Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Bryd tabuet om psykisk sårbarhed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bryd tabuet om psykisk sårbarhed

I 2011 kører Det Sociale Netværk med en kampagne for at skabe større fokus på psykisk sårbarhed.

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Aftabuisering er helt nødvendig for at få skabt bedre vilkår for mennesker, der slås med psykisk sårbarhed, skriver Anne Marie Geisler Andersen

I DISSE UGER kører Det Sociale Netværk under Poul Nyrup Rasmussen (S) en nytårskampagne, som kan ses på busser, busstandere og go-cards landet over. Formålet er at skabe større åbenhed omkring det at være psykisk sårbar. Mennesker med psykisk sårbarhed tæt inde på livet vil derfor fortælle om deres personlige nytårsforsæt for 2011.

Jeg var både glad og stolt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være del af denne kampagne. Derfor tøvede jeg ikke med at sige ja.

Jeg er af den overbevisning, at en aftabuisering er helt nødvendig for at få skabt bedre vilkår for mennesker, der slås med psykisk sårbarhed og sygdom, samt disses pårørende.

Det at være psykisk sårbar er for mange mennesker meget tabubelagt. Nogle skammer sig ligefrem så meget, at det kan stå i vejen for, at de opsøger den nødvendige behandling. De er bange for at blive sat i bås, for at blive opfattet som svage eller for at få et stort stempel i panden. Jeg kender den følelse. Andre oplever ikke at få den nødvendige og meget værdifulde støtte fra deres pårørende, kollegaer med flere, fordi disse ikke kender til deres problemer.

Annonce
Desværre er det et område, som for mange mennesker er utrolig svært at være åben om. Mange går med en følelse af at være anderledes. Det selvom vi er rigtig mange, som på et tidspunkt i livet vil opleve psykisk sårbarhed. Således kommer hver anden familie i Danmark i kontakt med det psykiatriske system, og hver femte borger vil få personlig erfaring med psykisk sårbarhed.

Jeg tror, den eneste måde, hvorpå vi kan få nedbrudt tabuet, er ved at oplyse om, hvad det vil sige at være psykisk sårbar. Fra forskellige sider hører jeg ofte, at det især kan gøre en forskel, hvis mere eller mindre kendte mennesker står frem og fortæller deres historie. Derfor opfatter jeg kampagnen som et skridt i den helt rigtige retning.

MIN EGEN SÅRBARHED og sygdom har betydet, at jeg har fundet mening med livet. Når man er helt nede at vende, kan det være svært at mærke, hvad man har lyst til. Men når man bevæger sig op af hullet igen, ser man ofte tingene i et helt nyt perspektiv. Jeg foretog nogle radikale ændringer i mit liv, uden hvilke jeg næppe havde været psykiatriordfører for Radikale Venstre den dag i dag. Jeg begyndte at læse statskundskab og meldte mig ind i partiet, fordi jeg havde en drøm om at kæmpe for en bedre psykiatri.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det til tider kan være rigtig hårdt at være psykisk sårbar. Men på mange måder føler jeg også, at jeg har vendt det til min styrke. Jeg oplever, at min erfaring som psykisk sårbar og som pårørende til mennesker, der også er det, giver mig en bedre forståelse for mit politiske arbejde, ikke mindst for arbejdet med psykiatrien.

Jeg er psykisk sårbar og glad for det. Egentlig er jeg også lidt stolt af at være nået dertil, hvor jeg kan holde til livet på Christiansborg trods min sårbarhed. Og hvor jeg åbent tør fortælle om den.

I 2011 vil jeg dele min sårbarhed med andre. Det er et af de få nytårsforsæt, jeg er sikker på at holde. For til foråret udkommer min bog om netop dette. Jeg håber, andre vil følge trop, så vi sammen kan få nedbrudt det tabu, der hersker omkring psykisk sårbarhed. Kun derved kan vi få taget hul på den udfordring, der ligger i at få skabt bedre forhold for de mange mennesker, som kæmper med psykisk sårbarhed.

Anne Marie Geisler Andersen er socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap for Radikale Venstre
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​