Samuelsens mange vendepunkter

Annonceidéen er siden blevet genbrugt flittigt i landsdækkende aviser, hvilket har kunnet lade sig gøre takket være Saxo Banks støtte og den offentlige partistøtte. Sidstnævnte er partiet godt nok principielt imod, men når den er der, tager man imod, har Anders Samuelsen tidligere forklaret her i avisen.

Kommunalvalget for et år siden gav Liberal Alliance 3,7 procent af stemmerne i Horsens, og det bekræftede Anders Samuelsen i troen på, at det kunne lade sig gøre at vende bøtten.

På valgnatten sagde han, at hvis man ikke kunne få 2 procent i Horsens, kunne det være lige meget. Så var partiet færdigt. Men med de 3,7 procent i rygsækken tog han i januar med hovedbestyrelsen til Bruxelles for at strikke en masterplan sammen.

"Den blev vedtaget, og det var jo vendepunktet. Det var forudsætningen for, at vi overhovedet ville stille op," siger den 43-årige politiker.

Planen gik ud på at gennemføre en "oplysningskampagne" for de fire mærkesager: vækst, lavere skat, øget frihed og en mere effektiv offentlig sektor.

Noget af det, der gav mest intern debat var, om man turde bruge sætningen "Giv os otte mandater!". Måske noget virkelighedsfjernt for et parti, der end ikke var i nærheden af at nå spærregrænsen på to procent.

Anders Samuelsen tager sit papir frem. Det er et koordinatsystem, der placerer de politiske partier efter, om de er nationalt eller globalt orienterede, tilhængere af en stærk stat eller personlig frihed. Liberal Alliance ligger som det eneste i det globale frihedshjørne, mens alle de øvrige partier er sat i hjørnet med stærk statsstyring og nationalisme. Eller som han kom for skade at sige i et interview med Jyske Banks internet-tv:

"De andre partier er endt med at blive en slags nationalsocialistiske partier, altså ikke i den tyske forstand, men forstået sådan, at de hele tiden har fokus på statsregulering."

De indimellem kontroversielle formuleringer har foreløbig ikke skræmt vælgerne væk. Tværtimod nåede Liberal Alliance i midten af april for første gang over de magiske 2,0 procent i en meningsmåling.

"Det var virkelig vendepunktet for os. Vi vidste, at hvis vi først passerede de to procent, kunne vi få et stort momentum," siger han.

Senere vendepunkter var landsmødet og opstilling af folketingskandidater i september.

I dag arbejder han fortsat med at "bevare sig selv," som han siger. Holde fødderne på jorden.

De politiske op- og nedture har indimellem store omkostninger. For Anders Samuelsen har det som nævnt betydet, at hans parforhold gik i stykker i foråret 2009.

"Jeg tænkte, at prisen for politik var alt for høj. Det er den da, når man vælger at gå fra hinanden. Vi er stadig gode venner, men det er trods alt et menneske, jeg har kendt og været kæreste med i 25 år," siger han.

"Det er kun en gang, man får muligheden for at danne en kernefamilie, som man kan holde ved hele vejen igennem, så det er et monsternederlag at se, at det falder på gulvet. Så når både det private og det, man beskæftiger sig med professionelt, falder på gulvet, er man nede."

Løsningen blev at løbe. Anders Samuelsen har set sin far, den radikale folketingspolitiker Ole Samuelsen, gå ned med flaget, efter at han røg ud af Folketinget i 1973. Hans ægteskab revnede, og han røg ud i et årelangt alkoholmisbrug, som endte med at koste ham livet.

"For mig er det vigtigt at være i form. Det ligger dybt i mig fra min far, at jeg må ikke falde sammen fysisk. Jeg løber hver eneste morgen, ikke langt, men hver morgen. Hvis jeg ikke gør det, får jeg hovedpine. Min onkel sagde engang til mig, at man skal løbe, inden man vågner," siger Anders Samuelsen med et skævt smil.

Ud over løberiet er basen de familiære "kernetropper" – hans sønner, den øvrige familie, venner og det parcelhus, der er hans fødehjem. Politisk fremhæver han de partifæller og medarbejdere, der også holdt ud, da meningsmålingerne var i bund.

Anders Samuelsen forklarer, at han betragter det om en gave at få lov at være politiker, selvom det altså har haft personlige omkostninger.

"Jeg er vokset op i en præstegård i fem år, uden at jeg af den grund går ret meget i kirke. Men jeg har altid set det, at jeg tilfældigt kom ind i politik, som en gave, som jeg må prøve at fylde fornuftigt ud. Så længe jeg holder mig til det og kan se mig selv i øjnene, kan jeg godt leve med, at der var opbakning fra 0,0 procent, og at I alle sammen tænkte, jeg var en idiot," siger han.

hoffmann@k.dk