Vi er hinandens daglige brød

Da velfærdsforsker professor Jørn Henrik Petersen hørte dronning Margrethes nytårstale, kunne han næsten høre teologen Løgstrup hviske i kulissen. Ved siden af sine studier i økonomi og historie har Jørn Henrik Petersen opbygget et indgående kendskab til K.E. Løgstrup. Den store Aarhus-teolog udstikker indirekte gyldne regler for velfærdsstaten, mener han. Og det var tankegods fra K.E. Løgstrup, dronning Margrethe med vanlig sproglig elegance vævede ind i sin tale, vurderer velfærdsforskeren.

"Udgangspunktet for velfærdsstaten er, at vi mennesker lever i et gensidigt afhængighedsforhold og er hinandens daglige brød. Et centralt begreb hos Løgstrup er 'den kosmiske lighed'. Ifølge skabelsesordningen er vi alle skabt i Guds billede, og det betyder, at der er en kosmisk lighed, som går forud for alt andet og blandt andet skaber idealforståelsen af fællesskabet. I fællesskabet skal vi tage os af hinanden, og det er den omsorg, vi har forsøgt at sikre gennem velfærdsstaten," siger han.

Forskere diskuterer, hvor gammel den danske velfærdsstat er, men Jørn Henrik Petersen daterer samfundsmodellen til 1890?erne, hvor der blev indført en række sociale sikringsordninger. Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at velfærdsstaten, som vi kender den i dag, tog form. Et højdepunkt i velfærdsstatens historie var indførelsen af folkepensionen i 1956. Fra slutningen af 1950'erne og frem til 1973 oplevede velfærdsstaten en glansperiode, hvor der nærmest ikke blev stillet spørgsmålstegn ved dens udvikling. Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 ændrede tonen sig. Der bredte sig en kritik af den offentlige sektors ekspansion og det øgede skattetryk.Flere og flere spurgte: Får jeg valuta for mine skattekroner? I de sidste snart 40 år har velfærdsstaten, ifølge Jørn Henrik Petersen, stået i en legitimitetskrise.