Terrorister desperate for at gennemføre attentat

USA er gået så vidt som til at opfordre sine statsborgere til at udvise særlig forsigtighed, hvis de rejser i Europa.

"Der er helt klart en ekstraordinær aktivitet sammenlignet med sidste år. Terrortruslen er indiskutabelt til stede, og den skal tages alvorligt. Men risikoen for, at vi rammes af et terrorangreb, er reelt meget lille," skønner Hans Jørgen Bonnichsen, terrorekspert og tidligere leder af PET.

Han peger på, at samarbejdet mellem de europæiske efterretningsvæsener er blevet markant forbedret, hvilket er en af forklaringerne på de mange arrestationer inden for de seneste måneder.

Den forøgede aktivitet kommer efter en periode i 2009 med et markant fald i terroren.

"Det, vi oplever for øjeblikket, er en slags boomerang-effekt af, at en lang række europæiske statsborgere er rejst til konfliktområderne i Pakistan og Afghanistan og nu er ved at vende tilbage til Europa," mener Magnus Ranstorp, tidligere forsker i international terrorisme ved det ansete Center for the Study of Terrorism and Political Violence ved Saint Andrews-universitetet i Skotland og i dag terrorekspert ved det svenske forsvars forskningsakademi, FOI.

"For eksempel er et par hundrede tyske konvertitter eller muslimskfødte tyske statsborgere i de senere år rejst til Pakistan, især til Waziristan, for at slutte sig til al-Qaeda-tilknyttede kampgrupper. Det er en af grundene til, at tyskerne har hævet deres beredskabsniveau. Svenskere er også set der, og i september oplyste det britiske efterretningsvæsen, MI5, at 100 ikke-somaliere kæmper i Somalia," siger Magnus Ranstorp.

Det billede, der tegner sig efter anholdelserne i slutningen af 2010, er til gengæld, at terroristerne handler gennemført amatøragtigt.

"De glemmer selv de mest elementære forholdsregler for at undgå efterretningsvæsenets overvågning. For eksempel bor de ofte i samme lejlighed. Og der er ofte tale om enkeltindivider, som enten bliver indoktrineret på internettet af radikale hjemmesider eller også ved mødet med en lokal, radikal imam. Men de er gennemgående dårligt organiseret," påpeger den svenske terrorekspert.

"Det afværgede attentat mod Jyllands-Posten i december er det absolutte nulpunkt af en terroraktion," siger Pierre Conesa, leder af Compagnie Europénne d?Intelligence Stratégique, et privat rådgivningsfirma i sikkerhedsspørgsmål med sæde i Paris og Bruxelles.

"Det kræver et minimum af organisation at trænge ind i en bygning og skyde løs. Men det gør stor skade, hvis det lykkes," påpeger han.

Det amatøragtige niveau er for Hans Jørgen Bonnichsen et tegn på, at terrornetværkene er dybt destabiliserede, blandt andet som følge af de amerikanske luftangreb med drone-fly i Pakistan. Desuden har anholdelsen i juli af en tysk statsborger i Afghanistan, Ahmed Sidiqui, gjort det muligt for efterretningsvæsenerne at få kendskab til planlagte terrorak- tioner i Europa, ligesom jagten på krigsherrer og terrornetværk i Pakistans Waziristan-provins er med til at destabilisere netværkene og forhindre terrorangreb i Europa.

"Terrorgrupperne er ikke i stand til at bevare de træningslejre, som kunne gøre terroristkandidaterne til effektive, veluddannede og operative terrorister. De bliver i stigende grad fortrængt fra Pakistan til Yemen og Somalia, som er ved at blive de nye terrorcentre, men ofte uden den infrastruktur, der er brug for til en effektiv træning," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

"Resultatet er, at der ikke har været et eneste terrorangreb i Europa siden angrebet i London i juli 2007. De er ganske enkelt desperate for at få en terrorhandling til at lykkes. Så desperate, at de sender selv de mest amatøragtige folk afsted," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

"Men det betyder selvfølgelig ikke, at truslen ikke skal tages alvorligt. For selv en amatør kan få held til at gennemføre sit forehavende. Og det er en udfordring at stå over for enkeltindivider, der selv bestemmer, hvornår de vil slå til, frem for organiserede netværk. Endelig skal man ikke glemme den psykologiske effekt. Og den er høj," siger han.

bpedersen@k.dk