Bibliotek har kasseret bøger i punktskrift

Før 2006 stod der 3400 - primært skønlitterære - værker i punktskrift på hylderne hos statens blindebibliotek, NOTA. I dag står der 1400. For omkring 2000 af NOTA's bøger var skrevet i en gammel punktskriftform, prikkerne på papiret var nedslidte, bøgerne optog en masse plads, og ikke alle var lige efterspurgte. Derfor så man ingen anden mulighed hos NOTA end at kassere dem.

Men blandt repræsentanterne for flere blindesammenslutninger, som Kristeligt Dagblad har talt med, ærgrer man sig i dag gevaldigt over NOTA's beslutning.

"Jeg mener helt grundlæggende, at det er forkasteligt. For vi har ikke andre steder at få vores bøger. Så jeg føler egentlig, at NOTA har svigtet os," siger Willy Egmose, tidligere formand for Det Danske Louis Braille Selskab – et selskab, der netop har fået sit navn efter den franske opfinder af punktskriftsystemet.

"Jeg fornemmer, at man ganske langsomt, men mere og mere overbevisende forsøger at ryste punktskrift af sig – baske sig fri af den. Man siger, at der findes meget få punktskriftbrugere, men på et tidspunkt opstår jo også spørgsmålet, om der ikke netop er få brugere, fordi vi ikke kan få fat i det, vi har brug for," siger Willy Egmose.

Formand for Danmarks Blindehistoriske Selskab Hans Erik Olsen har samme opfattelse:

"Det er vigtigt, at vi værner om vores skriftsprog. Men her er tale om et problem, hvor punktskriften bliver nedprioriteret selv af vores egne. Jeg oplever, at man nedprioriterer punktskrift, fordi der er færre og færre, der kan læse det. Og jeg er desværre bange for, at der stort set ikke bliver produceret punktskrift om 25 år," siger han.