Inden hele borgermusikken af kommentatorer, der lever fedt af at udtale deres mening om alt mellem himmel og jord – uanset det er klart, de ikke altid ved tilstrækkeligt om det, de udtaler sig om og derfor siger ting, der kun kan betegnes som vitterligt vås – så må det være tilladt at gøre opmærksom på den kendsgerning, at rettigheder for den almindelige befolkning historisk set er noget relativt nyt. Indtil de store borgerlige revolutioner i Amerika og Frankrig i slutningen af 1700-tallet havde folket eller almuen, som det hed dengang, kun haft pligter, siden de første statsdannelser fandt sted flere tusinde år f.kr.
Det kan ikke afvises, at rettighedskulturen i nogle tilfælde har taget overhånd, og at der kan være behov for korrektioner. Men man skal heller ikke være blind for, at der er mennesker, der stadig ikke får opfyldt de rettigheder, de på papiret har adgang til. For eksempel vil enhver, der er pårørende til en person med handicap vide, at rettigheder ikke er noget, man bare sådan uden videre får forærende fra det offentlige. Ofte er det noget, man selv skal bede om og først får med støtte udefra. I praksis betyder det, at såkaldt ressourcesvage familier på forhånd har et dårligt udgangspunkt for at få opfyldt de rettigheder, de måtte have.
Og så må det også være tilladt at stille spørgsmålstegn ved den form for solidaritet, som stadigt flere
velhavende danskere udviser med den mindre begunstigede del af befolkningen, når de ad lyssky kanaler hvert år overfører milliarder af kroner til skattely i udlandet – milliarder, som rettelig hører til i statskassen, dvs. vores allesammens kasse til at finansiere resterne af det velfærdssamfund, vi er godt på vej til at underminere, fordi hovedparten af befolkningen i de kommende år skal betale for det gilde, som spekulanter, ikke mindst bankerne, har haft stor fornøjelse af ved at kunne jonglere med værdipapirer på børserne.
Jo, ord som solidaritet og samfundssind er herlige ord med megen elastik i. Det kan bruges til mange ting – bl.a. til moralsk og småborgerlig forargelse over mindre vigtige ting i den store sammenhæng, mens man lægger låg på de ting, der virkelig betyder noget.








































