Hver morgen stod Massoud Fouroozandeh på prædikestolen på koranskolen i Teheran. Foran drengen ventede 3000 andre elever i lange, bugtende køer på at få velsignet deres dag med ord fra Koranen. Velsignelsen stod Massoud Fouroozandeh for som en af skolens tre elitestuderende.
"Min fars største ønske var, at jeg kunne recitere fra Koranen, og han var utrolig stolt af mig," fortæller Massoud Fouroozandeh om sin far, der var fundamentalistisk muslim og højtstående embedsmand under Ayatollah Khomeini.
I dag sidder den 40-årige iraner på Vartov før en af de sidste timer, der fører til titlen som cand.theol. Prædikestolen i Iran er skiftet ud med en i en frikirke i Odense, som Massoud Fouroozandeh leder, og Bibelen har erstattet Koranen for år tilbage. Rejsen har været lang og indbefatter en tur med brækket ben over de kurdiske bjerge. Den indbefatter også en far, der slog hånden af sin søn, og et møde med folkekirken, som han drømmer om at blive præst i.
"Folkekirken er rummelig, men også meget mono-etnisk. Kirken er skræddersyet til dansk kultur og mentalitet, og man har ikke været forberedt på, at der kommer andre både kristne og muslimer med andre sandheder. Hvordan de skal favnes og integreres i kirken, er et stort, ubesvaret spørgsmål," siger Massoud Fouroozandeh.
Han leder til daglig frikirken Church of Love i Odense. Forkyndelsen foregår på farsi, engelsk og dansk, der bliver simultantolket, og kirkegængerne er hovedsageligt afghanere og iranere. Siden 1997, hvor Church of Love blev grundlagt, har Massoud Fouroozandeh døbt omkring 500 mennesker i kirkerne i Odense, Århus og København. De fleste af dem er muslimer, der er blevet kristne.
LÆS OGSÅ: Mødet med den løbende Gud forandrede alt
"Folkekirken er et hangarskib med mange ressourcer og fordele. Men en af ulemperne er, at der går for lang tid, før skibet drejer, når man har taget en beslutning. Derfor er der brug for gummibåde, der kan sejle ud mellem klipperne. Church of Love er en lille gummibåd, der også har brug for at komme tilbage til moderskibet," siger Massoud Fouroozandeh.
Han blev selv kristen i Danmark. Tilbage i 1985, da Massoud Fouroozandeh stadig var dreng i Iran, udbrød der krig mellem Iran og Irak. Den dengang 15-årige dreng skulle til fronten og løbe over bomber, som han siger. Han havde brækket sit venstre ben og ventede derfor på at blive indkaldt af militærpolitiet. Det var Massoud Fouroozandehs mor der uden faderens vidende arrangerede en udvej for sin søn, som på to krykker humpede over de kurdiske bjerge og endte i Danmark.
"Meningen var, at jeg skulle rejse videre til USA, for jeg havde en drøm om at mødes med Michael Jackson og danse med ham. For mig var Danmark et lille barbieland, hvor busserne kørte til tiden. Det var mærkeligt, men in-teressant på en spændende måde, så jeg sagde til mig selv, at jeg lige så godt kunne bygge en fremtid her."
Massoud Fouroozandehs mor blev fængslet i Iran efter flugten, og i mellemtiden kom hendes store dreng i Danmark på efterskole, på gymnasiet og læste videre til markedsøkonom. Efter nogen tid hjalp nogle kristne organisationer i Iran Massoud Fouroozandehs mor med at flygte til Danmark, og her kom hun med i en bibelkreds for kristne iranere. Det var midt i alt det, Massoud Fouroozandehs mor forærede ham en bibel på farsi.
"Jeg tænkte: 'Nu finder jeg alle svagheder og angriber de kristne.' Men da jeg begyndte at læse, kunne jeg mærke, at jeg var blevet løs i mine islamiske rødder, og jeg mødte en Gud, der var forsonende i forhold til Allah, der var meget dømmende," siger Massoud Fouroozandeh.
Skiftet fra islam var ikke uden konsekvenser. Massoud Fouroozandehs far slog hånden af ham, og det samme gjorde søsteren, der underviser på en koranskole i Iran.
"Islam er en meget omfavnende og erobrende religion, der ikke kun berører din tro, men også hvert et skridt, du skal tage fra morgen til aften. Hvad du skal spise, ikke spise, drikke, hvilket tøj du skal tage på, og hvor meget skæg du skal have. Derfor tror jeg, islam har svært ved at integreres i demokratiet. Islam og demokrati er som vand og olie," siger Massoud Fouroozandeh.
LÆS OGSÅ: Islam gavner ikke integration
Samtidig er han glad for, at kristendommen udfordres af andre religioner i disse år. For Massoud Fouroozandeh mener, at kirkehistorien har lært os, at menigheden vågner, når kristendommen bliver truet. Og det kunne folkekirken trænge til:
"Jeg tror, vi er på vej til en ny æra, fordi det er gået op for mange indfødte danskere, at den tro, de er blevet betroet, ikke er en selvfølgelighed længere. Mange har indset, at man godt må værne om den og arbejde med den og forsøge at give den videre til andre. Og det er en rigtig god ting," siger Massoud Fouroozandeh.
Den religiøse ivrighed i andre trossamfund og sekularismen er de to ting, folkekirken ifølge Massoud Fouroozandeh kommer til at beskæftige sig med i det kommende år. Det vil han også gerne selv nu, hvor han er den første tidligere muslim, der kan kalde sig cand.theol.
"Når du sammenligner Jesus og Muhammed, de to grundlæggere, er forskellen enorm. Muhammed slår andre ihjel for selv at overleve. Jesus giver sig selv, for at du kan overleve. Det er den afgørende forskel, der gør de to religioner så forskellige," siger Massoud Fouroozandeh.
Han drømmer om at blive ansat i folkekirken og gøre frikirken Church of Love til en valgmenighed. På den måde kan den stadig bevare en del af de friheder, der er nødvendige for at lave migrantkirke, men samtidig være en del af folkekirken.
"Nogle gange ser jeg på de folkekirkekristne og tænker: 'Hvor er de slappe.' Derfor er det fantastisk, når migrantkirkernes ivrighed mødes med folkekirkens rummelighed. Der håber jeg, at folkekirkens dybde kan gavne migrantkirkernes kristendom. Og at migrantkirkernes ivrighed kan hjælpe folkekirkens selvfølgelighed," siger han.
På den måde kan der bygges bro. Det er der efter årelang afstand også blevet for Massoud Fouroozandeh selv. Først fik han et opkald fra sin søster, der i årevis droppede kontakten, fordi hun så ham som uren. Den 24. december for et par år siden ringede telefonen så igen. I røret var Massoud Fouroozandehs far. For første gang i årevis ville han ønske glædelig jul. Til sin kristne søn.
"Det er den bedste gave, jeg har fået. Vi er ved at blive forsonet, og det er fantastisk."