Line Vaaben |
11. januar 2011
Masser af unge studerende vil lave frivilligt arbejde. Men der mangler foreninger, der vil aftage dem. Det skyldes blandt andet et negativt og mytepræget syn på unge mennesker
De står klar med kræfter, gåpåmod og ungdommelig selvtillid: Danmarks unge vil gerne lave frivilligt arbejde. Det viser erfaringer fra det landsdækkende Projekt Frivillig, der skal få unge mennesker til at udføre frivilligt arbejde i løbet af deres ungdomsuddannelse.
Projektet blev skudt i gang sidste år, og interessen fra de unge er overvældende stor. Men hidtil har næsten ingen foreninger meldt sig til at gøre brug af de unge. En af barriererne er, at foreningerne har negative forventninger:
"Nogle foreninger har svært ved at tro, at der kan komme noget konstruktivt og positivt ud af at inddrage unge. De har et på forhånd negativt syn på de unge og er for eksempel bekymrede for, om de mon kan overholde aftaler. Samtidig kan de være bekymrede for, at det er ressourcekrævende at inddrage de unge, fordi det blandt andet kan kræve, at man finder på nye opgaver, der passer til dem," siger koordinator for landssekretariatet for Projekt Frivillig Charlotte Juul Thomsen.
Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, har forsket i unge og frivillighed. Han mener, at unge er meget mere ansvarlige, end de har ry for:
"Men som forening skal man være villig til at tænke i andre typer af tilbud, som for eksempel kan passes ind i forhold til perioder med mange lektier eller eksamen. Og det kan være svært for foreninger, at de skal være fleksible, hvis de er vant til, at de kører på en bestemt måde," siger han.
Ungdommens Røde Kors er en af de organisationer, der bruger Projekt Frivillig flittigt. Den oplever i disse år en enorm tilstrømning af unge og har blandt andet fordoblet antallet af medlemmer til 5200 siden 2008. Og de unge er en stor ressource, hvis man forstår at bruge dem, siger landsformand Mads Espersen:
"Vi har 65 lokalafdelinger, og i rigtig mange af dem er det unge elever på 16-18 år, der kører det fuldstændig selv. De unge er karakteriserede ved en masse energi og gejst, men man kan ikke bare sætte dem til at udføre et arbejde, der er defineret på forhånd. De vil være med til at udvikle og tage ejerskab over aktiviteterne."
Sociolog Dorte Kappelgaard har også forsket i unges motivation til frivilligt arbejde. Hun peger på, at mange teenagere gerne vil tage ansvar og gøre en konkret forskel:
"Der er hos de unge en stor selvstændighed, som gør, at de tør nogle ting. Og de kan tilbyde nye perspektiver til en gammel forening eller organisation. Og så er de unge jo fremtiden - hvem skal ellers bære frivilligheden på længere sigt?", spørger hun.
I Projekt Frivillig får den unge et frivillighedsbevis efter at have deltaget i mindst 20 timers arbejde for en forening eller organisation. Beviset kan eventuelt lægges sammen med eksamensbeviset, når den unge senere skal søge et arbejde. Jens Christian Nielsen mener dog, at der er et problem i at gøre frivilligt arbejde til noget, man engagerer sig i, fordi det ser godt ud på c.v.?et.
"Det kan være godt med kompetenceudvikling i det frivillige arbejde, men det er et tveægget sværd, for frivilligt arbejde skal jo også kendetegnes ved, at det er et frirum, frem for noget man skal have bevis på og skal bruge i forhold til at præstere noget," siger han.
Projekt Frivillig regner med at udstede 500 frivillighedsbeviser i 2011 - der i øvrigt er udråbt til europæisk frivillighedsår.
vaaben@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad