Stalingrad? Kursk? El Alamein? Midway? Nüremburg? osv.
Danmarks besættelse.... en smuttevej til norge.
Prøv igen!

Man kunne også have valgt at nævne de berømte oktoberdage i 1943, hvor det lykkes rigtigt mange jøder at flygte og dermed redde livet.

Der var tyskere, der advarede jøderne i forvejen, der var tyskere, der vendte ryggen til og "satte kikkerten for det blinde" øje. Endölung var i gang over hele Europa, men danske jøder blev behandlet anderledes end de fleste jøder i Europa. Der var også danske jøder, der blev sendt i koncentrationslejr og der var danske jøder, der mistede livet, men det var forholdsvis få i forhold til antallet af jøder i Danmark.

Det kan man læse meget mere om i en ny bog, udgivet af Dansk Jødisk Museum i slutningen af 2010, skrevet af historiker Sofie Lene Bak. Bogen bærer titlen "Ikke et ord at tale om - danske jøders krigsoplevelser 1943-1945". Det er en vigtig og vægtig bog, der har et meget stærkt afsnit om "de gemte børn", børn der blev efterladt og "gemt" på børnehjem eller hos plejeforældre.

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev:

Hvad jeg læst mig til, var det såmænd også tyskerne der stog bag de danske jøders exodus til Sverige. Den gryende politiske modvilje i Danmark mod samarbejdet med Stor-Tyskland og den danske regerings afskedsbegæring i august 1943 (der ikke blot accepteret af Kongen) betød at der ikke længere var tysk velvilje overfor at udsætte en dansk Endlösung. Werner Best foreslog den tyske politiske ledelse, at der blev indgået en (tysk) aftale med Sverige om at modtage de danske jøder, og det blev accepteret fra tysk side. Der var fuld enighed i den tyske politiske ledelse om Endlösung programmet, men der var en vis forståelse for at det ikke behøvede at føre til aflivning. Anden bortskaffelse af problemet kunne være OK - og det neutrale Sverige som destination viste sig at være OK. To forhold talte for det. At den sædvanlig tilgang på Endlösung projektet ville medføre, at folkelig modvilje i Danmark kunne blive øget, men vigtigere endnu, at det var meget vanskeligt for Stor-Tyskland at skaffe ressourcerne til en storstilet anholdesesoperation i Danmark. Det fascistiske Italien kollapsede i Italien i september, og flere hundrede tusinde tyske soldater og politifolk var sendt til støvlelandet for at opretholde orden dér. Det logistiske, og den særegne danske samarbejdsvillighed gennem mere end tre betød, at Best fik accept til sit forehavende.

De tyskere styrker meddelte i slutningen af september, at der var frit lejde for danske jøder til at rejse gennem Danmark, og via Nordsjælland via både til Sverige. Paskontrollerende tyske soldater blev beordret til ikke at kunne se davidsstjerner og jødiske navne i de dagene, og kystbevogtning i en del af Øresund var suspenderet i 10 dage - 1. til 10. oktober.

Svenske historikere har fået øje deres del af samme historie. At svenske embedsmænd skulle holde særskilt "regnskab" med danske jøder i diverse interneringslejre, uden dog at kunne finde lovgrundlag for den mærkværdige praksis. Må man gætte: Noget med nazi-guld i svenske politikeres lommer?

De danske jøders historie, og forholdene omkring den, er spændende og lærerigt. Desværre er ingen rigtigt interesseret i at lære noget. Det er alt for bekvemt af fastholde løgnene som historisk "sandhed".

Mht. Micks kommentar, så er alle "10 vigtigtste" lister altid noget fjolleri. Munchenaftalen november 1938 forbigås helt, f.eks.

Med det er fint, at de nævnes, at det var Storbritannien og Frankrig der erklærede Stor-Tyskland krig, og at tysk militær tilstedeværelse i Norge var en direkte konsekvens deraf. Præcis det samme galdt Danmark. Ligesom der ligger en væsentlig pointe i, at det var Stor-Tyskland der erklærede USA krig, og ikke omvendt.

Og hvordan kan man undlade at nævne Stalingrad og retsopgøret i Nürenburg?

Det er vigtigt at være vågen over for, at tyskerne var mere eller mindre aktive i de danske jøders flugt, men det er også vigtig at være opmærksom, at noget tilsvarende ikke skete noget andet sted. Der endte jøderne i koncentrationslejre og som bekendt endte mere end 6 millioner i gaskamrene og ovnene.

Iøvrigt meget enig Heinrich "hvordan kan man undlade at nævne Stalingrad og retsopgøret i Nürenburg?

Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen skrev:

Det er en meget spetakulær liste som Egil Bagerfeldt sætter op, og sagt i al beskedenhed, noget værre vrøvl.

Man kan ikke bare sådan udvælge 10 tilfældige hændelser som værende de vigtigste, man må starte med at anskue om det er 10 vigtige krigshændelser, eller om det er moralske alen man vil måle i, eller som her, de smalt nationale danske alen.

