Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forsøgspersoner skal skaffes via internet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsøgspersoner skal skaffes via internet

Professor ved Københavns Universitet og overlæge ved forskningscenter for aldring på Glostrup Hospital Peter Schwarz er en af bagmændene bag en ny portal, hvor læger og forsøgspersoner kan finde hinanden.

- Thomas Vilhelm/Scanpix.

Emneord for denne artikel

etik | forskning | forsøgspersoner | portal | kliniske forsøg | lægemidler
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Alt for mange forsøg strander på mangel på forsøgspersoner. Det betyder blandt andet, at vigtig forskning flytter til udlandet. En ny portal skal forbinde forskere og forsøgspersoner

Hvert år må vigtig klinisk forskning i Danmark opgives, fordi forskerne ikke kan finde det nødvendige antal forsøgspersoner. Det betyder ikke bare mindre og dårligere forskning, men også at danske forskere sakker agterud internationalt.

Professor ved Københavns Universitet og overlæge ved forskningscenter for aldring på Glostrup Hospital Peter Schwarz skulle sidste år bruge 100 personer til et forskningsprojekt om knogleskørhed. Han fandt kun 61 egnede forsøgspersoner:

"Trods et kæmpe arbejde fik jeg ikke fat i dem, jeg skulle. Det betød, at man måtte skaffe de resultater andre steder i verden," siger han.

Mere end 100.000 danskere deltager årligt i forskning og forsøg, men tal fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif, viser, at de kliniske forskningsaktiveter er dalet drastisk de senere år. En barriere er netop problemer med at rekruttere forsøgspersoner. I dag annoncerer forskerne i aviser, skriver opslag og sender breve ud, hvilket er besværligt og omkostningstungt.

Annonce
Men nu er Sundhedsministeriet efter anbefaling fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning ved at udarbejde en internetportal, der skal skabe et overblik over forskningsprojekter og forbinde potentielle forsøgspersoner med forskere. Peter Schwarz er en af idémændene bag:

"Det vil skabe meget større gennemsigtighed. Ingen har det fulde overblik over den kliniske forskning i Danmark. Der foregår hundredvis af større eller mindre forsøg. Og hvis man for eksempel i den ene ende af landet er i gang med et tidligt forsøg med cancermedicin, er det ikke sikkert, kræftlægerne i den anden ende af landet aner noget om det. Heller ikke selvom kræftpatienter måske kan drage nytte af at være med i forsøget."

Samtidig skal forsøgspersoner via hjemmesiden kunne finde svar på, hvad forskningen, de medvirkede i, viste. Både Den Videnskabsetiske Komité og Lægemiddelindustriforeningen mener, det er vigtigt at organisere indsatsen bedre.

"Alt, som kan øge koordineringen, gennemsigtigheden og viden om, hvad der foregår af kliniske forsøg, vil være til gavn for en mere positiv udvikling. I forbindelse med de kliniske lægemiddelforsøg kan vi se, at væksten sker alle mulige andre steder end i Danmark – især i Østeuropa, Kina og Indien – blandt andet fordi det er vanskeligere at rekruttere forsøgspersoner i Danmark," siger specialkonsulent i Lif Jakob Bjerg Larsen.

Formand for Lægeforeningens etiske udvalg Poul Jaszczak har også været med til at anbefale det nye projekt. Han kalder det et etisk problem, at der ikke er overblik over forskningsprojekter:

"Der kan jo være tale om forsøg med en ny sukkersygemedicin, der virker bedre, eller en ny operationsmetode, hvor man kommer hurtigere over det. Og som kan komme patienten til gavn, fordi man får glæde af de nye opdagelser hurtigere, end hvis man skulle vente på, at det dukkede op i udlandet."

Den nye portal ventes færdig til foråret.

vaaben@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​