Lea Holtze |
29. december 2010
En ny undersøgelse kortlægger folks adfærd på et moderne folkebibliotek. Det kan lære os, at bibliotekerne skal tænke langt videre end til ind- og udlån, mener forskeren bag
Hvordan kan et offentligt bibliotek overleve i det moderne samfund?
Det spørgsmål har mange bibliotekschefer måttet stille sig selv de senere år, hvor antallet af udlån har været for nedadgående. Men noget tyder på, at Hjørring Bibliotek har fundet svaret.
For en ny undersøgelse, som forskergruppen "Det Mangfoldige Byrum" ved Henrik Harder fra Aalborg Universitet har lavet i samarbejde med Hjørring Bibliotek, viser, at selvom kun halvdelen af bibliotekets besøgende går hjem med nye bøger i tasken, huser biblioteket en livlig og væsentlig aktivitet.
"Folk har behov for offentlige steder, hvor de kan opholde sig uden at være tvunget til at købe en caffelatte eller at forbruge i det hele taget. Det kan bibliotekerne være, og det er Hjørring Bibliotek netop et udtryk for," fortæller Valinka Suenson, der er ph.d.-studerende ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet og en del af forskergruppen.
Da Hjørring Bibliotek flyttede til nye lokaler i april 2008, fik biblioteket nemlig ikke bare et klassisk voksen- og børnebibliotek, men også café, herreværelse, klatretræ, tv-lounge, ruchebaner og meget andet. Og det har vist sig at have stor betydning for de knap 1200 brugere, der besøger biblioteket hver dag.
Gennem tre hverdage og en lørdag i november 2009 gav forskergruppen nemlig 252 besøgende et spørgeskema i hånden og en chip i lommen, der kunne registrere, hvordan de bevægede sig rundt i biblioteket, og hvor længe de opholdt sig i de forskellige områder. Undersøgelsen af brugernes bevægelsesmønstre viser blandt andet, at mænd og kvinder bruger biblioteket meget forskelligt i den halve time, de gennemsnitligt er der.
Mændene bruger primært biblioteket som et socialt mødested og opholder sig i et biblioteksområde med store chesterfieldlæderstole og gamle magasinbøger, mens kvinderne har mere praktiske gøremål og vimser rundt i alle andre dele af biblioteket. Om lørdagen derimod kommer mænd og kvinder sammen og opholder sig mest i børneområdet. Her er formålet at være sammen med familien og møde andre fra lokalområdet, fortæller Valinka Suenson.
Og den viden er guld værd, når det moderne bibliotek skal videreudvikles, vurderer bibliotekets udviklingschef, Børge Søndergård.
"Noget tyder på, at vores arbejde med "det tredje sted", altså idéen om at gøre biblioteket til opholds- og værested, er lykkedes," siger han til netmediet Videnskab.dk.
Undersøgelsen giver ganske vist ikke noget svar på, hvordan man får flere til at låne bibliotekets materialer, men det er måske netop heller ikke der, bibliotekernes fokus bør være, mener Valinka Suenson.
"Bibliotekerne kan tilbyde noget andet og mere. Det er måske ikke den rette opskrift for alle andre biblioteker, men når de nu kan se, at deres lånertal er faldende, så bliver de nødt til at finde ud af, hvad det så er for en rolle og betydning, bibliotekerne skal have."
holtze@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad