Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Mænd er også sygeplejersker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mænd er også sygeplejersker

I dag er det 60 år siden, at de første mænd begyndte på sygeplejeuddannelsen i Danmark.

- Peter Elmholt/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Sygeplejersken er ikke alene en lyshåret yngre kvinde, det er også den midaldrende sundhedsplejerske Bjarne og den unge anæstesisygeplejerske Kohyar, skriver museumsleder Inger-Marie Børgesen i anledning af, at det i dag er 60 år siden, de første mandlige sygeplejeelever begyndte

Den 3. januar møder syv mænd og 24 kvinder op på Rigshospitalet. Det er deres første dag som elever på sygeplejeskolen. Skønt de er et hold, bliver mændene samlet og vist rundt for sig selv. Efter introduktion må de gå hjem igen. Det er udelukket, at de kan bo på skolen ligesom deres kvindelige kammerater.

Næste dag begynder undervisningen med navneopråb. Holdet bliver sat i alfabetisk rækkefølge ved bordene i undervisningslokalet, skønt ledelsen forud for skolestart har overvejet at oprette to hold. Man vælger dog et blandet hold, for det er trods alt blevet almindeligt at lade mænd og kvinder modtage undervisning sammen, i universitetsauditorierne for eksempel!

Vi skriver året 1951.

De unge mænd blev omtalt som et "eksperiment". Forud var gået adskillige års drøftelser både i sygeplejekredse og på politisk plan. Men nu var forsøget sat i gang. Det var så nyt og anderledes, at mændene ikke kunne trække i uniform med det samme. Uniformen skulle først designes, så den tydeligt signalerede, at bæreren hverken var læge eller portør.

Annonce
I det hele taget var det en lidt famlende start på mændenes indtog i sygeplejen. Der var ikke en tradition at læne sig op ad. I Danmark havde man i århundredet før taget Florence Nightingales idéer om professionalisering af sygeplejen til sig. Kvinderne var dem, der skulle bære den moderne sygepleje frem, da de fra naturens hånd var særligt disponerede og velegnede til at yde omsorg og pleje.

I 1898 prøvede William Petersen, uddannet fra Charity Hospital i New York, at finde arbejde. I et brev til Charlotte Norrie, foregangskvinde i organiseringen af danske sygeplejersker, beklagede han, at sygeplejen udelukkende var "lagt i Kvindernes Hænder". "Jeg klager kun over, at jeg, der har været ved Sygepleje i America i flere Aar og kommer her hjem for at vilde at blive og gøre nytte i Samfundet, enten paa Hospitalet eller Klinikker, finder alle Døre lukkede for mig." Af korrespondancen fremgår det også, at William Petersen havde forsøgt optagelse på Diakonhjemmet i Nyborg, men havde fået afslag. I datiden var det kun i diakonale sammenhænge, at mænd kunne få lov til at udøve sygepleje.

Et halvt århundrede senere syntes tiden at være moden til, at det generelle syn på mænds evner i sygeplejen blev ændret i en mere positiv retning. Erfaringer fra udlandet hjalp de nye holdninger på vej. Samtidig var der god brug for flere hænder i faget. Så forsøgsvis blev mændene lukket ind i det kvindelige univers. Mændene var dog særligt udvalgte. De var alle fra Diakonhøjskolen i Århus, hvor de enten var i gang med eller havde gennemgået en uddannelse i sygepleje.

Det var skolens daværende leder, Folmer Tange Jensen, magtpåliggende, at diakoner, der på den tid kun var mænd, skulle have adgang til den statsautoriserede sygeplejerskeuddannelse. Og Rigshospitalets forstanderinde, Eli Magnussen, og Sundhedsstyrelsens direktør, Johannes Frandsen, støttede sagen.

På holdet i 1951 var Axel Johannesen en ud af de syv unge i eksperimentet. Ved skolestarten skulle han og de andre underskrive et dokument, hvis ordlyd understregede, at de ikke havde krav på statsautorisation, selvom de fuldførte uddannelsen. Fire år senere var "hun" på autorisationsbeviset streget over og erstattet med et håndskrevet "han". Uddannelsen og autorisationen kom i hus. Eksperimentet syntes at være lykkedes.

Forholdet til de kvindelige kolleger var uden de store problemer. Var der modstand, kom den især fra lægeside, hvor holdningen var, at den gode sygeplejerske var en kvinde. "Hvem passede måske børnene i hjemmet, når de var syge? Vist i de allerfleste tilfælde moderen!". Patienterne vænnede sig imidlertid hurtigt til, at manden med pilleglasset var en sygeplejerske. I begyndelsen var kvindeafdelingerne dog lukkede for mændene. Men grænserne for, hvad en sygeplejerske af hankøn kunne beskæftige sig med, og hvilke stuer han måtte komme på, blev hurtigt opgivet.

"En strøm af unge mænd vil nu søge til sygeplejen". Sådan lød en avisoverskrift i 1954. Med Lov om Sygeplejersker fra 1956 blev det muligt for alle mænd uanset baggrund at søge optagelse som sygeplejeelev og gennemføre uddannelsen på samme vilkår som kvinderne.

Hvordan er det så gået med mændene i sygeplejen? Som for 60 år siden er der i dag kun få mænd i faget. Ud af 3086 ansøgere til sygeplejeskolerne i 2010 er de 184 mænd. Det svarer til seks procent – det højeste antal i mere end 10 år! Hvorfor er mændene ikke strømmet til faget? Skal forklaringen findes i lønnen eller den manglende prestige som mand i et kvindefag? Appellerer sygeplejerskefaget ikke til dagens mand? Eller er det måden, som sygeplejefaget præsenteres på i annoncer og hvervekampagner, der ikke er i stand til at tænde gnisten hos mændene? Afholder professionsbetegnelsen "sygeplejerske" ligefrem mænd fra at interessere sig for faget?

En enkelt forklaring er ikke nok til at forstå det kompleks af årsager, som spiller ind. Men andelen af mænd i faget har for eksempel aldrig været stor nok til, at mændene har kunnet manifestere sig som rollemodeller for de nye generationer. Det har været og er svært i det hele taget at tiltrække unge til sygeplejefaget. Og er der ingen forbilleder for drenge og unge mænd, ingen i deres omgivelser, der arbejder som sygeplejerske, ingen helte på film og tv, der er mænd i sygeplejeuniform, og intet moderne krigsspil, hvor det er sejt at være sygeplejerske, der redder liv, så kan det være svært at nå bredt ud med en forståelse af, at sygeplejen også er for mænd, og at faget rummer rigtig mange muligheder. Uden viden om faget og hverdagen for mandlige sygeplejersker trives den århundredgamle forestilling om, at sygepleje kun er for kvinder.

Hvordan fastholdes mændene, når de først er kommet ind på uddannelsen? En model, som omkring halvdelen af skolerne benytter sig af, er at samle de mandlige studerende på samme hold ved studiestarten. Rapporten "Maskuline værdier i et feminint univers" indeholder en række aktuelle anbefalinger til sygeplejeskolerne for at få mændene bedre integreret og begrænse frafaldet. Der skal oprettes særlige mentorordninger for de mandlige studerende, studiemiljøet skal forbedres med flere sociale arrangementer, og undervisningen skal koble teori og praksis bedre end i dag. Med blik tilbage til de syv første mænd var de mange nok på det samme hold til at støtte hinanden. De udviklede hurtigt et godt venskab, og skolen sørgede endda for, at de fik deres egen kaffestue, "Kahytten".

Hvor er mændene så i dag i sygeplejen? Ifølge Steen Hundsborgs undersøgelse fra 2001 søger mændene især lederstillinger, bliver undervisere eller søger ud på specialafdelinger. I den nyeste statistik fra Dansk Sygeplejeråd bekræfter tallene, at mændene især er glade for disse områder.

I projektet og fotoudstillingen "Mænd er også sygeplejersker" præsenteres mennesker, ikke tal. Undersøgelser og statistikker nuanceres med portrætter af 21 mænd. Sygeplejerskerne Martin Carlson og Leif Nielsen har sat sig for at udbrede kendskabet til mandlige sygeplejersker og deres vidt forskellige arbejdsfelter.

Grundlæggende er formålet med projektet at rokke ved alle fordommene. Sygeplejersken er ikke alene en lyshåret yngre kvinde, det er også den midaldrende sundhedsplejerske Bjarne og den unge anæstesisygeplejerske Kohyar.

Udstillingen er designet til at turnere rundt i landet på uddannelsesinstitutioner og biblioteker – og fra den 3. januar 2011, på 60-årsdagen for mændenes entre i den professionelle sygepleje, vises den på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding.

Inger-Marie Børgesen er ph.d. og museums-leder ved Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​