LITTERATUR 2010: Fra bibliotekernes krise til e-bøgernes indtog

lea@k.dk

Forlag skulle fokusere

Af Benjamin Krasnik

2010 var forlagenes "annus horribilis". Mere end halvdelen af de danske forlag har røde tal på bundlinjen. Forlagene er kommet under stort pres fra stigende konkurrence, især fra supermarkedskædernes bestsellerkampagner med historisk lave priser og den stigende digitalisering. Forlagene har for eksempel endnu ikke fået en aftale i hus om rettigheder til oversat litteratur. Samtidig sker der en konsolidering i branchen, der betyder, at der er fem-seks aktører, som står for indkøb til boghandlerne.

De nye tider i bogbranchen betyder, at flere forlag skærer kraftigt ned på deres redaktioner, og Forlaget Borgen, der har stået for smal litteratur og lyrik, er i en decideret krise og skærer ind til benet. Tendensen fortsætter i det nye år, spår Lisbeth Worsøe-Schmidt, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. Hun opfordrer forlagene til at fokusere deres udgivelser mod en mindre målgruppe.

"Der har været en tendens til, at forlag, biblioteker og boghandlere forsøger at ramme bredt og fange ?den almindelige læser?. Forlagene bør forsøge at finde en kerneydelse og ikke nødvendigvist konkurrere på internettet. De bør gøre mere ud af markedsanalyser og finde ud af, hvem der læser deres bøger," siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Hun håber, at politikerne vil komme på banen og indføre støtteordninger til forlag og boghandlere, som man har det i Sverige og Norge. Hvis dansk skal overleve og udvikle sig som sprog, er det nødvendigt med en massiv saltvandsindsprøjtning, der sikrer et bredt litterært vækstlag, mener hun.

krasnik@k.dk

Litterære priser fik øget opmærksomhed

AF Dorte Washuus

Op til årsskiftet har der raset en krig på ord om, hvilke bøger og forfattere der er værdige til at modtage den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris. Prisen er én blandt et stigende antal hædersbevisninger til forfattere, og interessen for priserne bliver stadig større, hvilket den aktuelle debat også er et udtryk for.

Ingen har det nøjagtige overblik over antallet af litterære priser i Danmark, men det drejer sig om flere hundrede, og nye kommer hele tiden til. Det er til stor glæde for alle i branchen. For forfatterne, der generelt lever en skyggetilværelse og ikke oplever den opmærksomhed og glamour, der kan være om andre kunstarter, og for forlagene:

"Prisuddelinger er vigtige, fordi de skaber opmærksomhed omkring bøger og forfattere. Litteraturen er i hård kamp om forbrugernes tid – her er mange fristende tidskonsumerende tilbud fra tv, film, spil, nettet. Derfor skal bøgerne hele tiden være til stede i nyhedsstrømmen for at gøre opmærksom på deres kvaliteter. Prisuddelinger er også en forbrugervejledning – nogen synes, dette her værk fortjener særlig anerkendelse, så er det måske også noget for mig. Priserne hjælper læserne med at finde frem til bøgerne," mener Anette Wad, der er direktør på forlaget Lindhardt og Ringhof. Hun har længe gået med en idé om at fejre forfatterne med en slags bøgernes Oscar-fest. Måske bliver det i 2011, den idé bliver realiseret?

washuus@k.dk

E-bøgerne indtog markedet

Af Lea Holtze

Forlagsbranchen har de senere år skullet finde sine egne ben i den digitale verden, og nogle har ligefrem valgt at gå hånd i hånd. Landets to største forlag, Gyldendal og Lindhardt og Ringhof, opkøbte kort før jul 2009 selskabet Publizon, der står for distribution og salg af e-bøger.

I USA og England har salget af e-bøger boomet i år. Og i USA forventer man, at 20 procent af bogmarkedet i 2015 vil være flyttet til e-bøger. Helt så hurtigt går det dog ikke herhjemme, fortæller Nils Bjervig, der er chefredaktør for bogbranchens eget magasin, Bogmarkedet.

"Der er i år kommet en langt større interesse for e-bøger, men det har været en skuffelse, at der ikke er solgt flere, og at det ikke er gået hurtigt nok med at få produceret dem," fortæller han.

Forlagenes udgivelser af e-bøger har året igennem også været fulgt af en giftig diskussion. Den ene dag har dommedagsprofetierne om papirbogens død fyldt avisspalterne og den anden dag negligeringer af den teknologiske kunnen. Og da Lindhardt og Ringhof valgte slet ikke at udgave Peter Poulsens nye digtsamling i bogform, men kun elektronisk, var der for alvor røre i andedammen. Nils Bjervig er dog slet ikke i tvivl om, at e-bøgerne er noget, vi kommer til at se meget mere til det kommende år.

