Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ny jagt på samfundssindet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny jagt på samfundssindet

Emneord for denne artikel

omsorg | nytårstale | dronningen | samfundssind
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Indvarsler Dronningens nytårstale et nybrud i tiden?

Samfundssind er et godt ord. Det emmer af lødighed og ordentlighed og signalerer, at man er vendt mod andre end sig selv. Har man samfundssind, opfatter man ikke sine omgivelser som nogle, der er sat i verden for at sikre ens mange behov. Tværtimod tænker man sammen med John F. Kennedy mere på, hvad man kan gøre for sine omgivelser end på, hvad de kan gøre for en selv.

LÆS OGSÅ: Dronningens nytårstale 2010

For en uge siden kølhalede dronning Margrethe tidsånden og den danske befolkning i en af sine bedste nytårstaler til dato. Dronningen brugte ikke ordet samfundssind, men kunne godt have gjort det. Essensen af hendes budskab var at stille spørgsmålene, om vi som danskere er ved at have nok i os selv. Om vi glemmer det gensidige afhængighedsforhold til andre. Og om vi i vores trang til at udleve egen frihed mister blikket for vore medmennesker.

Spørgsmålene er centrale og ikke bare opstået af den økonomiske krise, der i et par år har præget den rige verden.

Annonce
En væsentlig del af forklaringen på, hvorfor vi som danskere kan få stillet de spørgsmål, som Dronningen rettede til nationen, er ikke bare de evigtgyldige om menneskelig egoisme og iboende selvoptagethed.

Igennem et halvt århundrede har vi udliciteret omsorgen for vore børn, unge og gamle til velfærdsstaten, og det er ikke gjort uden omkostninger.

På et overordnet kommunalt og statsligt plan fungerer fællesskabet fint. Vi lever i den sikkerhed, som velfærdsstaten giver, og det er godt. Men ved at overdrage ansvar for omsorgen til staten har vi også oplevet et tab af nærhed og gjort os mere ufølsomme over for selv at vise andre mennesker omsorg.

Det paradoksale er, at de holdninger og værdier, der har ført til skabelsen af velfærdsstaten, risikerer at gå til, hvis velfærdsstaten bliver for stor. Der vil i en befolkning, der mister følelsen af personligt ansvar over for næsten, udvikle sig en kulde og selviskhed, som på et tidspunkt også vil blive velfærdsstaens undergang. Allerede i dag spørger alt for mange, hvad velfærdsstaten kan gøre for dem, hvor de rettelig burde være optaget af, hvad den kan gøre for de svageste. Men det er godt nyt, hvis et nybrud er på vej. Vi har igen brug for, at der vises samfundssind.

bjer

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Samfundssind gælder tilsyneladende ikke for alle i samfundet....

monitor2, publiceret d.07/01 22:37 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny jagt på samfundssindet
Inden hele borgermusikken af kommentatorer, der lever fedt af at udtale deres mening om alt mellem himmel og jord – uanset det er klart, de ikke altid ved tilstrækkeligt om det, de udtaler sig om og derfor siger ting, der kun kan betegnes som vitterligt vås – så må det være tilladt at gøre opmærksom på den kendsgerning, at rettigheder for den almindelige befolkning historisk set er noget relativt nyt. Indtil de store borgerlige revolutioner i Amerika og Frankrig i slutningen af 1700-tallet havde folket eller almuen, som det hed dengang, kun haft pligter, siden de første statsdannelser fandt sted flere tusinde år f.kr.

Det kan ikke afvises, at rettighedskulturen i nogle tilfælde har taget overhånd, og at der kan være behov for korrektioner. Men man skal heller ikke være blind for, at der er mennesker, der stadig ikke får opfyldt de rettigheder, de på papiret har adgang til. For eksempel vil enhver, der er pårørende til en person med handicap vide, at rettigheder ikke er noget, man bare sådan uden videre får forærende fra det offentlige. Ofte er det noget, man selv skal bede om og først får med støtte udefra. I praksis betyder det, at såkaldt ressourcesvage familier på forhånd har et dårligt udgangspunkt for at få opfyldt de rettigheder, de måtte have.

Og så må det også være tilladt at stille spørgsmålstegn ved den form for solidaritet, som stadigt flere
velhavende danskere udviser med den mindre begunstigede del af befolkningen, når de ad lyssky kanaler hvert år overfører milliarder af kroner til skattely i udlandet – milliarder, som rettelig hører til i statskassen, dvs. vores allesammens kasse til at finansiere resterne af det velfærdssamfund, vi er godt på vej til at underminere, fordi hovedparten af befolkningen i de kommende år skal betale for det gilde, som spekulanter, ikke mindst bankerne, har haft stor fornøjelse af ved at kunne jonglere med værdipapirer på børserne.

