Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Etikken ligger i at afstå fra at dømme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etikken ligger i at afstå fra at dømme

"Jeg mener ikke, man kan forsvare en bogs svagheder med det argument, at det faktisk er sket i virkeligheden," siger den norske forfatter Trude Marstein, der ikke vil blande sit eget liv ind i sine romaner. Hendes afvisning af det selvbiografiske har dog ikke påvirket opfattelsen af hendes værker, der roses for at stille meget realistisk og præcist ind på genkendelige moderne parforhold. --

- Sigrid Nygaard/Information/Scanpix.

Emneord for denne artikel

utroskab | Norge | parforhold | romaner | marstein
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Trude Marstein er hædret af kritikere og elsket af læsere for sine romaner om almindelige nordmænd og deres følelser. Hun ønsker at give læseren størst mulig frihed til selv at overveje, hvad der er rigtigt og forkert

Trude Marstein ankommer præcis på det aftalte klokkeslæt. Den høje anerkendelse, hun de senere år har modtaget, er på ingen måde steget hende til hovedet, virker det til. Hun virker let tilbageholdende og afventende.

Efter at have læst romanerne "Weekend" og "Intet at fortryde" er jeg, som flere andre kritikere, overbevist om, at hun er en af de dygtigste prosaister i norsk litte-ratur. "Weekend" er en imponerede encyklopædi over menneskets følelsesregister fortalt gennem 118 forskellige personer i en lille norsk by. I "Intet at fortryde" fortælles en intens og foruroligende historie om utroskab hos et norsk ægtepar fra middelklassen med tre små børn. Heidi på omkring 40 år er sin lidt ældre mand, Vegard, utro med en yngre elsker, og romanen fortæller skiftevis fra den ene, skiftevis fra den anden synsvinkel om jalousi, fortrydelse, vrede, opgivelse, hengivenhed og tilgivelse i hvert deres sind.

Trude Marstein har siden debuten "Sterk sult, plutselig kvalme" i 1998 udsendt omtrent én bog hvert tredje år. Selvom hun prises højt af hjemlige og udenlandske anmeldere og har modtaget flere litterære priser, sælger hun ikke i stort tal. Derfor kan hun ikke klare sig økonomisk uden en bibeskæftigelse. Efter at have prøvet kræfter med den litterære dagbladskritik oversætter hun nu dansk og svensk litteratur. På mit spørgsmål om, hvilke danske forfattere hun oversætter, lyder svaret:

"Jeg har oversat fem bøger af Helle Helle, som jeg i øvrigt sætter meget højt som forfatter. Jeg er meget fascineret af hendes evne til at gøre det ordinære og næsten trivielle i tilværelsen til noget utrolig morsomt og tankevækkende. Og så synes jeg, hendes brug af detaljen er forbilledlig. Det er detaljen, som afslører, hvordan mennesker egentlig er, og hvordan de har det."

Annonce
De træk ved Helle Helles bøger, Trude Marstein fremhæver, kan man samtidig finde i hendes eget forfatterskab. Men til forskel fra Helle Helle skriver Trude Marstein meget direkte om sine personers tanker og følelser. Hendes foretrukne form er den indre monolog, som ord til andet gengiver personens oplevelse af det hændte og tanker om det. Den ydre verden er i hendes bøger reduceret til et minimum og kun synlig igennem personernes oplevelse af den:

"Egentlig har jeg ligesom Helle Helle et ideal om at vise noget frem for at fortælle om det. Min hensigt er at vise noget gennem personernes bevidsthedsstrøm, uden at min egen holdning bliver synlig. Jeg overlader det fuldkommen til læseren at fælde dom over mine personer. Og jeg mener faktisk, det er en form for arrogance, når forfatteren fælder dom over sine personer."


Denne forfatteretik, hvormed Trude Marstein bevidst afstår fra at tage parti for den ene eller den anden figur, er af enkelte litterære kritikere blevet misforstået som kynisme og ligegyldighed.
Ifølge Trude Marstein forholder det sig snarere omvendt. Den fraværende forfatterholdning i bøgerne er et udtryk for, at hun nærer lige stor omsorg for alle sine personer.

"Faktisk koster det ganske meget at afstå fra at vurdere sine fiktive personer, men det er nødvendigt for at give læseren størst mulig frihed til selv at overveje, hvad der er rigtigt og forkert."

Trude Marstein fortæller, at hun ikke interesserer sig for excentriske figurer, der lever et spektakulært liv. Hun kan kun skrive om de figurer, hun selv finder interessante, og det er altid ret almindelige mennesker.

