Jernnæven i Kreml

De nye anklager mod ham for at stjæle olie fra Yukos forekommer imidlertid højst ejendommelige. Hvorfor blev det ikke opdaget og gjort gældende i forbindelse med den første dom? Det er også påfaldende, at den nye dom falder på et tidspunkt, hvor hans løsladelse ellers nærmede sig.

Dommen gør det til det åbent spørgsmål, hvorvidt Rusland kan kaldes en retsstat. Som USA?s udenrigsminister, Hillary Clinton, ganske rigtigt påpeger, vil afgørelsen skade landets omdømme, ikke kun på menneskerettighedsområdet, men i det hele taget.

Udenlandske erhvervsledere, hvis investeringer det russiske samfund har så hårdt brug for, vil komme i tvivl om, hvorvidt landets åbenbart svage institutioner kan sikre deres investeringer, i tilfælde af at man falder i unåde i Kreml.

Siden Dmitrij Medvedev valgtes til præsident, har der været visse forhåbninger til, at den nye mand kunne gøre en forskel til det bedre. I forbindelse med strafudmålingen i Khodorkovskij-sagen mener mange iagttagere endog, at de vil kunne aflæse noget om magtforholdet mellem præsident og regeringschef. Bliver straffen mild, er det et tegn på, at Medvedev har vundet terræn. Bliver den hård, gør det modsatte sig gældende.

Det er måske rigtigt, men tankegangen minder meget om tidligere tiders kremlologi, hvor intet var sikkert, og kommunistpartiets øverste kadrer gjorde, som det passede dem.

Dommen er et vidnesbyrd om, hvor langt Rusland har igen for at kunne kaldes et demokrati. Og det mest bekymrende er, at man fra Kremls side slet ikke lægger skjul på, at det er tilfældet.

me