Kigger man med øjne alene for det krigsmæssige, ja så er, beklager, jødernes skæbne ligegyldig, kigger man med moralens, så er jødernes skæbne afskyelig, men vel ikke mere afskyelig end alle andre der forlod KZ-lejrene gennem skortenene.

Danmarks besættelse er under alle omstændigheder nok en meget lille og i krigens historie tæt på det ligegyldige, vi var en lille nation hvis største betydning var gennemgang til Norge og transport af svensk jernmalm, samt den sidegevinst at vi blev betragtet som et hyggeligt lille spisekammer.

Det jeg umiddelbart vil anse for noget af det absolut vigtigste der skete under Hitlers hånd og som forudsætning for marchen frem mod 2. verdenskrig, var den tyske militære indmarch 1936 i det demilitariserede Rhinland, havde de senere allierede sat stolen for døren dengang i henhold til Locarno-aftalen, havde resten fået et ganske andet forløb.

Skal man være grov så er de 10 vigtigste hændelser under 2. verdenskrig alle nogle der skete mellem de 2 store krige.

Sagt lidt provokerende, skal man sætte en liste op må man først blive enige om kriterierne for samme, ligesom man ikke skal være blind for, at mange af de slemme hændelser under selve krigen i høj grad skyldtes allieret uduelighed ligeså meget som tysk duelighed

Stausholm skrev:

I militær henseende havde danmarks vestvendte kyster (som også blev beskyttet vha. Danmarkshistoriens største og dyreste anlægsprojekt (mest fra 1942 og frem)) stor betydning. Også adgangen til og fra Det Baltiske Hav må have spillet ind, selv om jeg ikke ved hvor meget.

Det sidste - kontrollen med adgangen til Det Baltiske Hav - var dog ekstremt vigtigt efter WWII afslutning, i den nye konflikt der var lagt op til. De allieredes "tilgivelse" af dansk politik gennem krigsårene havde formentligt langt mere med dette at gøre, end alle røverhistorierne om dansk modstand, danernes stoute selvopofrelse for at beskytte jøder, og Christian X's daglige rideture og davidsstjernesnak.

Stausholm skrev:

Rigtigt Stausholm. Men læg lige mærke til overskriften "10 vigtige begivenheder under 2. Anden Verdenskrig" og IKKE "De 10 vigtigste begivenheder under Anden Verdenskrig". Egil Bagerfeldt har således valgt 10 for ham vigtige begivenhed, men han har klogeligt nok ikke kaldt dem de vigtigste. Hvordan måler man iøvrigt vigtighed af begivenheder i en krig? Og iøvrigt afhænger det også af øjnene, der ser eller den indfaldsvinkel, man vælger.

Man kan også spørge: Hvorfor lige netop 10 vigtige begivendheder? Hvorfor ikke 15? 20? eller 25?

Når jeg i mit indlæg valgte at pege på bogen "ikke noget at tale om - danske jøders krigsoplevelser 1943-1945" er det fordi jeg netop har læst den og p.t. er optaget af den side af krigen og koblede så holocaust og jødeudryddelser på. Men du har da ganske ret. Der var andre, der forsvandt op gennem skorstenene, herunder bl.a. sigøjnere og kommunister, bare for at nævne nogle markante grupper, men det store flertal var nu en gang jøderne.

Du har så til gengæld ret i, at man kan undre sig over/ærgre sig over, at de senere allierede ikke var tilstrækkeligt årvågne eller modige og sat stolen for døren i henhold til Locarno-aftalen ved den tyske militære indmarch i 1936 i det demilitariserede Rhinland.

Bjarne Nederby Jessen

I øvrigt også helt enig i, at de vigtigste WWII begivenheder lå forud før krigsudbrudet 1. sept. 1939. Med måske én undtagelse - USA's lurepasseri og forfølgelse af egne politiske ambitioner.

Nederby Jessen skrev:

Der var forlængst lagt i ovnen til en ny Europæisk krig. Det skete med fredsvilkårene for den foregående, for det første. Desuden var tysk økonomisk gearet på en måde, hvor den ville være brudt sammen, hvis ikke de havde indledt krige, så der har mulighed for at lade de vundne ressourcer tilflyde den tyske økonomi.

Men en tidlig krig i 1936, ville have været en anden. Det er konfrafaktisk spekulation, men et muligt udkomme kunne jo have været, at når de europæiske riger efter nogle år havde kørt hinanden møre, kunne Den Røde Hær have tromlet tværs over Europa, med deraf følgende interessant udgangspunkt for en konflikt med det amerikanske kontinent. Hjernespind, selvfølgelig. Havde det været bedre, mindre brutalt eller andet? Måske? Det kan man ikke vide.

Heinrich R. skrev:

Ja, Heinrich, man kan jo tænke sig så meget, men det bliver mest til tankespind og det giver jeg mig ikke af med - i hvert fald ikke bagudrettet. Historiens gang kan vi ikke ændre på, men vi kan - måske - gøre noget ved nutiden og fremtiden.

Bjarne Nederby Jessen