Biskopperne har bedt 10 sognepræster om at tage sig særligt af indsatsen for at forebygge selvmord. Men præsterne er utilfredse med deres egen indsats og beder nu om tid og penge for bedre at kunne løse opgaven
10 præster i folkekirken har i fire år haft som særlig opgave at arbejde med forebyggelse af selvmord blandt danskere i personlig krise. Men nu kommer præsterne selv med et nødråb. Mangel på tid og penge betyder, at teologien nærmest er fraværende i landets officielle arbejde med forebyggelse og forskning i selvmord.
Det siger hospicepræst i Haderslev Ingeborg Kastberg Nielsen, som er en af de præster, der i sin tid sagde ja til at gå ind i arbejdet med at forebygge selvmord i samfundet. I dag siger hun:
"Vi gør, hvad vi kan, men det er bare ikke godt nok."
Folkekirkens målrettede indsats i forebyggelse af selvmord har nærmest begrænset sig til at være en fritidsbeskæftigelse for præsterne, som også skal passe andre gøremål som præst ved siden af.
"Vi er blevet bedt af biskopperne om at være præster, der i særlig grad beskæftiger sig med selvmordsforebyggelse. Men vi får hverken den nødvendige tid eller penge til det," siger Ingeborg Kastberg Nielsen, som sammen med sine kolleger i netværket er gået til landets biskopper, som i sin tid søsatte ordningen.
Præsterne vil have arbejdet med forebyggelse af selvmord ind som en officiel del af deres stillingsbeskrivelse, og der skal afsættes penge til at kunne deltage i forskningsarbejde og relevante konferencer. Som det hedder i præsternes henvendelse til biskopperne:
"Det er problematisk, at teologien ikke er involveret i de professionelle sammenhænge, hvor der forskes i selvmordsforebyggelse, fordi vi er af den opfattelse, at teologien har nogle afgørende pointer både i forhold til psykiatrien, psykologien og sociologien. Det er de tre områder, der især beskæftiger sig med selvmordsforebyggelse. Teologiens vægt er næsten fraværende."
Professionelle forskere i selvmord, psykologer og psykiatere har i de senere år med glæde inviteret præsterne med i forebyggelsen, behandlingen og forskningen i selvmord, påpeger forsker og konsulent Elene Fleischer, som har forsket i selvmord siden 1991 og i dag er formand for Netværk for Selvmordsramte, som også driver forskning.
"Præsterne kan noget, som fagpersoner som læger, psykologer og psykiatere ikke kan. Derfor er præsterne også en naturlig personalegruppe at tænke med i forebyggelse af selvmord. Men de skal gøre mere opmærksom på sig selv, og for mange professionelle behandlere er de usynlige," siger Elene Fleischer.
"Vi kan som fagpersoner i behandlingsverdenen forholde os til menneskers sociale ensomhed, men præster kan tale om den eksistentielle ensomhed, som blandt andet efterladte efter et selvmord slider med. Har konfirmander selvmordstanker, er det også præsten, de først taler med. Præsten er mange gange den første, som får kontakt til et menneske med selvmordstanker," siger Elene Fleischer.
Svaret fra biskopperne bliver nok ikke så positivt, som de selvmordsforebyggende præster kunne ønske sig, erkender biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt.
"Vi vil ikke give dem en bestemt kvote til arbejdet i deres stilling, men vi er indstillet på at give dem tjenestefri, så de kan passe relevante kurser og møder i deres netværk. Vi er helt klar over, at præster er meget efterspurgte i arbejdet med forebyggelse af selvmord, og det er da en opgave, som folkekirken burde prioritere højt," siger Niels Henrik Arendt.
vincents@k.dk