"De vil ikke afløse den trykte bog, for der er stadig en fordybelse og tradition omkring de trykte bøger, som e-bøger ikke kan erstatte. Men de kan supplere hinanden på en god måde," siger han.

lea@k.dk

Biblioteker drejede nøglen om

Af Lea Holtze

Budgetter beskæres og filialer lukker. De senere år har været hårde for landets biblioteker, og sparekuren er fortsat i 2010. I april viste en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad foretog, at antallet af folkebiblioteker, bogbusser og hovedbiblioteker siden kommunesammenlægningerne i 2007 var reduceret med 171 enheder. Og en undersøgelse af 72 ud af landets 98 kommuner, som Bibliotekarforbundet foretog i efteråret, viste, at 80 procent af landets biblioteker også skal spare i 2011. Det vækker stærk bekymring hos forbundet.

"Tidligere blev der fokuseret på, hvad der skete, når man lukkede filialer, men det særlige i år har været, at besparelserne nu for alvor kan mærkes i forhold til indkøb af nye materialer, åbningstider og udvikling af bibliotekernes tilbud. Tidligere har man på trods af besparelser været i stand til at udbygge tilbuddene. Men nu er der simpelthen ikke flere knapper at dreje på," siger forbundets formand, Pernille Drost.

Paradoksalt nok kunne Styrelsen for Bibliotek og Medier i sommer ellers fortælle, at danskerne kommer på bibliotekerne som aldrig før, selvom det ikke medfører et stigende udlån.

"Det viser bare, at man stadig kommer på bibliotekerne, selvom mere og mere digitaliseres. Det er et kulturelt mødested, der især er vigtigt i kommuner, hvor der ikke er så mange kulturtilbud," siger Pernille Drost.

lea@k.dk

Festivaler gik frem

Af Julie Hansen

Kunstmuseet Louisiana og Grundtvigs Rønnebæksholm ved Næstved åbnede i år for bøgerne og gav danskerne to nye muligheder for at opleve litteratur og forfattere i tæt samspil med læserne på bogfestival. Derudover besøgte nær ved 27.000 læseheste landets største litteraturfestival: Bogforum i København. Det er bare tre eksempler på den voksende, landsdækkende interesse for at dele passionen for bøger med andre.

Ifølge Anne-Marie Mai, professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, ser det ud til, at tendensen med høje besøgstal og flere festivaler fortsætter.

"Det her viser, at vi gerne vil opleve bøger på mange måder. Ikke bare i lænestolen eller gennem anmeldelser i radio og avis, men også ved at møde forfatteren og ved at deltage i det mangefacetterede forum, en litteraturfestival er," siger hun.

Hun håber, at flere af de nye, små festivaler vil overleve, men siger, at det afhænger af økonomien.

"Jeg vil anbefale, at man fra myndighedernes side, der jo sidder på pengekassen, ser med velvilje på litteraturfestivalerne, fordi de giver bogen mulighed for udbredelse til dens publikum. Men det kræver selvfølgelig også, at festivalerne holder en høj kvalitet, og det synes jeg bestemt, at vi ser eksempler på," siger hun.

julie@k.dk

Bøgerne blev billigere

Af Benjamin Krasnik

Når det nye år begynder, sættes bogpriserne helt fri for særaftaler mellem forlag og boghandlere. Liberaliseringen af bogmarkedet, der blev indledt i 2001 med opbakning fra branchen, er dermed gennemført.

Et bogudvalg under Kulturministeriet har vurderet, at bogsalget ikke er blevet påvirket, men det er ikke alle enige i. Med liberaliseringen har internettet og supermarkeder taget en stor bid af bogsalget med historisk lave priser. Det, mener kritikere af de frie priser, vil ramme de små boghandlere, der mister et indkomstgrundlag – især på bestsellere, der sikrer grundlaget for udgivelser af kvalitetslitteratur. I Sverige har de frie bogpriser ført til lukning af 400 boghandlere, men det har staten rettet op på med støtteordninger til litteraturen. Så langt er vi endnu ikke kommet herhjemme. Men de første boghandlere er begyndt at lukke, og medlemmer af Boghandlerforeningen fortryder de frie priser. Skaden er dog stadig svær at pege på, mener chefredaktør for branchemagasinet Bogmarkedet Nils Bjervig.

"Det er rigtigt, at et helt frit marked skaber konsolidering i branchen, og supermarkederne har et andet styrkeforhold end små boghandlere. Det vil formentlig blive større. Men praktisk taget har der været frie bogpriser længe, og intet tyder på, at det begrænser kvalitetslitteraturen," siger Nils Bjervig, der mener, at den frygt bliver gjort til skamme af internettets mange muligheder.

krasnik@k.dk