Hvad det præcis er ved en figur, hun interesserer sig for, kan hun ikke spekulere sig frem til.

"Når jeg begynder på et manuskript, går der faktisk lang tid, før jeg bliver interesseret i personerne. Jeg skriver og skriver, indtil min interesse vækkes for figuren, og fra det punkt stryger jeg næsten ikke noget, for så ved jeg, hvordan det skal være. Det er, som om alle personens tanker og replikker og handlinger glider ind i et mønster, vi alle kender. En følelse af, at det passer. Det, jeg virkelig interesserer mig for, er ikke mennesket i sin individualitet, jeg er mere interesseret i noget universelt menneskeligt."

De to hovedpersoner i "Intet at fortryde" kan således opfattes som en slags norske arketyper eller måske endda skandinaviske arketyper. Det er sandt nok en på flere måder ordinær historie om utroskab, der fortælles. Hvis man over for en ven skulle referere romanens historie, ville denne næppe finde handlingen synderligt opsigtsvækkende.

Ikke desto mindre formår Trude Marstein at gøre det ordinære ekstraordinært, og det gør hun især ved sin specielle måde at gengive personernes tankeforløb på. Disse tankeforløb er ofte springende og diskontinuerlige, et nærvær afbrydes pludselig af noget fraværende. Som for eksempel når Heidi på romanens første sider giver et stykke pizza til sine børn og i samme øjeblik tænker på, hvordan det er at have sex med sin elsker. De pludselige indbrud af noget fremmed og upassende i en given situation afspejler et træk ved vores moderne bevidsthed.

Trude Marstein er en af de få samtidige forfattere, som beskæftiger sig indgående med seksualitetens rolle i vores liv:

"Sex er i sig selv ret banalt, men oplevelsen ved sex og de tanker, vi gør os om et velfungerende sexliv, er en stor del af vores liv. Jeg vil have alle aspekter med af et menneskes bevidsthed, og i så fald er sex vanskeligt at undgå. Der er meget socialt og emotionelt knyttet til sex, som interesserer mig litterært. At personerne har sex, og hvordan de har det, er ikke interessant, men oplevelsen af det, og hvad der samtidig foregår i bevidstheden interesserer mig."

TEMA: Erotik

Måske er den fremskudte placering af seksualiteten i Trude Marsteins romaner udtryk for en ny tendens i samtidslitteraturen. I al fald er der flere yngre kvindelige forfattere i Danmark, som reflekterer over seksualitetens betydning for dem.

Trude Marstein fortæller, at hun til at begynde med kun havde én synsvinkel i romanen, nemlig den utro Heidis synsvinkel. Hun erfarede efterhånden, at det blev for smalt, og udvidede så fortællingen med Vegards synsvinkel. Dermed opstod en nødvendig dynamik mellem to ægtefællers situation: Vegard, der befinder sig i en hytte sammen med parrets tre små døtre, og Heidi, som befinder sig på et hotel sammen med sin elsker under påskud af at skulle gøre et regnskab færdigt:
"Det, som interesserer mig, er ikke så meget hverken ægteskab eller utroskab. Bogen er i al fald ikke et forsvar for utroskab.
Utroskabshistorien er på en måde bare en undskyldning for at undersøge, hvad et 14 år langt ægteskab betyder for to mennesker."

Jeg fortæller Trude Marstein, at jeg snarere læser romanen som et forsvar for ægteskabet. For mig at se synes Vegard mod enden at kunne tilgive Heidi for hendes bedrageri, mens Heidi omvendt synes at opfatte sin eskapade som et selvbedrag.

Trude Marstein nikker og tilføjer, at det forekommer lettere for hende at skrive fra et mandligt perspektiv end et kvindeligt, for så skal hun ikke gøre sig de store anstrengelser for at distancere sig fra figuren. Hun understreger, hvor vigtigt det er, at der ikke hos læseren opstår en mistanke om, at hun skriver om sig selv. Det private og biografiske vil hun for enhver pris undgå.

Men hvad synes hun så om landsmanden Karl Ove Knausgårds meget omtalte og kæmpestore selvbiografiske projekt "Min kamp" i seks bind? Ikke overraskende er hun forbeholden, men ikke så meget over for selve projektet som over det kunstneriske resultat:

"Jeg synes, det første bind er vældig godt, men der er efter min mening lidt for meget tomgang i de følgende bind. Det skrevne bliver ikke mere interessant, fordi det er sket i virkeligheden. Jeg mener ikke, man kan forsvare en bogs svagheder med det argument, at det faktisk er sket i virkeligheden."
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​