11-årige Adnan Nevic fra Bosnien er verdensborger nummer seks milliard. I løbet af det kommende år kan han se frem til at få en "demografisk kollega" i den lille eksklusive milliardklub, når verdens befolkning efter alle prognoser at dømme runder syv milliarder mennesker.
Det sker formentlig sidst på året, men udviklingen får allerede nu en række samfundsforskere til at stille spørgsmålet om, hvorvidt kloden er parat til at bære syv milliarder mennesker. 1,5 milliarder mennesker lever i forvejen for mindre end otte kroner om dagen; næsten en milliard mennesker går sultne i seng, og rovdrift af forskellig art på jordens ressoucer tilsat en truende global opvarmning tegner billedet af en planet, som allerede er rigeligt spændt for.
Amerikaneren Lester Brown, der grundlagde Worldwatch Institute (som forsker i klodens bæredygtighed) og nu leder miljøforskningsinstituttet Earth Policy i Washington, er en af de meget bekymrede. Ifølge det amerikanske magasin Time frygter Brown, at manglen på mad vil føre til et kollaps i den globale civilisation. Menneskene udnytter jordens ressourcer hurtigere, end de kan nå at gendannes, mener han. Derfor er der kun en løsning: at sætte hele menneskeheden på en markant rationering, stabilisere klimaet og genoprette de økologiske skader.
Andre økonomer er mere optimistiske. Lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, ph.d. Jacob L. Weisdorf er således ikke bekymret for den globale befolkningsudvikling. Han mener, at jorden helt klart kan rumme syv milliarder mennesker, fordi menneskeheden historisk set har bevist, at den hele tiden formår at udvikle en teknologi, der passer til udfordringerne. I jæger- og samlersamfundet var der for eksempel 6-7 millioner mennesker globalt set – og det var maksimum med den tids teknologi – men da vi gik over til landbrugssamfundet, blev det muligt at brødføde flere mennesker, og så videre.
"Det er ikke kloden, der sætter begrænsningerne. Det er den måde, vi vælger at forvalte ressourcerne på, der er afgørende," siger han.
Set med hans øjne kræver det derfor en mere hensigtsmæssig fordeling af jordens ressourcer, hvis verden skal have succes med at være syv milliarder mennesker.
"Den vestlige verden må nok indstille sig på at give afkald på nogle af sine nu-værende privilegier. Ellers kan befolkningspresset fra tredjeverdenslandene skabe globale konflikter," mener Jacob L. Weisdorf.
Lektor emeritus i demografi ved Københavns Universitet Hans Oluf Hansen forudser også, at den store udfordring bliver at udligne nogle af de globale uligheder. Jo flere indbyggere, der er i verden, jo vanskeligere er det at opretholde en meget skæv indkomstfordeling. Dels fordi det skaber politiske spændinger, dels fordi det ikke er den mest effektive måde at sikre økonomisk vækst på.
"Hvis verden skal kunne brødføde yderligere nogle milliarder mennesker, er det vigtigt, at de har adgang til jord eller andre former for produktionsmidler, så de kan overleve. Vi ved fra de skandinaviske lande, at social sammenhængskraft er en vigtig forudsætning for at skabe vækst," siger han.