Børnehaveklasseelver på Espe Skole skal lære engelsk.
- Colourbox.
Kirstine Dalsgaard Larsen |
5. januar 2011
Espe Skole bliver foregangsskole på Fyn, når den fra næste skoleår begynder at lære de yngste elever engelsk. En god idé, mener forskere. Hvis metoderne er de rigtige
"The itsy-bitsy spider climbed up the water spout" - "Lille Peter Edderkop" - eller andre simple, engelske børnesange vil efter dette års sommerferie ofte kunne høres på gangen ud for børnehaveklassen på Espe Skole.
For på det tidspunkt vil den lille skole i Faaborg-Midtfyn Kommune på Fyn påbegynde et projekt, hvor de alleryngste elever skal lære engelsk fra første færd. Det skyldes blandt andet, at kommunen vil profilere sig som værende internationalt orienteret, forklarer skoleleder på Espe Skole Søren Maalø Larsen.
"Vi er en lille skole i et landdistrikt, hvor vi gerne vil hæve uddannelsesniveauet ved at se ud mod verden. På en lang række videregående uddannelser er undervisningssproget engelsk, så vi vil gerne starte med at bygge professorer op her," siger han og tilføjer, at projektet kan lade sig gøre med ekstra støtte fra kommunen, der efterfølgende vil være med til at evaluere pilotprojektet med henblik på forhåbentlig at gøre ordningen permanent.
"Vi glæder os meget til og tror på det. Børn bliver i dag mødt af fremmedsprog i langt højere grad end tidligere, så det er kun naturligt at gå i den retning," siger Søren Maalø Larsen.
Og det giver Anne Holmen, professor i tosprogethed ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ham langt hen ad vejen ret i. Hun fortæller, at fordi børn i dag gennem fjernsyn, computerspil og lignende møder engelsk tidligere end før, så har de en mere naturlig og legende tilgang til sproget. Og den tilgang skal man netop udnytte, viser forskning og forsøg med tidlig engelsk-undervisning, som man blandt andet også har afprøvet i Aarhus Kommune.
"Hvis blot pædagogikken passer til, at det er små skolebørn, man underviser, så kan det være en glimrende idé at starte tidligt med undervisning i fremmedsprog," siger hun, men understreger samtidig, at den tidlige undervisning ikke kan erstatte den senere.
"Det, man lærer som lille, er ikke det samme som ældre. Man må derfor ikke skære i den samlede undervisning, men gerne udvide," siger hun og forklarer, at børnene primært vil få styrket deres engelske udtale i det lange løb.
"De bliver formentlig bedre til nogle af de ting, man lærer gennem øret, som rytme og intonation, men ikke nødvendigvis grammatik og ordforråd," siger hun.
Børns hjerner tilpasser sig fysisk til ét sprog, fra de er spæde, og allerede fra etårsalderen bliver de dårligere til at skelne andre sprog end deres modersmål. Og det går kun ned ad bakke frem til teenagealderen, hvor hjernen ikke længere er lige så formbar som tidligere, forklarer hjerne- og læringsforsker ved Syddansk Universitet dr.psych. Christian Gerlach.
"Jo tidligere, jo bedre kan man sige om mange fag. Men der er helt sikkert en grænse for, hvor meget man kan proppe i børns hoveder på én gang, og så må man prioritere," siger han.
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad