Jeg sidder undrende tilbage med spørgsmålet: Hvad ved HHH egentlig om folkeskolen? Umiddelbart forekommer onsdagskronikken bare som en gentagelse af de politiske slagord.
Hvem har ved offentlig opstilling af beregningerne påvist, at vi har ”Verdens dyreste folkeskole” ?
Det kan da godt være, at en femtedel af eleverne ikke får en ungdomsuddannelse. Forventer man realistisk, at 100% ville komme igennem? Men er det folkeskolens skyld, eller er det de efterfølgende uddannelser, som ikke fungerer eller erhvervslivet, som ikke selv vil yde noget for at ungdommen bliver uddannet, samtidig med, at de skriger på arbejdskraft. Og så er spørgsmålet da også, hvad femtedelen tages af!
Når der i øjeblikket rettes besparelsesøjne på specialundervisningen, som nogle siger er for omfangsrig og dårlig, var det måske berettiget at spørge, om det er et udtryk for, ”at de bogligt svage elever” blev tabt.
Så synes lederskribenten at hælde mere til Fog Rasmussens tåbelige udtalelser om rundkredspædagogik, end til hvad der faktisk foregik de fleste steder. I min omgangskreds var ”Den blå Betænkning” en fantastisk inspiration. DLH, Danmarks Lørerhøjskole var udspring for enorm inspiration i f. eks. matematik- og fysikudvikling.
Et af problemerne i skolen kan jeg illustrere ved, at en gammel klasse ved dens 25-års jubilæum ville sidde i deres gamle klasse. Da de sad der, forsvandt 25 år, og de var helt tilbage i tiden. End ikke farven på væggene var forandret. Er det en måde at tilpasse sig nye undervisningsideer på? Har skolen overtaget forældrenes opdragerrolle? Meget ofte er der en ”kamp” med forældre, som ikke vil overgive deres kære barn til skolen. Når skolen så har en mening, bliver barnet sendt i privatskole.
Endelig er der ”klassens time”. Hvad ved HHH om, hvad der foregår der, og er det spild af tid? Meget ofte henviser en lærer emner, som skulle løses i en ”fagtime” til klassens time, hvorved ”fagligheden” ikke lider overlast. Fødselsdage samles, så fagtimerne ikke spildes. Oplæg til emner i timerne, breve og meddelelser gives. Der er også timeløse fag, som bliver behandlet her, hvor ellers, hvorved fagtimerne spares. Jeg kunne blive ved.
Og jeg kan forsikre, at jeg ikke i min skoleomgangskreds har mødt meget af det, som der jamres over. Nogle glemmer, at skolen også skulle holde sig i kontakt med det omgivende samfund, som eleverne skulle hjælpes til at kunne leve i. Men det samfund forandrer sig hurtigere end folkeskolen.
Selvfølgeligt vil der altid være forhold, som kan forbedres, men det er ikke emnet i dag, hvor vi havde historie.
Søren Hansen

HHH påstår, at fagligheden er gået tabt i nutidens skole.
Det er da noget af en påstand.
Da jeg var ny lærer i folkeskolen i 1957, gik en trediedel af eleverne ud som det, vi i dag ville kalde funktionelle analfabeter.
I dag er det omkring 15%
Med nutidens børnetal vil det sige, at skolen i dag HVERT ÅR redder ca 10000 unge mennesker fra den betegnelse.
Hvad faglighed angår:
Jeg underviste i ca 30 år frem til 2001 især i matematik og fysik.
I matematik underviste jeg 1. klasser i stof( ligninger), som i min skoletid var forbeholdt de 25%, der gik i mellemskolen.
Fra 4-5 klasse og op underviste jeg i emner(koordinatsystemet) og i 8-9 klasse i stof( den rette linies ligning), der i min tid var forbeholdt de 2-3& der gik i matematisk gymnasium.
I Fysik underviste jeg 8-9 klasser i ting ( atomfysik), der ikke engang var blevet gymnasiestof i min tid.
Det er med skolen som med alle andre ting:
den der kalder gamle dage for " de gode gamle dage" har en dårlig hukommelse.