Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Lars Løkkes sidste offensiv inden et valg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Løkkes sidste offensiv inden et valg

Tim Knudsen mener, at udspillet om efterlønnen er et bevidst skridt mod valgkamp fra Løkkes side.

- Hebster/Wikimedia Commons.

Emneord for denne artikel

Løkke | valgkamp | politisk | statsministeren | Efterlønnen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Statsministerens udspil om efterlønnen bærer mere præg af valgkamp end af problemløsning

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte sin nytårstale til en sidste offensiv inden et kommende valg. Forspillet var dyre tosiders annoncer i landets tre største morgenaviser den 30.12.2010. Oliemilliarderne vil slippe op, og for få danskere er i arbejde, hed det. I et "åbent brev til alle danskere" talte han for en langsigtet styring af de offentlige udgifter gennem reformer, der skulle sikre, at mere end halvdelen af alle danskere ikke længere skulle forsørges af resten.

Og i nytårstalen fremlagde han hovedlinjerne for et farvel til efterlønnen for alle under 45 år. Personer mellem 45 og 60 år skulle imødese en aftrapning af efterlønnen. Personer over 60 år ville slet ikke blive berørt.

Detaljerne i udspillet vil komme senere. Men konsekvensen kunne ifølge oppositionen som følge af velfærdsforliget fra 2006 med tiden blive, at mange måske må arbejde, til de er 70 år. Også de kortuddannede, som har været ude at arbejde i fysisk nedslidende job, fra de var 17 år.

Annonce
Udspillet driver en kile ind i oppositionen, fordi De Radikale vil være for, mens S og SF og Enhedslisten vil være imod. Bag dem vil fagbevægelsen stå mere sammensvejset end før. Men der er næppe politisk flertal for udspillet. For Dansk Folkeparti (DF) kan ikke vælgermæssigt holde til det. DF vil dog have samarbejdet med regeringen til at fortsætte. Derfor erklærede Pia Kjærsgaard (DF) i første omgang, at hun godt ville drøfte at smidiggøre efterlønnen. Så udspillet vil formentlig blive udvandet, hvis det gennemføres.

Fagøkonomerne var ellers generelt positive over for udspillet. Men der var også tvivl om, hvorvidt det var tilstrækkeligt til at løse problemerne med underskuddet i de offentlige finanser. Fremtrædende økonomiprofessorer som Nina Smith og Torben M. Andersen pegede på, at boligskatternes bidrag til statens indtægter siden 2001 havde været faldende, og at de derfor burde sættes op. Boligskatter har den fordel, at de ikke har negativ indflydelse på udbuddet af arbejdskraft. Men hverken regering eller opposition tør udfordre boligejerne med højere skatter.

Om virkningen af regeringens efterlønsudspil – hvis det ellers kom igennem i uændret form – er der en del usikkerhed. En del må forventes at søge om førtidspension i stedet for efterløn. Andre vil skulle på sygedagpenge. Der er uenighed om, hvorvidt disse grupper kun omfatter 20 procent af efterlønnerne eller langt flere.

Hvad vil danskerne gøre med de penge, der spares i efterlønsbidrag? Professor Torben M. Andersen og andre økonomer vurderer, at de fleste vil kaste pengene ud i øget forbrug, og det vil stimulere økonomien. Her hælder økonomerne altså til, at folk er kortsigtede, mens de for eksempel i forbindelse med indførelsen af de afdragsfrie lån i 2003 mere hældte til, at de ville være fornuftige og langsigtede. Det viste sig nu ikke rea- listisk, så formentligt rammer de rigtigere nu.

Løkke har virkelig sat sin egen liberale dagsorden og gjort sig fri af sin forgænger, Anders Fogh Rasmussens, skygge. Regeringen har en chance for nu at fremstå mere klar og ansvarsbevidst i den økonomiske politik end oppositionen, hvis økonomiske politik ikke overbeviser alle udslagsgivende midtervælgere. Men regeringen har selv et stykke vej at gå, hvis den skal overbevise om, at den både økonomisk og socialt er ansvarlig, for den er langt bagud i meningsmålingerne. Udspillet rummer da også muligheder for at bygge en mere markant borgerlig oppositionspolitik op efter et eventuelt tabt valg.

Spørgsmålet er egentlig, om Lars Løkke Rasmussen selv tror på, at udspillet kan gennemføres. Det var påfaldende under søndagens timelange debat, at Lars Løkke mere end Helle Thorning-Schmidt skarpt angreb modparten.

Traditionelt vil indehaveren af regeringsmagten ellers være forsvareren, og oppositionen den hårdt angribende. Udspillet skal mere ses som en del af en valgkamp end som et endeligt forsøg på at løse landets økonomiske problemer.

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​