Færre blinde tager uddannelser og kommer ud på arbejdsmarkedet.
- Colourbox.com
Freja Bech-Jessen |
4. januar 2011
Trods årtiers arbejde for at integrere blinde i det normale samfund, kommer stadig færre i uddannelse og arbejde, siger forsker, der peger på, at det samme kan være tilfældet for mange andre handicapgrupper
En bombe under dansk handicappolitik.
Så dyster lyder konklusionen fra seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Steen Bengtsson. Han har undersøgt de blindes forhold i det danske samfund og fundet, at de blinde – trods de seneste årtiers forsøg på at integrere dem i det omgivende samfund – er stadig dårligere repræsenteret på både uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet.
For godt 30 år siden uddannede blinde sig således i næsten samme omfang som seende. I dag er det kun omkring en tredjedel af de blinde og svagtseende, der tager en uddannelse. Samme billede gør sig gældende for blindes beskæftigelse.
"Det er bemærkelsesværdigt, at den udvikling er sket i en periode, hvor vi netop har forsøgt at få de blinde ud af specialskoler og institutioner og integrere dem i det normale samfund. Og det rejser spørgsmålet, om det i virkeligheden er det rigtige, vi gør, eller om der måske er en pointe i at skabe særlige rammer for de blinde, så de bedst muligt kan udvikle deres potentialer," siger Steen Bengtsson.
Frem til 1970'erne var det almindeligt at sende blinde børn på kostskoler for blinde, men udviklingen af dansk handicappolitik i retning af færre specialinstitutioner og større fokus på integration har betydet, at blinde børn i dag går på almindelige folkeskoler og bor hos deres forældre. Det har mange sociale fordele, men rummer altså også store udfordringer, lyder det fra Steen Bengtsson, der bakkes op af Dansk Blindesamfund.
"Forældre og skoler gør det på mange måder rigtig godt, og det er kun positivt, at børnene ikke længere sendes bort, men vi må samtidig anerkende, at børnene risikerer at miste nogle færdigheder, som de før fik på specialskolerne. Blinde børn skal lære helt basale ting som at komme fra A til B på egen hånd, vende ansigtet mod den, der taler, og lave mad på en sikker måde. De ting er der dårligt tid til i en travl familiehverdag, og derfor ser vi desværre, at mange unge blinde er dårligt rustede, når de skal til at klare sig selv," siger Hans Rasmussen, formand for Dansk Blindesamfunds uddannelses- og beskæftigelsesudvalg.
Ifølge seniorforsker Steen Bengtsson hægtes de blinde børn også ofte af fællesskabet i de normale skoleklasser, når de når teenagealderen, og børnene begynder at bruge mere tid foran visuelle medier som tv- og computerspil.
"Læring og udvikling er ikke bare noget, der sker mellem lærer og elev, men også – og i høj grad – noget, der sker mellem børnene. Når et blindt barn står alene i en klasse af seende, risikerer det ikke bare isolation, men får også mindre mulighed for at udvikle de kompetencer og potentialer, det ville kunne dyrke i et fællesskab af andre blinde," siger Steen Bengtsson.
Samtidig har den generelle samfundsudvikling heller ikke gjort det nemmere for blinde og svagtseende at finde plads på arbejdsmarkedet.
De klassiske blindefag som klaverstemmer og telefonpasser er så godt som forsvundet. I videnssamfundet må håndværk og manuelt arbejde i stigende grad vige pladsen for det intellektuelle og akademiske, og det rammer især de håndværksorienterede blinde hårdt, da deres muligheder i forvejen er begrænsede af deres synshandicap.
"Tilsammen danner det et billede af, at de blinde ikke rustes i tilstrækkelig grad til et liv på lige vilkår med seende. Og der er god grund til at tro, at samme udvikling desværre også gør sig gældende for andre handicapgrupper. Det er der behov for at undersøge nærmere, for hvis det forholder sig sådan, er det en bombe under den danske handicappolitik, der bør give anledning til at tænke nyt og i andre baner end integration for enhver pris," siger Steen Bengtsson.
bech-jessen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad