liselotte Wiemer |
11. januar 2011
Den norske forfatter Levi Henriksen skriver om den mulighed for både håb og fortabelse, der ligger i at starte forfra
Hvor har vi været med på denne eksistentielle norske tour de force mange gange før. Mænd i krise, mænd der søger tilbage til barndommen, mænd der forlades eller ikke selv tør kaste sig ud i livet. For slet ikke at tale om mænd og mødre. Og selvfølgelig: kvinder. Men kom bare an med en mere! Hvor livet leves stort nok, desperat nok, lidenskabeligt nok, kan det aldrig tømmes for fortællinger.
Den norske forfatter Levi Henriksen er med sin roman "Lige østen for regnen" et godt stykke på vej derud og derind, hvor der altid er nye historier. Og dermed lægger hans sig i kølvandet på sine - ret skal være ret! - lidt større landsmænd som Per Petterson og Roy Jacobsen, Carl Frode Tiller og Karl Ove Knausgård.
Hovedpersonen er den velanskrevne journalist Simon Smidesang. Ikke så udstanset maskulin, som vi kender det fra tidligere; han drikker for eksempel vand! Men lige så knudret. En dag finder han en bil uden for indkørslen, da han kommer for tidligt hjem fra arbejde. Hans kone har åbenbart besøg. Simon bliver skilt, og da vi møder ham, har han netop sagt sit job op og er med faderens urne under armen flyttet ud på bedsteforældrenes gård i Skogli. "Han begyndte at gå baglæns ud af sit liv", står der på første side.
Men indimellem kan verdens ende være verdens begyndelse, og det er det, romanen handler om.
I det nye job som lokal landpost bliver Simon således snart en både fremmed og fortrolig forbindelseslinje mellem beboerne. Og nye verdener åbner sig. Der er kaffe på kanden, der er hemmeligheder i skuffen, og der er lig i lasten. Den gamle jødiske huslæge har stadig traumer efter nazitiden og Sachsenhausen.
Den tidligere gartner med de gode kager blev aldrig gift med hende, han elskede. Det gjorde hans tvillingebror. Som til gengæld begik selvmord på sin egen bryllupsdag. Oldemor slog sin hustyran ihjel med et søm, og nu har det søm helbredende kraft. Den mystiske og dragende Ginni bor helt alene i sit hus uden telefon, uden ure, uden fortid. Og Simon selv - hvorfor kan han ikke slippe sin fars urne?
Der er noget i fortiden, han ikke kan gøre op med. En knude, der holder ham sammen og forhindrer ham i at leve. I stedet begynder han at bygge en sauna. En svedehytte der måske kan vaske fortiden væk som vandet, som elven, som regnen.
"Lidt østen for regnen" er således en roman om den livskraft, der ligger gemt i mennesker. Som forsoning, som flugt og som overlevelse. Og som muligheden for en ny begyndelse. Især hvis der er en kvinde ved navn Ginni.
kultur@k.dk
Levi Henriksen: Lige østen for regnen. Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. 332 sider. 298 kroner. Batzer & Co.