Norden skal vise vejen for andre EU-lande, mener Astrid Thors, Ole Norrback og Karen Ellemann.
- Colourbox.
11. januar 2011
Det er på tide, at de nordiske lande viser vejen for de andre EU-lande, skriver Astrid Thors, Ole Norrback og Karen Ellemann
Af Astrid Thors, Ole Norrback og Karen Ellemann
NORDBOER TAGER IKKE lige store skridt på en trappe. I hvert fald ikke, hvis man ser på de nordiske landes byggereglementer.
Det kan lyde absurd, at vi i Norden kan have forskellige standarder og regler. Afvigelserne mellem landene opstår blandt andet på grund af, at landene ikke samordner indføring af EU-direktiver eller på grund af national lovgivning.
Det er på tide, at de nordiske lande viser vejen for de andre EU-lande. Norden skal tage initiativ til nye standarder for indførelse af EU-regler inden for Norden, som senere kan spredes til resten af EU. Vi skal være en foregangsregion i EU.
I dag kan det ikke lade sig gøre at sælge et almindeligt præfabrikeret hus i et andet nordisk land, uden at detaljerne bliver specialtilpasset de nationale krav. Producenten af huset skal tilpasse trappetrin, gangbredde, gulvvægt og badeværelsets areal. Det skaber ekstraudgifter for de virksomheder, der producerer præfabrikerede huse. Det går i sidste ende ud over forbrugeren, som skal betale mere for huset.
Samtlige nordiske lande er i kraft af deres medlemskab af EU eller særlige aftaler (EØS) stærkt knyttet til det europæiske samarbejde. Det indebærer, at Norden på mange områder udgør en del af EU?s indre marked.
Derfor er de nordiske lande forpligtede til at følge forordninger og direktiver fra EU. Mange EU-direktiver giver landene et stort spillerum med hensyn til detaljer og implementering. Derfor skal de nordiske lande aktivt arbejde i samme retning i deres tilpasning til EU-reglerne; hvis vi ikke gør det, vil vi skabe nye grænsehindringer.
Det nævnte byggeeksempel illustrerer netop konsekvenserne af ikke at gøre noget. Derfor skal de nordiske lande gå forrest ved bedre intern samordning af EU-direktiver. Det vil også kunne sætte fremtidens standarder i EU. De nordiske lande har ingen grund til at læne sig tilbage og vente på direktiver fra Bruxelles. Ved at være et skridt foran kan vi øge markedsandele og dermed også væksten.
Det gælder om at komme af med så mange grænsehindringer som muligt, så Norden kan fungere som en dynamisk vækstregion med fuld kraft fremad. Det skal være muligt at flytte, pendle, studere og drive virksomhed på tværs af grænserne i Norden, uden at man ender mellem to stole eller bliver generet af uklare love og regler og unødvendige ekstraudgifter.
Konkurrencen med andre lande er benhård. Det er ikke nok at eliminere de nuværende irriterende grænsehindringer, som gør hverdagen sur. Vi skal også forhindre nye grænsehindringer. Ved at skabe rutiner for nordisk koordinering ved nye EU-direktiver og højere grad af nordisk samordning i forbindelse med anden national lovgivning vil vi i Norden komme et skridt foran og skabe nye nordiske standarder for hele EU – Norden kan og skal blive stærkere.
En højere grad af nordisk samordning stiller dog store krav til de nordiske lande på flere niveauer. Såvel regeringer som myndigheder og brancher skal begynde at tænke og handle i denne ånd. Allerede i dag koordinerer vi uformelt i EU, når der forhandles om nye EU-regler. Som ministre skal vi gøre, hvad vi kan, for at etablere en ny praksis i Norden til gavn for vores fælles bedste.
På politisk plan har vi det seneste år rettet fokus mod denne problemstilling. Nu er tiden kommet til at gøre nordisk koordination af indførelse af EU-lovgivning til en automatreaktion hos embedsmændene, så vi nordboer fremover kan bruge samme trappe!
Astrid Thors er migrations- og Europaminister i Finland, Ole Norrback er formand i Grænsehindringsforum, og Karen Ellemann (V) er dansk minister for nordisk samarbejde og miljø
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad