Familieterapeut, Kristian Andersen.

Ja, faktisk kom det som noget af en overraskelse, at det var en familieterapeut, som havde skrevet ovennævnte, og undskyld mig, meget naive artikel. Som jo alt andet lige er en faglig falliterklæring. Jeg antager derfor, at du ikke har nogen mere dybdegående uddannelse. Der bare tilnærmelsesvis har noget med psykologisk indsigt at gøre. Vil du påstå det modsatte, så er der blot dertil at sige, at du så ikke har forstået de psykologiske mekanismer, som er årsag til de familiemæssige sammenbrud, du gør gældende i dit indlæg. Det skal så retfærdigvis siges, at du blot er repræsenterende den generelle uforstand på det psykologiske område, som er så kendetegnende psykologerne over en bred kam.

Du skriver blandt andet, ”Hvis ikke vi genopdager, hvor afgørende familien er for vort samfund, er jeg alvorligt bange for, at vi kommer til at fortsætte med at poste rigtig mange penge ind i det sociale område bare for at holde niveau”.


Det du helt konkret skriver er, at vi har mistet forældreevnen. Det er blandt andet grunden til, at vi, som den eneste art på denne jord, nogensinde, har fornødent at sende forældrene på kursus i yngelpleje. I håb om, at de der kan lære at forstå deres børn i konsekvens af, af deres egne forældre havde mere travlt med at skaffe sig materielle goder. Hvorfor børnene ikke manglede det materielle, men derimod det dybe følelsesmæssige. Og det i en sådan grad, at børnene i dag er følelsesmæssigt så afstumpet, at de vil være uegnede som forældre.

Så hvem er det lige, der skal genopdage, hvor afgørende familien er for vort samfund? Det kan ikke være curlingbørnenes infantile curlingforældre. For de kan ikke genopdage en naturlighed, som de i deres opvækst ikke har fået. Hvorfor de via den sociale arv heller ikke kan give deres børn en naturlighed, som de ikke har. De, som kan forstå noget her er i bedste fald bedsteforældrene, som ikke kan bruge en ”genopdagelse” til noget.

Tilbage kan så være politikerne, der er via det demokratiske system er blevet håndplukket af en i stigende grad infantil befolkning, der stemmer egoistisk, og derfor udpræget stemmer til egen fordel. Hvilket bliver lettere og lettere i takt med, at de kommende politiker vil være indeholdende de helt samme opvækstbetingede narcissistiske problemstillinger, som deres vælger.

Så helt reelt er der ingen, der er i stand til at genopdage noget. For den evne er dræbt i en verden, hvor egoismen, individualismen og de narcissistiske personlighedsforstyrrelser er blevet det normale. Og det i en sådan grad, at det egentlige normale, nu opleves som karakterafvigende.

Derfor skal de muslimske kvinder i Danmark med vold og magt tvinges ud på arbejdsmarkedet, og dermed væk fra deres børn. For først da kan de siges at være integreret i det danske samfund. De muslimske kvinders udgangspunkt er ikke, at de skal genopdage værdien af mor-barn forholdet. For denne forståelse havde de med sig. Så skal du gøre dig noget håb om, at det normale i et samfund skal genopstå. Så skal du kæmpe kampen for de, der stadig repræsenterer normaliteten. Frem for at hælde vand ud af ørerne i forhold til dem, som for altid har mistet evnen til normalitet.

Konsekvensen er derfor i al sin enkelthed en samfundsændring mod det naturlige, og det på bekostning af det unaturlige. Der i den grad er en trussel mod alt naturligt, og her ikke mindst i forhold til dets egne børn.

Således kan mor igen bliver den bedste i verden, og ikke som nu, den farligste.

Det er helt rigtigt,som det skrives i artiklen, vi skal prioritere familielivet højere,,,ikke noget med,,,vi har ikke tid at kommme...i gør det ikke....osv.

Vi skal være glade ved hinanden, som vi er, og have tid til både at opleve og gøre ting hver for sig og sammen, og så fortælle hinanden om, hvad vi oplever, og glædes over hinandens oplevelser.

Rigtigt godt nytår til alle

Niels Anton Dam , nu pensionist.
medlem af bestyrelsen for region sjælland for Kristendemokraterne.

Et godt liv og dermed et godt samfund handler ikke om enten at være på arbejdsmarkedet eller være hjemme i familien.
Det er yderlighederne, de ekstreme belastninger i opvæksten, der givetvis kan blive en belastning, det kan være vanskeligt at gøre sig fri af.
Det værste, der sker i nutiden, er, at mange sunde,raske mennesker ikke sætter børn i verden, bl.a. fordi de ikke vil byde dem de stressende vilkår, som de selv er vokset op med. Det er en beslutning, der må respekteres, fordi den er ærlig og reel; men for samfundet er det et voksende problem, at potentielt gode forældre ikke selv ser en mulighed for at blive gode forældre.
Den enkelte persons problem må løses med udgangspunkt i den enkelte som person; men et samfundsproblem skal løses ved ændringer i samfundet og af samfundet, altså ved ændringer i lovgivningen og i aftaler på arbejdsmarkedet.

Psykologer er uddannet til at hjælpe enkeltpersoner med personlige problemer i livet og tilværelsen. Samfundsforskere og politikere må påtage sig det ansvar, som de har, fordi rammerne for et godt liv hviler på deres skuldre.

Begge parter må respektere hinanden og hinandens arbejdsområder, og først og fremmest må de respektere de borgere, som både de professionelle og politikerne er sat i verden for at tjene.