Malene Fenger-Grøndahl skriver fra Marokko |
10. januar 2011
Marokkanske kvinder har fået ret til skilsmisse og kan nedlægge veto mod, at deres mand tager en hustru til. Men mange marokkanere opfatter stadig familien som den vigtigste enhed og vil gå langt for at undgå at benytte de nye rettigheder
I et kælderlokale i udkanten af den marokkanske storby Marrakech sidder en kvinde i slutningen af 20'erne. Hendes hår er dækket af et mørkebrunt tørklæde, der matcher hendes skjorte og bukser. Hun kigger ned i bordet, mens hun fortæller:
"For en uge siden kom min mand og sagde, at han ville skilles. Han ville ikke engang diskutere det. Så der er ingen vej tilbage. Men jeg er bekymret for, hvordan min datter vil reagere på skilsmissen. Hun er kun tre år," siger hun.
Kvinden har søgt hjælp hos kvindekrisecentret Ennakhil, og det er centrets kælderlokaler, hun befinder sig i. Hun havde hørt om stedet via nogle bekendte og opsøgte det i håbet om, at rådgiverne kan støtte hende igennem skilsmisseprocessen.
"Jeg blev gift for fem år siden. Min mand og jeg kendte ikke hinanden så godt. Vi havde mødt hinanden på gaden og chattet sammen. Jeg troede, at han var en god mand. Men vi fik problemer næsten med det samme. Han har også slået mig," siger hun og tilføjer, at hun kun har hørt en smule om den nye familielovgivning og ikke kender sine rettigheder ved en skilsmisse.
Over for hende sidder Nadja Outgardi, der er ansat som juridisk rådgiver på krisecentret.
"Antallet af voldsramte kvinder, der opsøger os, er stærkt stigende. Det er kvinder i alle aldre og fra alle samfundslag. Det er et godt tegn, at flere søger hjælp, for det siger noget om, at kvinderne tror på, at de har andre muligheder end at blive i voldelige og undertrykkende ægteskaber. Mange havde indtil for få år siden ingen idé om, at de havde ret til et bedre liv," fortæller hun.
Hun påpeger, at den reform af familielovgivningen, der blev gennemført for seks år siden, har haft stor effekt. Ikke kun på de juridiske regler, men også på marokkanernes syn på kvinders rettigheder: "Synet på kvinden som en selvstændig aktør er blevet mere udbredt," siger hun.
Reformen af familieloven betød, at kvinden formelt blev ligestillet med manden i familien. En kvinde skal ikke længere have tilladelse fra en værge for at gifte sig, og det er blevet lettere for en kvinde at opnå skilsmisse.
Desuden kan hun i modsætning til tidligere få forældremyndighed over børnene ved en skilsmisse. Endelig er polygami blevet gjort så godt som umuligt, fordi manden nu skal fremlægge "ekstraordinære argumenter" foran en dommer for at få tilladelse til at gifte sig med flere hustruer, ligesom hans første kone skal give samtykke.
Nu seks år efter reformens vedtagelse er dens virkning begyndt at vise sig, og selvom der er langt fra lov til praksis – ikke mindst i de patriarkalsk dominerede miljøer på landet – har reformen haft stor positiv betydning, vurderer Houda Zekri, der er uddannet jurist og arbejder som projektrådgiver for Kvinfo i Marokko:
"Reformen indeholder mange væsentlige forbedringer juridisk set. Men det vigtigste er, at mange flere kvinder er blevet bevidste om deres rettigheder. Ældre kvinder, der aldrig har set sig selv som individer med rettigheder, er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de vilkår, de lever under. Gamle kvinder, som har fundet sig i at blive kasseret, når deres mand har taget en ekstra kone, er begyndt at søge om skilsmisse. Reformen har skabt en stille revolution, som vi først er ved at se konturerne af," siger hun.
Analfabetismen blandt kvinder på landet er imidlertid stadig op mod 80 procent, og Houda Zekri understreger, at der skal gøres et stort arbejde for at informere kvinderne. Desuden skal dommerne uddannes, og holdningerne blandt dele af dommerstanden skal ændres, så de ikke misbruger smuthullerne i loven til at fastholde patriarkalske traditioner.
"Loven åbner for et stort element af skøn, og vi kan se, at nogle dommere bruger det til for eksempel at give dispensation til ægteskab mellem mindreårige, selvom reformen hævede minimumsalderen for indgåelse af ægteskab fra 15 til 18 år for piger," siger Houda Zekri.
Familien opfattes stadig af mange marokkanere, mænd som kvinder, som den vigtigste enhed, og da reformen af familielovgivningen skulle gennemføres, argumenterede modstandere af loven netop med, at den ville give kvinderne rettigheder, som de ville misbruge til at splitte familierne. Holdningsundersøgelser blandt marokkanerne viser, at op mod 50 procent af de 20-30-årige opfatter loven som en forhindring for indgåelse af ægteskab, fordi den slår fast, at ægtefællerne skal dele værdierne imellem sig ved skilsmisse. Desuden er der bred opbakning til arvereglerne, som betyder, at en kvinde kun arver halvt så meget som en mand, også selvom kvinden er økonomisk medansvarlig for familien.
At mange marokkanere – også kvinder – anser familiens enhed for vigtigere end individets rettigheder, kan rådgiver Nadja Outgardi på krisecentret Ennakhil bekræfte, og hun understreger, at centrets medarbejdere respekterer den enkelte kvindes værdier:
"Vi fortæller ikke kvinderne, hvad de skal gøre. Vi forsøger at styrke dem og give dem et grundlag at beslutte sig på. Ønsker de at forsones med deres mand, tilbyder vi mægling. For mange er det vigtigste at holde sammen på familien. Det respekterer vi."
Den unge kvinde over for hende nikker.
"Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle skilles. Men der er ikke andre muligheder. Så det er en kæmpe lettelse, at jeg kan få hjælp til at klare skilsmissen," siger hun.
LÆS OGSÅ:
Familielov glæder islamiske feminister
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad