Landet, der har brug for en lånekultur

"Hvis man taler med de faktiske landsbyboere, så har de brug for penge," siger Fazlul Hoque, der er chef for BRAC i Afghanistan.

BRAC står for halvdelen af landets 430.000 kunder til mikrolånene.

"Vi er nødt til at få skabt en lånekultur."

Til forskel fra traditionelle banklån, hvor der kræves beviser på identitet og indkomst, så kræver mange udlånere af mikrolånene blot, at lånerne indgår i en støttegruppe og påviser deres evne til at betale tilbage.

Den gennemsnitlige årsindkomst i Afghanistan er ifølge Verdensbanken på 370 dollar. Alligevel er misligholdelsesraten af BRAC-lånene så lav som tre eller fire procent, siger Hoque.

Mikrofinansiering blev udviklet for over 30 år siden i Bangladesh af økonomen Muhammad Yunus. Han modtog i 2006 Nobels Fredspris for sin indsats, som er særligt rettet mod kvinder. MISFA siger, at 60 procent af de nuværende afghanske kunder er kvinder.

"Kvinder bliver generelt forbigået. En af vores opgaver er derfor at få dem på banen. Vi vil give dem værdighed, så de kan få en bedre stilling i familien," forklarer Hoque og tilføjer, at mere end 80 procent af BRAC's kunder er kvinder.

Den uafhængige Afghanske Forsknings- og Evalueringsenhed, AREU, siger dog, at det kræver mere end blot adgang til mikrofinansiering at styrke kvinderne og opbygge deres sociale status.

"Lån kan være en måde til at hjælpe kvinderne med at opnå mere magt i beslutningstagningen og større selvstændighed. Men der er brug for en meningsfuld og kulturelt tilpasset strategi til at støtte processen," mener Paula Kantor, AREU-forsker og tidligere leder af enheden.

Der er fortsat grænser for kvinders rettigheder over hele Afghanistan nu ni år efter, at den strengt islamistiske Taleban-bevægelse blev kastet på porten efter mere end fem år ved magten. I Taleban-årene skulle kvinder bære heldækkende burkaer og fik sjældent lov at gå ud i det offentlige rum for at gå i skole eller til arbejde.

En nylig FN-rapport har konkluderet, at millioner af afghanske kvinder og piger lider under kulturelle traditioner som at blive bortgiftet som barnebrude eller udsat for æresdrab. Rapporten beretter også, at myndighederne ikke håndhæver de love, der beskytter dem.

Sogol Rand fra AREU har forsket i mikrofinansiering og køn i Afghanistan og siger, at når et lån bidrager til at bedre en families økonomiske situation, mindsker det volden i hjemmet. Men hvis familien har svært ved at betale lånet tilbage, tager volden til.

Mikrofinansiering støder også på et religiøst problem, idet islamisk lov forbyder såvel betaling som opkrævning af renter. Nogle af de organisationer, der giver mikrolån, forsøger at komme uden om problemet ved at kalde renterne for en administrativ betaling eller en service- opkrævning.

MISFA arbejder på at udvikle et lån, som er i overensstemmelse med islam. Mindre mikrolånegrupper som for eksempel FINCA, der har omkring 8000 afghanske kunder, tilbyder allerede sådanne lån.

"Der er vitterligt nogle afghanere, som ikke vil tage de almindelige mikrolån af frygt for socialt pres," siger MISFA?s administrative direktør, Katrin Fakiri.

"Potentielle lånere skal kunne vælge mellem islamiske og almindelige lån."

Fakiri fortæller, at den afghanske mikrofinansieringssektor slutter sig sammen for at sikre ansvarlig vækst og for at kunne håndtere de udfordringer, der er. Den mest åbenlyse er, at ringe sikkerhed begrænser muligheden for vækst.

"Det værste er, at mange regeringsorganer på regionalt niveau ikke har tilstrækkelig viden om mikrofinansiering, dens sociale mission og det faktum, at der er tale om et landsdækkende program med regeringsstøtte," siger Fakiri.

Det største problem er dog at finde folk, der er i stand til at køre programmerne. Fakiri og Hoque fortæller, at manglen på uddannet personale fører til andre problemer såsom dårlig ledelse, dårlig kommunikation og misforståelser.

Fakiri beretter, at MISFA er i gang med at uddanne lokalregeringer og mikrofinansieringspersonale. Afghanistans Centralbank, Afghanistans Bankforening og internationale donorer bistår i arbejdet med at skabe Afghanistans Bank- og Finansinstitut, som tilbyder et grundkursus i mikrofinansiering.

Safia på 32 år tog et lille forretningslån fra BRAC på 70.000 afghani (1555 dollar), så hun kunne forbedre sin skønhedsklinik i Kabul-kvarteret Polisukhta. En stor vase med kunstige lyserøde blomster pryder vinduet i Stara Beauty Parlor.

Safia måtte spørge sin mand om lov for at tage lånet, men hendes succes har vundet hende mere respekt fra hans side, oplyser hun.

Plakater med meget malede kvinder med indviklede frisurer smykker butikkens vægge, og et tyndt gardin i vinduet skjuler kunderne for de forbipasserendes blikke på den travle gade udenfor.

"Pengene hjalp mig til at kunne få gjort en masse ved min butik," siger Safia.

"Jeg vil kunne skabe mig en uafhængig fremtid."

/Reuters/

Oversat af Sara Høyrup