telefonen så igen. I røret var Massoud Fouroozandehs far. For første gang i årevis ville han ønske glædelig jul. Til sin kristne søn.

"Det er den bedste gave, jeg har fået. Vi er ved at blive forsonet, og det er fantastisk."

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

tak !

Bjarne D., publiceret d.28/12 15:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Det er en positiv dejlig artikel - en oplevelse - Tak !
Del Link

Sv. tak !

Nederby Jessen, publiceret d.28/12 15:57 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Bjarne D. skrev:
Det er en positiv dejlig artikel - en oplevelse - Tak !


Rigtigt Bjarne D. Der er tale om en meget positiv artikel, ligesom artiklen om nydanskeres kirkegang er det.

For os, der har kendt Massoud gennem flere år og fulgt ham rimeligt tæt, er det ekstra glædeligt. Jeg har flere gang gæstet Church of Love i Odense, Massouds kirke og har også overværet, at to tidligere muslimer blev døbt, fordi de havde valgt at følge Jesus. Jeg har også ved en enkelt lejlighed haft lejlighed til at prædike i deres menighed. En rigtig god oplevelse.

I Massoud og hans kone og deres børn ser jeg et rigtigt godt eksempel på nydanskeres fuldbyrdede integration i det danske samfund. Ikke assimilation, men netop integration - og der er mange eksempler på, hvordan nydanske kristne er velintegrerede i det danske samfund.

Jeg kunne derfor ønske, at Kristeligt Dagblad og andre aviser vil følge op med flere interviews med netop de mennesker.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. tak !

frands, publiceret d.28/12 18:51 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
en sand Jesustjener- flere TAK Frands Ostenfeld Nederby Jessen skrev:
Bjarne D. skrev: Det er en positiv dejlig artikel - en oplevelse - Tak !

Rigtigt Bjarne D. Der er tale om en meget positiv artikel, ligesom artiklen om nydanskeres kirkegang er det.

For os, der har kendt Massoud gennem flere år og fulgt ham rimeligt tæt, er det ekstra glædeligt. Jeg har flere gang gæstet Church of Love i Odense, Massouds kirke og har også overværet, at to tidligere muslimer blev døbt, fordi de havde valgt at følge Jesus. Jeg har også ved en enkelt lejlighed haft lejlighed til at prædike i deres menighed. En rigtig god oplevelse.

I Massoud og hans kone og deres børn ser jeg et rigtigt godt eksempel på nydanskeres fuldbyrdede integration i det danske samfund. Ikke assimilation, men netop integration - og der er mange eksempler på, hvordan nydanske kristne er velintegrerede i det danske samfund.

Jeg kunne derfor ønske, at Kristeligt Dagblad og andre aviser vil følge op med flere interviews med netop de mennesker.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Det vantro har mange skikkelser

Bjørn Holmskjold, publiceret d.28/12 23:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
I overensstemmelse med det Gud skabte findes der ikke en kristen muslim, ligeså lidt som der findes en muslimsk kristen. Derimod findes der her to fortolkninger af Guds vilje, med det Gud skabte. Hvor islams helhedsforståelse kan forsvares helt sagligt og faglig, der kan kristendommens forståelse af det Gud skabet ikke forsvares fagligt og sagligt. Der kan derfor ikke være meget elite i den uddannelse. Desuden kan der ikke være meget mand i den mand, der har et ønske om at danse med Michael Jackson.
Del Link

En gribende historie

FL, publiceret d.29/12 00:05 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Nederby Jessen skrev:
Bjarne D. skrev: Det er en positiv dejlig artikel - en oplevelse - Tak !

Rigtigt Bjarne D. Der er tale om en meget positiv artikel, ligesom artiklen om nydanskeres kirkegang er det.

For os, der har kendt Massoud gennem flere år og fulgt ham rimeligt tæt, er det ekstra glædeligt. Jeg har flere gang gæstet Church of Love i Odense, Massouds kirke og har også overværet, at to tidligere muslimer blev døbt, fordi de havde valgt at følge Jesus. Jeg har også ved en enkelt lejlighed haft lejlighed til at prædike i deres menighed. En rigtig god oplevelse.

I Massoud og hans kone og deres børn ser jeg et rigtigt godt eksempel på nydanskeres fuldbyrdede integration i det danske samfund. Ikke assimilation, men netop integration - og der er mange eksempler på, hvordan nydanske kristne er velintegrerede i det danske samfund.

Jeg kunne derfor ønske, at Kristeligt Dagblad og andre aviser vil følge op med flere interviews med netop de mennesker.

Bjarne Nederby Jessen



- Ja, en positiv artikel og en gribende historie, som også jeg og sikkert mange andre læsere af KD kunne ønske blev fulgt op af flere af vore aviser og tv medier.

Måske kommer det helt af sig selv. Denne helt fantastiske historie om den muslimske dreng Massoud Fouroozandeh, der i 1985, 15 år gammel flygtede fra Iran til Danmark og her oplevede at blive en Jesus-troende kristen. Men ikke nok med det, i dag er Massoud præst i sin kirke "Church of Love" i Odense, og ifølge artiklen, Danmarks første teolog med muslimsk baggrund.

