En rejselysten folkekirke. Husk det missionale perspektiv på rejsen

Kun ved at være udadvendt undgår folkekirken at lide en langsom kvælningsdød. Vi bliver nemt overoptaget af os selv, af evindelige strukturdebatter og internt fnidder-fnadder. Sognerejser kan hjælpe os med at tænke ud af boksen og opdage nye måder at være kirke på. De kan hjælpe os til at blive sogne i mission.

Det er kirkerne i Syd, der vokser i disse år, mens de stagnerer eller er i tilbagegang hos os "gamle" i Nord. Fremtidens kristendom vil leve og blive defineret af kristne i Sydamerika, Afrika, Asien og måske også Kina.

DERFOR GIVER DET rigtig god mening for os at rejse ud og hente inspiration. Hvad er det, der får en buddhist eller en muslim til at blive kristen? Hvordan gør de unge kirker i Syd kristendommen relevant for fattige familier, for syge og marginaliserede? Jeg tror, at der her ligger en nøgle til fornyelse i folkekirken, hvis vi tør opsøge svarene på det. Måske kan vi i mødet med den fremmede kirke også genopdage noget af det umistelige i vores egen tradition.

Her ligger der en vigtig opgave for folkekirkelige missionsselskaber som Danmission, Mission Afrika og så videre. Nemlig den opgave at hjælpe med at arrangere meningsfulde sognerejser, hvor mødet med kirkerne i Syd står i centrum.

Sognerejser kan give god mening. Men kun i meget begrænsede doser. Og kun hvis det missionale perspektiv er med. Vi må være mere ambitiøse som folkekirke end blot at give folk en på opleveren i Randers regnskov eller på safari i Tanzania.

Turistrejser kan vi roligt overlade til andre. Vi har vigtigere ting for.

Eskil S. Dickmeiss,

sognepræst,

Ledøjetoften 10, Ledøje, Smørum