Kommentar: Nyfødte børn skaber fremtidshåb

Selvom der er en himmel til forskel mellem Gudsbarnet i krybben og vores egne familieforøgelser, uanset om de nu er kongelige eller vores helt egne, så er der selvfølgelig også ligheder, for Gud taler jo ikke ud i den blå luft, men lige præcis ind i den verden, hvor I og jeg lever og virker, elsker og føder børn. Og binder vore håb og lykke og fred og glæde til dem.

Derfor er en barnefødsel altid et tegn på, at der er en fremtid, selv der hvor mennesker ser ud til at drukne i bekymringer om alverdens sorger og ulykker. Et nyfødt barn er indbegrebet af fremtidshåb og ren vilje til at ville en fremtid, uanset hvor tosset alt i verden arter sig. Og selvom vi netop, når vi står med vort eget elskede barn i favnen, ved, hvor små vi er, så kan vi ikke andet end tro på, at dette barn må få det gode liv, som vi alle ønsker.

Sådan er det helt sikkert også i den kongelige familie her og nu. Og vi kan ikke andet end ønske dem alle lykke, fred og megen glæde.

Samtidig vil vi alle sammen også glæde os over, at disse to små vidundere er blevet født ind i en stor søskendeflok, som kan opdrage på hinanden, så der ikke bliver alt for megen Albert og Kong Barn over dem. For vel har vi alle store forventninger til både disse to dejlige unger og alle vore egne unger. Men skal der blive en fremtid for os mennesker i alle de sociale og medmenneskelige sammen-hænge, som vi lever i, så må både disse to og alle andre børn opdrages til også at se andet end deres egne behov og deres egen næsetip.

Hjertelig tillykke med det hele.

indland@k.dk