SAMMENHOLD PÅ DEN BLÅ PLANET

FORFATTEREN Meningen med tilværelsen opleves i samværet med andre, siger forfatter Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen.
Jens Smærup Sørensen.

Forfatter Jens Smærup Sørensen ser optimistisk på fremtiden, når det handler om at vise globalt samfundssind.

"Jeg tror, at unge vil tage del i et globalt engagement. Det er på vej, fordi vi har set vores klode ude fra verdensrummet kombineret med astronomiens mange nye opdagelser, og måske findes der andre kloder med liv. Tanken om, at vi befinder os i et lille solsystem i en stor galakse blandt andre galakser, vil have betydning, tror jeg."

"Jeg tror også på globale fællesskaber. At man prøver at skabe et verdenssamfund, hvor man forsøger at løse problemerne i fællesskab. Flere og flere vil blive optaget af økologi som nødvendig for klodens overlevelse. Og jeg tror, at man vil bringe krige til ophør. Man vil ikke længere finde sig i krig som middel til at løse problemer. Det vil ikke længere være tilladt, ligesom mord ikke er det," siger Jens Smærup Sørensen.

Han mener, at det er på høje tid at finde på nye fællesskaber, der kan afløse de gamle. De findes ikke mere, fordi man ikke længere som i landbosamfundet er afhængig af hinanden.

"Jeg tror, at det vil udvikle sig til, at alle tager sig af hinanden på den blå klode. Det er et løfterigt perspektiv, for det er godt at kunne sætte sig ud over sig selv og sætte sig i sammenhæng med andre. I landsbyen lå der en befrielse i, at man kunne tænke sig ud af sig selv og se sine bestræbelser i sammenhæng med andres. Det er en bevægelse, der har med hjerte og forstand at gøre. Så føler man sig som et led i fællesskabet."

Den moderne tilværelse, hvor reglerne for, hvordan tingene hænger sammen, hele tiden skifter, og hvor tilværelsen fyldes med forbrug og oplevelser, skaber en følelse af uvirkelighed. Den eneste kur imod det er ifølge Jens Smærup Sørensen "at komme ud af os selv".

"Der er to veje til at få forankring i tilværelsen. Vi kan sanse naturen og hinanden. Og så er der erindringen. Man kan i det finde noget, hvor man kan se en sammenhæng i sig selv. Når man kommer i tvivl om, hvem man selv er, er der ressourcer i ens erindring."

"Derudover drejer det sig om udadvendthed og vilje til at tilsidesætte sig selv. Vi er af natur selvoptagede og optagede af os selv og vores eget liv. Det er vi også nødt til. Men vi kan ikke bare være det, vi må også ud over det for at leve. Ellers bliver livet tomt og meningsløst. Meningen opleves i samværet med andre."

remar@k.dk