“Det er et godt tegn, at flere søger hjælp”

Hun påpeger, at den reform af familielovgivningen, der blev gennemført for seks år siden, har haft stor effekt. Ikke kun på de juridiske regler, men også på marokkanernes syn på kvinders rettigheder: "Synet på kvinden som en selvstændig aktør er blevet mere udbredt," siger hun.

Reformen af familieloven betød, at kvinden formelt blev ligestillet med manden i familien. En kvinde skal ikke længere have tilladelse fra en værge for at gifte sig, og det er blevet lettere for en kvinde at opnå skilsmisse.

Desuden kan hun i modsætning til tidligere få forældremyndighed over børnene ved en skilsmisse. Endelig er polygami blevet gjort så godt som umuligt, fordi manden nu skal fremlægge "ekstraordinære argumenter" foran en dommer for at få tilladelse til at gifte sig med flere hustruer, ligesom hans første kone skal give samtykke.

Nu seks år efter reformens vedtagelse er dens virkning begyndt at vise sig, og selvom der er langt fra lov til praksis – ikke mindst i de patriarkalsk dominerede miljøer på landet – har reformen haft stor positiv betydning, vurderer Houda Zekri, der er uddannet jurist og arbejder som projektrådgiver for Kvinfo i Marokko:

"Reformen indeholder mange væsentlige forbedringer juridisk set. Men det vigtigste er, at mange flere kvinder er blevet bevidste om deres rettigheder. Ældre kvinder, der aldrig har set sig selv som individer med rettigheder, er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de vilkår, de lever under. Gamle kvinder, som har fundet sig i at blive kasseret, når deres mand har taget en ekstra kone, er begyndt at søge om skilsmisse. Reformen har skabt en stille revolution, som vi først er ved at se konturerne af," siger hun.

Analfabetismen blandt kvinder på landet er imidlertid stadig op mod 80 procent, og Houda Zekri understreger, at der skal gøres et stort arbejde for at informere kvinderne. Desuden skal dommerne uddannes, og holdningerne blandt dele af dommerstanden skal ændres, så de ikke misbruger smuthullerne i loven til at fastholde patriarkalske traditioner.

"Loven åbner for et stort element af skøn, og vi kan se, at nogle dommere bruger det til for eksempel at give dispensation til ægteskab mellem mindreårige, selvom reformen hævede minimumsalderen for indgåelse af ægteskab fra 15 til 18 år for piger," siger Houda Zekri.

Familien opfattes stadig af mange marokkanere, mænd som kvinder, som den vigtigste enhed, og da reformen af familielovgivningen skulle gennemføres, argumenterede modstandere af loven netop med, at den ville give kvinderne rettigheder, som de ville misbruge til at splitte familierne. Holdningsundersøgelser blandt marokkanerne viser, at op mod 50 procent af de 20-30-årige opfatter loven som en forhindring for indgåelse af ægteskab, fordi den slår fast, at ægtefællerne skal dele værdierne imellem sig ved skilsmisse. Desuden er der bred opbakning til arvereglerne, som betyder, at en kvinde kun arver halvt så meget som en mand, også selvom kvinden er økonomisk medansvarlig for familien.

At mange marokkanere – også kvinder – anser familiens enhed for vigtigere end individets rettigheder, kan rådgiver Nadja Outgardi på krisecentret Ennakhil bekræfte, og hun understreger, at centrets medarbejdere respekterer den enkelte kvindes værdier:

"Vi fortæller ikke kvinderne, hvad de skal gøre. Vi forsøger at styrke dem og give dem et grundlag at beslutte sig på. Ønsker de at forsones med deres mand, tilbyder vi mægling. For mange er det vigtigste at holde sammen på familien. Det respekterer vi."

Den unge kvinde over for hende nikker.

"Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle skilles. Men der er ikke andre muligheder. Så det er en kæmpe lettelse, at jeg kan få hjælp til at klare skilsmissen," siger hun.

LÆS OGSÅ: Familielov glæder islamiske feminister