Det kan få større betydning end vi og selv vore mange dygtige journalister og nyhedsmedier regner med - det kan nemlig betyde vækkelse i folkekirken og i hele kristenheden i vort land samt betyde den bedste form for omsorg og integration af vore nydanskere.

Frode Laursen
Del Link

TILLYKKE, DET ER DEJLIGT MED PRÆSTER MED FORSKELLIG BAGGRUND.

niels anton daam, publiceret d.29/12 09:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Hjertelig tillykke til vores "nye" præst, det er dejligt for kirken, at have præster med forskellig baggrund.

Niels Anton Dam
pensionist, Præstø
Del Link

Tillykke Massoud

Karlo Brondbjerg, publiceret d.29/12 09:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Jeg har hørt dit foredrag et par gange, og ønsker dig Guds velsignelse i dit arbejde. Tillykke med teologiuddannelsen.
Del Link

Sv. Det vantro har mange skikkelser

FL, publiceret d.29/12 16:38 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Bjørn Holmskjold skrev:
I overensstemmelse med det Gud skabte findes der ikke en kristen muslim, ligeså lidt som der findes en muslimsk kristen. Derimod findes der her to fortolkninger af Guds vilje, med det Gud skabte. Hvor islams helhedsforståelse kan forsvares helt sagligt og faglig, der kan kristendommens forståelse af det Gud skabet ikke forsvares fagligt og sagligt. Der kan derfor ikke være meget elite i den uddannelse. Desuden kan der ikke være meget mand i den mand, der har et ønske om at danse med Michael Jackson.


Ja, men kæreste Bjørn Holmskjold, har du i det hele taget læst artiklen?
Massoud Fouroozandeh har været en streng muslimsk opdraget dreng mellem 14 og 15 år, da han havde dette barnlige ønske i Iran, om at danse med Mishael Jackson.

I dag som præst for sin menighed i Odense er Massouds ønske sikkert at danse og glæde sig sammen med sine iranske landsmænd og andre der oplever den levende Jesus, som han selv har oplevet.

Frelsen - det for mange uforstående guddommelige under - som ikke kan forklares, men som enhver kan opleve.
Del Link

Sv. Det vantro har mange skikkelser

Bjørn Holmskjold, publiceret d.29/12 18:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Kæreste Frode!

Naturligvis har jeg læst artiklen, før mit indlæg. Hvorfor jeg jo netop skriver, som jeg gør. Men dertil skal så siges, at jeg tolker Gud på det, som Gud skabte, og ikke på det, som mennesket tillægger ham. Jeg understreger jo netop, at der ikke findes nogen kristen muslim. For disse to religioner har to helt forskellige grundopfattelser af, hvad der er Guds vilje.

Du fremhæver så, at Massoud Fouroozandeh har været en streng muslimsk opdraget dreng mellem 14 og 15 år, da han havde dette barnlige ønske i Iran, om at danse med Mishael Jackson.

Den omtalte strenghed har været mere tilsyneladende, end den har været streng, for så vidt, at Massoud Fouroozandeh har fået lov at dyrke noget så psykisk afvigende, som netop Mishael Jackson.

Eksemplet viser endvidere, hvor påvirkelige børn er i forhold til en vestlig verden, hvor det mest naturlige er, at være psykisk syg.

Det er med andre ord den samme verden, hvor kristendommen har sin hovedudbredelse. Det bør for den tænkende jo nok give lidt stof til eftertanke, vil jeg nok mene. Og det set i kontrast til et reelt strenge religiøse påbud, hvor blandt andet musik og påklædning, der er i modstrid med islam, forbydes så strengt, at det får alvorlige konsekvenser for de, der bryde dem.

Når jeg skriver dette, så skriver jeg det med baggrund i de psykologiske love, som Gud skabte mennesket at være underlagt i alt de gør. Og hvor mennesket på samme måde vil blive straffet, dersom de bryder de psykologiske love.

Islam tillader ikke muslimerne at bryde ustraffet med Guds vilje. For konsekvenserne vil da blive en opformering af det psykisk syge, som tilfældet er i den kristne verden. Hvor det psykisk syge er det mest fremherskende. Og hvor der nu danser en muslimsk mand rundt i den tro, at der findes en levende Jesus. Der smilende tilgiver samtlige utilgivelige lovbrud, som de kristne måtte finde på.

Massoud Fouroozandeh handler med andre ord i modstrid med Guds vilje. Og det både i forhold de lovmæssigheder Gud skabte, og i forhold til islams præcise fortolkning af Guds vilje.

Således har jeg ikke blot læst artiklen. Men også forstået den.
Del Link

Sv. Det vantro har mange skikkelser

Bjarke, publiceret d.29/12 19:40 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark har fået sin første teolog med muslimsk baggrund
Kristeligt Dagblads læsere skal nok være opmærksomme på, at Bjørn Holmskjold er en mand, der spammer så godt som alle danske debatfora med præcis samme copy-paste-bemærkninger om verdens psykiske sygdom, som åbenbart kun kan kureres med streng lovreligion.

Går man ham på klingen giver han dog op, da der grundlæggende hverken er konsistens eller logik i han ræsonnement.

Bare lige en service....
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​