Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Terrorangreb afværget i København til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Terrorangreb afværget i København

I går blev fem personer anholdt for at planlægge terror i Danmark. På billedet ses PET-chef Jakob Scharf (th.) og hans svenske kollega, Anders Danielsson, chef for sikkerhedspolitiet Säpo, til pressemøde om anholdelserne i går. Jakob Scharf fortalte, at der i de senere år er set en stigende terrortrussel mod Danmark. Danmark er blevet et primært mål for den islamiske terrorisme i kølvandet på sagen om Muhammed-tegningerne, sagde han. --

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Politiets Efterretningstjeneste og det svenske sikkerhedspoliti anholdt i går morges fem personer mistænkt for planlægning af terror mod Jyllands-Posten i København

Det var tæt på. Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Jakob Scharf, kunne i går fortælle, at fem personer med meget konkrete planer om snart at begå terror i Danmark er blevet anholdt:

"Militante islamister med forbindelser til internationale terrornetværk ville efter PET's opfattelse forsøge at trænge ind i JP/Politikens Hus i København og dræbe så mange som muligt af de tilstedeværende personer.", skrev han i en pressemeddelelse, der blev udsendt i går.

Ifølge PET ankom tre svenskere i en lejet bil fra Stockholm til Danmark natten til i går. Da solen var stået op, slog politiet til og anholdt trioen i en lejlighed på Mørkhøjvej i Herlev samt en herboende 26-årig irakisk asylsøger i en lejlighed i Hedelyparken i Greve.

Samtidig lagde det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, en 37-årig tuneser med svensk statsborgerskab i håndjern i Stockholm.

Annonce
Ifølge Jakob Scharf har danske og svenske efterretningstjenester afværget et umiddelbart forestående terrorangreb.

"Anholdelserne understreger alvoren af den terrortrussel, som er rettet mod Danmark og især mod institutioner og personer med tilknytning til tegninge-sagen. Når det har været muligt at afværge de konkrete terrorplaner, skyldes det en omfattende og meget krævende efterforskningsindsats i både Sverige og i Danmark og ikke mindst et yderst effektivt samarbejde mellem det svenske sikkerhedspoliti og den danske efterretningstjeneste," sagde han til et pressemøde om sagen i går. Han understregede, at Danmark er blevet et primært mål for den islamiske terrorisme i kølvandet på sagen om Muhammed-tegningerne.

Justitsminister Lars Barfoed (K) kalder det "oprørende", at en gruppe personer med militant islamistisk baggrund angiveligt har haft konkrete planer om at begå et meget alvorligt terrorangreb her i Danmark:

"Gruppens planer om at dræbe så mange som muligt er meget skræmmende og er nok det hidtil alvorligste forsøg på terror i Danmark," siger Lars Barfoed til Ritzau.

Direktøren for JP/Politikens Hus, Lars Munch, er rystet over, at der lå planer om terrorangreb på avisen.

"Det er forfærdende for vores medarbejdere og deres familier igen at se deres arbejdsplads truet", siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at der er sørget for psykologisk bistand til de medarbejdere, som måtte have brug for det.

Forud for anholdelserne er gået længere tids overvågning og efterforskning, som har været gennemført i tæt samarbejde mellem det svenske sikkerhedspoliti og PET. Säpo og PET ventede så længe, de turde, med at gribe til anholdelse for at indsamle den bedst mulige bevisbyrde mod de mistænkte. Derfor var det først, da de mistænkte befandt sig i Danmark i besiddelse af våben, at der blev grebet til anholdelse.

I forbindelse med anholdelserne i Danmark blev der gennemført ransagninger, hvorunder der blandt andet er beslaglagt plastic-strips, der kan anvendes som håndjern, samt en maskinpistol med tilhørende lyddæmper og skarp ammunition.

Det planlagte terrorangreb er efter PET's opfattelse afværget som følge af anholdelserne, og sagen fører derfor ikke til en ændret vurdering af terrortruslen mod Danmark. Ifølge PET og Säpo er der ikke umiddelbart nogen forbindelse mellem de anholdte og terrorhandlingen i Stockholm den 11. december i år. Det er dog efterretningstjenesternes vurdering, at de anholdte ikke har handlet på egen hånd, men har været i kontakt med internationale terrornetværk.

Det forventes, at der i dag vil blive afholdt grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling i sagen. Efter retsmødet vil efterforskningen af sagen blive gennemført af Københavns Vestegns politi i tæt samarbejde med PET og svenske myndigheder. Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med den fortsatte efterforskning af sagen vil blive foretaget yderligere anholdelser, skriver PET.

Angrebet på JP/Politikens Hus skulle ifølge Jakob Scharf have fundet sted inden den 1. januar.

schou@k.dk

LÆS MERE | Her
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​