Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Teologer skal på banen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teologer skal på banen

Præster skal være mere synlige i religionsdebatten, peger Ulrik B. Nissen på.

- Colourbox.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er ærgerligt at se, at akademisk engagerede teologer ikke fylder mere i religionsdebatten, skriver Ulrik B. Nissen, cand.theol. og ph.d.

DE SIDSTE PAR DAGE inden årsskiftet kunne man i Kristeligt Dagblad læse to tankevækkende forsideartikler.
Den første artikel den 30. december var en opgørelse over religionsdebatten i Danmark i 2010. Kristeligt Dagblad havde her foretaget en optælling af, hvem der blev hyppigst nævnt eller citeret i religionsdebatten.

Undersøgelsen viste tydeligt, at en række førende politikere spiller en helt central rolle i denne debat, hvorimod teologerne spiller en underordnet rolle.
Nogle præster er ganske godt med, men de teologer, der til daglig arbejder med den akademiske side af teologien, er simpelthen ikke tilstrækkeligt repræsenteret.

Den anden artikel var i avisen på selve nytårsaftensdag og pegede tilsyneladende i en anden retning.
Her blev det nævnt, at der er rejst kritik af, at der er for mange teologer (og andre med et kristent livssyn) til stede i Det Etiske Råd. Disse teologer blev skudt alle mulige pudsige motiver i skoene, hvilket retfærdigvis må siges var ganske underholdende læsning.

De to artikler var interessante, fordi de peger i to så forskellige retninger. Deres indbyrdes modsætningsforhold åbner for nogle helt indlysende slutninger, som det er væsentligt her at pege på.
For det første må det indrømmes, at det er rigtigt – teologerne skal mere på banen.

Annonce
Det er ærgerligt at se, at akademisk engagerede teologer ikke fylder mere i religionsdebatten. Det er det, fordi teologer har så meget at byde ind med i denne debat.
Som noget ganske særligt har de en baggrund i både historie, filosofi, religions- og sprogstudier, der giver dem en helt enestående mulighed for tværfagligt at forholde sig til aktuelle debatter.

At de ikke er mere til stede i religionsdebatten, er dermed et udtryk for et markant videnstab, som vi ganske enkelt ikke kan undvære. De respektive fagområder kan ganske vist hver for sig bidrage med væsentlige indsigter, men det særlige i teologien er netop, at de bringes i et samspil i forhold til hinanden.

For det andet peger dette samme forhold på det forfejlede i den kritik, som nytårsartiklen giver spalteplads til. Denne kritik begår for det første den fejl, at den sammenblander teologi og et kristent livssyn. Selvom der kan være et konstruktivt forhold herimellem, er det helt afgørende at huske på, at teologi er en akademisk disciplin med sit helt eget kendetegn, der hviler på den nævnte tværfaglighed.

Når Det Etiske Råd derfor har teologer med, er dette udtryk for en væsentlig inddragelse af en helt uomgængelig faglighed i denne diskussion.
Dernæst begår kritikken den fejl, at den anlægger den betragtning, at det skulle være et problem med tilstedeværelsen af et kristent livssyn i den offentlige debat om etiske spørgsmål.

Det forholder sig jo fuldstændig modsat. Det store problem er, hvis vi forestiller os, at vi kan bevæge os ind i et tomt og værdineutralt rum. Et sådant rum findes ikke. Vi er alle præget af bestemte livshistorier og -syn, der har præget vores måde at tænke på og forholde os til hinanden på.

Det afgørende er, hvordan vi forholder os til denne bagage, og at vi møder hinanden i en samtale båret af omsorg for og hensynstagen til den anden. Her har teologer særlige forudsætninger for at gennemreflektere et kristent livssyn og udtrykke disse overvejelser i samtalen med andre livssyn.

De to artikler sætter for så vidt en udmærket dagsorden for 2011. Vi må håbe, at det bliver et år, hvor teologerne (både kirkelige og akademiske) kommer meget mere på banen i aktuelle og etiske diskussioner. Det har vi brug for. Held og lykke med debatten i 2011.

Ulrik B. Nissen

Cand.theol. og ph.d.

Ørnsøvej, Risskov
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Teologer skal på banen

Heinrich R., publiceret d.06/01 19:33 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer skal på banen
Jeg kan tilslutte mig mig Ulrik B. Nissens synspunkt, om at det er ærgerligt at der ikke er flere "akademisk engagerede teologer" der blander sig i både religionsdebat og andre debatter. Det kunne så afgjort højne debat-niveauet.

En teolog der så rigeligt markerer sig offentligt, er Katrine Winkel Holm, der senest har markeret sig med en kritik af, at personer der formaster sig til at tilbyde en varm seng i vinternætterne til udenlandske hjemløse, i det mindste burde havde pligt til at tilkalde politiet så de formastelige kan blive anholdt og sendt ud af landet, idet regeringen og DF for flere år siden har lovgivet om, at herberger og varmestuer ikke kan modtage statsstøtte hvis de huser udenlandske hjemløse. Det er åbenbart i orden, hvis endnu flere udenlandske hjemløse fryser ihjel, ligesom det er i orden at næstekærlige humanister tilbyder en enkelt overnatning, i fald de tilkalder politiet så slyngler kan blive anholdt når de har fået varmen.

Jeg kunne ærligt talt godt tænke mig, at høre andre teologers faglige vurdering af denne form for teologi i praksis.

De teologer der ønsker, eller har opnået, ansættelse i statskirken, har i vid udstrækning afskrevet deres egen åndsfrihed, da de har tilsluttet sig statskirkens bekendelsesgrundlag. Det er mildest talt hæmmende for en teologs muligheder for at beskæftige sig med teologiske emner på et kompetent eller akademisk niveau, eller udtale sig sig offentligt om samme, når det er klart, at det kan udgøre en trussel for levebrødet.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad teologer mener om værdigheden og rimeligheden i det arrangement, at statskirkelig ansættelse som præst skal medføre noget der i praksis kan fungere som en slags censur og fratagelse af muligheden for at ytre sig frit på skrift og tale.

Eller jurister om samme emne, ud fra en betragtning hvor vidt en sådan ordning harmonerer med Grundlovens ånd, der taler om et totalforbud mod censur og retten til at kunne ytre sig frit, hvor man alene står til ansvar overfor landets love.
Del Link

Teologer på banen

shansen4, publiceret d.07/01 01:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer skal på banen
Ja, det vil være fint at have mere teologisk sagkundskab, når vi selv skal danne meninger, men vi har ikke brug for, at det er teologernes meninger, som skal gælde.
Søren Hansen
Del Link

Sv. Teologer på banen

Heinrich R., publiceret d.07/01 02:55 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer skal på banen
shansen4 skrev:
Ja, det vil være fint at have mere teologisk sagkundskab, når vi selv skal danne meninger, men vi har ikke brug for, at det er teologernes meninger, som skal gælde.


Helt enig. Teologer kan bidrage med viden, indsigt og overblik, som enhver kan bruge til at danne mere informerede og gennemtænkte holdninger. Og hvem kan ikke have brug for lidt inspiration og åndelige vitaminer? ;-)
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​