Jo, ord som solidaritet og samfundssind er herlige ord med megen elastik i. Det kan bruges til mange ting – bl.a. til moralsk og småborgerlig forargelse over mindre vigtige ting i den store sammenhæng, mens man lægger låg på de ting, der virkelig betyder noget.
Del Link

Samfundssind

shansen4, publiceret d.08/01 00:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny jagt på samfundssindet
Endnu en gang må jeg undres over en KD-lederskribent. Det er OK at henlede opmærksomheden på dronningen, og Kennedy får også et minde, selv om jeg som dreng på et firkortspil læste at Rasmus Rask, skulle have sagt, at "man skylder sit fædreland alt, hvad man kan udrette". Det har vi altså et dansk udsagn for.

Så skrives, at vi "glemmer det gensidige afhængigsforhold" og "blikket for medmennesket". Det skal nok være rigtigt, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen med resten af lederen. "Vi udliciterer omsorgen". Det lyder ikke som noget godt. Men "det har også omkostninger", så det er vel det dårlige.

Så tænker jeg på min egen situation. Da mine børn var små, ville vi gerne have dem til at opleve fællesskabet med andre børn og dermed også forskellighederne hos medmenneskene. Det mente vi kunne ske i en børneinstitution. Det var et alvorligt valg og ikke et udtryk for manglende omsorg. Det kunne bare ikke lade sig gøre, for to små lærerlønninger var for stor en indkomst til at de kunne komme ind på en institution. Så måtte de passes af en ung pige, og undvære oplæringen i samværet med andre børn. Jeg vil kalde vort ønske om en institutionsplads for et ansvarligt valg. Det mener jeg i øvrigt også, da vore børn kom i folkeskolen. Den har vi aldrig været bange for.

Så var der min mor, som boede 70 km fra vort hjem. Hun blev fuldstændig forkalket og hjælpeløs. Hvordan skulle hun kunne blive passet af os? Mistede vi vort personlige ansvar, fordi vi måtte overlade hende til uddannet personale i kommunen? At en pæn stor by som Haslev ikke kunne klare opgaven og sendte hende til Karise, hvor busforbindelsen var elendig, er en anden sag, som velfærdsstaten må tage på sig.

Hvad er så det "nybrud", som er på vej i flg. "bjer" ? Skal vi tilbage til de elendige forhold, som jeg har beskrevet? Eller er det mig, som jeg har måske misforstået holdningen i lederen!

Søren Hansen
Del Link

Ny jagt på samfundssindet

Heinrich R., publiceret d.08/01 01:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny jagt på samfundssindet
Ja, der var et nybrud. At Dronningens tale ikke længere blot sendes til godkendelse i Statsministeriet, men at dele af teksten bar stærke kendetegn af, at være forfattet i Statsministeriet. Skamrosen til regeringens økonomiske ansvarlighed, og nationens sunde økonomi.

Hvis der skal være skyggen af mening med at Dronningen holder en nytårstale for befolkningen, så giv hende frihed til at sige hvad hun ønsker.

At regeringen skal agerere barnepige for landets statsoverhovede, er pinligt for alle parter.

Det er i øvrigt også pinlig, når statsministeren ikke bruger sin nytårstale til at henvende sig til befolkningen i sin egenskab af regeringschef, men bruger muligheder for at bedrive politisk virksomhed. En uskik Anders Fogh Rasmussen introducerede i 2002.

Her en godt 1 år gammel artikel om statsministes nytårstaler i historisk perspektiv: http://www.information.dk/219987

Desuden fuld opbakning til Monitor2 og Søren Hansens betragtninger.
Del Link

Sv. Ny jagt på samfundssindet

shansen4, publiceret d.08/01 20:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny jagt på samfundssindet
Heinrich R. skrev:
Ja, der var et nybrud. At Dronningens tale ikke længere blot sendes til godkendelse i Statsministeriet, men at dele af teksten bar stærke kendetegn af, at være forfattet i Statsministeriet. Skamrosen til regeringens økonomiske ansvarlighed, og nationens sunde økonomi.

Hvis der skal være skyggen af mening med at Dronningen holder en nytårstale for befolkningen, så giv hende frihed til at sige hvad hun ønsker.

At regeringen skal agerere barnepige for landets statsoverhovede, er pinligt for alle parter.

Det er i øvrigt også pinlig, når statsministeren ikke bruger sin nytårstale til at henvende sig til befolkningen i sin egenskab af regeringschef, men bruger muligheder for at bedrive politisk virksomhed. En uskik Anders Fogh Rasmussen introducerede i 2002.

Her en godt 1 år gammel artikel om statsministes nytårstaler i historisk perspektiv: http://www.information.dk/219987

Desuden fuld opbakning til Monitor2 og Søren Hansens betragtninger.


Tak for tilslutningen. Og du har ret i, at dronningen bør have fuld frihed til sine personlige meninger som landets regent. Det var vel også landets statsminister, som talte, og ikke Venstres formand. Kunne man høre det?

Det var vist ikke dette "nybrud", som "bjer" skrev om og tænkte på, men det kan han vel selv forklare.
Søren Hansen
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Åbenhed om levende aborter

Smagløs udstilling

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​