Jac var naturligvis helt sin egen

Endnu et overflødighedshorn af poesi fra den højproduktive afdøde digter

Forfatteren og digteren F. P. Jac.
Forfatteren og digteren F. P. Jac. Foto: Søren Bidstrup.

"Man tror man samler sig hele livet", lyder titlen på en 408 sider tyk moppedreng af et poetisk værk, der omfatter F.P. Jacs "Efterladte og ikke-bogførte digte 1976-2006". Og man må i sandhed sige, at produktiviteten hos den alt for tidligt afdøde digter endnu en gang viser sig i sit kolossale format. Jac fik da også anført, at han med sine over 70 værker havde overhalet Dan Tùrell, hvad angår antallet af udgivelser, og at han nu kun havde Klaus Rifbjerg tilbage at overhale i denne retning. Det nåede han dog ikke.

Når man læser sig igennem den store bog, falder man naturligvis over talrige digte, der forekommer noget tynde. Rundt i værket lyser imidlertid som altid hos Jac en række uimodståelige tekster. Blandt disse digte kan man her specielt bide mærke i én bestemt genre, som Jac er blandt de allerstørste mestre i, som vi overhovedet har i dansk litteratur, nemlig det kombinerede portræt- og lejlighedsdigt.

Blandt perlerne inden for denne genre kan man finde Jacs mindedigte til digterkollegerne Poul Borum og Dan Turèll. Hør for eksempel verslinjerne i Borum-digtet, der i deres på en gang troskyldige hengivenhed og underfundige indsigtsfuldhed er helt vidunderlige: "Dansen og dannelsen vokser af den samme gren,/ der var så meget hjerte i dine hænder,/ du var levende med livet". Eller tilsvarende i Turèll-digtet: "Selvironiens blomst under den store Tivolihat,/ her var så stierne, afkrogene, skovvolapykken,/ hele generthedens ensomhed til humor og form".

Redaktionen af bogen er foretaget af Jacs digterkumpan Asger Schnack, som Jac også skrev en halv snes digtsamlinger sammen med, først i en trio med Klaus Høeck og senere i en duo med Schnack.

Det er et stort og fint stykke arbejde, Schack her har begået. Det eneste, der er en skam i denne retning, er, at Schnack har forsynet udvalget med et så useriøst forord. Her skal man minsandten læse følgende pjat: "hvor Jens August Schade var den største og mest originale digter i første halvdel af århundredet, var F.P. Jac det i anden halvdel".

For man må jo spørge sig selv, hvem i alverden Schnack mon henvender sig til i denne grandprixagtige snak. For ingen med et seriøst forhold til poesi vil vel finde på at sammenligne Schade med Johannes V. Jensen, Tom Kristensen eller Sarvig og at stille dem op på en hitliste. Ligesom det jo er det rene nonsens at hævde, at Jac skulle være en større eller mere original digter end for eksempel Rifbjerg, Nordbrandt eller Søren Ulrik Thomsen. For essensen er naturligvis, at disse digtere er unikke og fremragende på hver deres måde, og at en sammenligning mellem dem er aldeles meningsløs. Men Jacs glimrende forfatterskab overlever naturligvis også fint uden en sådan poppet markedsføring.

kultur@k.dk

F.P. Jac: Man tror man samler sig hele livet. Efterladte og ikke bogførte digte. Redigeret af Asger Schnack. 408 sider. 270 kroner. Tiderne Skifter.