Videnskaben udsættes for naiv fremstilling

I sit forsvar for påstanden om, at Jesus bør være samtaleemne i private sammenhænge, henviser Smede- gaard Andersen til "god støtte fra fremtrædende videnskabsmænd, som hævdede, at der var tale om erkendelser på forskellige planer" i og med, at "videnskaben beskæftiger sig med: hvordan?", og spørgsmålet: hvorfor? henføres som "troens anliggender".

Og her er det, jeg er i tvivl, om, hvorvidt jeg skal undres, sørge, vredes eller blot trække på smilebåndene: Al ære og respekt for Smedegaard Andersens private holdninger og normative bud på private samtaleemner; men de er kun relevante for læsere, der deler Smedegaard Andersens livssyn.

Det ville have været dejligt, om Smedegaard Andersen i sin retfærdighedskamp havde forebygget andre uretfærdigheder. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Smedegaard Andersen har i særdeleshed ret i, at der er tale om erkendelse på forskellige planer – og at distinktioner kan reducere misbrug.

Men han udsætter tilsyneladende videnskaben for netop den samme onde, naive fremstilling, som han forsøger at beskytte kristendommen imod – ved at undlade at skelne imellem naturvidenskab, humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. En manglende skelnen, man med rette kunne kalde misbrug af videnskabsbegrebet, der i Smedegaard Andersens fremstilling substantielt reduceres til naturvidenskab.

INDEN FOR naturvidenskaben forklares sammenhænge ganske rigtigt ved hjælp af spørgsmålet "hvordan?", men spørgsmålet "hvorfor?" er ikke udelukkende troens anliggende og dermed uvidenskabeligt. Nej, lige netop ved hjælp af spørgsmålet "hvorfor?" fortolkes sammenhænge inden for humanistisk videnskab, der på danske universiteter har fået tildelt hele fakulteter.

I kampen imod ondskab forstået som misbrug kunne vi meget vel starte med at indføre adækvate distinktioner – ikke blot i religiøse sammenhænge, men også i videnskabelige. Det ville med Smedegaard Andersens ord "være troværdigt og godt imod uvidenheden om" – ikke troen på Jesus, men videnskaberne "og imod ligegyldigheden i forhold til" – ikke det kristne fællesskab, men det videnskabelige genstandsfelt.

Anette Samsø,

cand.mag. i filosofi,

Kærgårdsparken 9, 2. th.,

Solbjerg