Ungarn på afveje med trusler mod pressefriheden

STORE EU-LANDE som Storbritannien, Tyskland og Frankrig har allerede kritiseret Ungarn for at slå ind på en kurs, der peger i retning af statslig censur. Herhjemme har udenrigsminister Lene Espersen (K) heldigvis også rettet skytset mod den ungarske regering og betegnet medieloven som "foruroligende".

OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, har opfordret den ungarske regering til at genoverveje loven. Der er også indløbet skarp kritik fra IPI, International Press Institute, en international redaktørsammenslutning, der kæmper for pressefriheden.

Den gamle polske frihedskæmper Adam Michnik, der nu er redaktør på avisen Gazeta Wyborcza, lægger ikke fingrene imellem. I en kommentar på forsiden af sin avis skrev han forleden lige ud, at Ungarn går samme vej som Hviderusland – landet der med rette karakteriseres som Europas sidste diktatur.

"Uanset begrundelserne, er den slags love, der skal lukke munden på medierne, altid i strid med grundlæggende principper. De ødelægger demokratiet og korrumperer samfundet," hed det.

Det mærkelige er, at medieloven er blevet til på initiativ af en af Ungarns egne gamle frihedskæmpere Viktor Orbán. Han var med i den demokratiske opposition mod kommunisterne. I dag er han premierminister, efter at hans parti, Fidesz, i foråret vandt en jordskredssejr og sikrede sig to tredjedeles flertal i parlamentet.

Den stærke position er siden blevet brugt til at sikre regeringspartiet kontrollen med landets institutioner én efter én. Det er renlivet magtbrynde. I alle offentlige bygninger skal der nu hænge opslag, der proklamerer en "erklæring om nationalt samarbejde". Ja, man tror det næppe.

Det overvældende parlamentsflertal betyder, at selvom medlemmerne af kontrolrådet for medierne formelt udnævnes af parlamentet, så udpeges de reelt af regeringen. At mandatperioden er for ni år og således rækker videre end næste valgdag, fuldender kun billedet.

Det smager af totalitarisme, og det er helt uacceptabelt for EU, der vil miste troværdighed i kampen for ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati. Det ungarske skridt indebærer, at Europa ikke længere kan tages alvorligt, når man hæver stemmen over for autoritære regimer rundt om i verden.

NOGET MÅ GØRES, og heldigvis ser det ud til, at EU-landene har lært af fiaskoen for 10 år siden, hvor stats- og regeringscheferne pludselig indførte sanktioner mod medlemslandet Østrig, efter at Frihedspartiet under ledelse af Jörg Haider blev optaget i regeringen.

Denne gang går man den slagne vej. EU-Kommissionen har i første omgang udbedt sig en "fyldestgørende forklaring" fra Budapest. Det indebærer, at Kommissionen vil indlede en nærmere undersøgelse af, hvorvidt medieloven lever op til EU?s grundlæggende vær- dier og principper.

Er det ikke tilfældet, indeholder Lissabon-traktaten bestemmelser om, at der kan tages forholdsregler mod Ungarn. Så vidt kommer det formentlig ikke. Regeringen i Budapest vil i tilfælde af kritik fra EU-Kommissionen blive udsat for et så stærkt politisk pres, at man forhåbentlig kommer på bedre tanker.

Situationen gøres ekstra prekær af, at Ungarn netop har overtaget EU-formandskabet, og foreløbig har kritikken kastet en mørk skygge over formandskabet, som landene ellers bruger til at markedsføre sig selv. Sjældent har man oplevet, at et nyt formandsland på denne måde har skudt sig selv i foden.

Hele sagen viser, at selvom Europa er nået meget langt siden Murens fald, er der tilsyneladende stadig et stykke vej, før demokratiet har slået så kraftige rødder alle steder, at de ikke kan rives op.

Forskellen i forhold til tidligere er, at de europæiske lande ikke optræder i et tomrum, hvor de kan arte sig, som de lyster. I kraft af EU-medlemskabet stilles der krav til dem om at efterleve fælles værdier, og dette forpligtende samarbejde har i dag meget stærke rødder. Det er et kæmpefremskridt.

ehrenreich@k.dk

Læs tidligere Udlandskommentarer på

@Webhenv k.dk:k.dk