britt skrev: Det er vel også det, der står i grundloven, men man har gjort meget for at retfærdiggøre de krige, vi danskere er involveret i i Langtbortistan, som værende selvforsvar. Den holder ikke.
Da Grundloven i 1953 blev markant ændret på mange områder, var nogle af ændringerne påvirket af de historiske erfaringer der havde ført til De Forenede Nationers dannelse i 1945. Den tekst der blev tilføjet i 1953 udgaven af Grundloven, er mildest talt eufemisk og floromvunden, og tilmed i en grad at man skulle tro at det var mystikere der havde forfattet den. Lovteksten kan ikke tages for pålydende, og det er nødvendigt at skele meget kraftigt til de motivationer lovforslagene blev forsynet med under lovarbejderne, og hvad politikerne udtalte fra talerstolene på Christiansborg, hvis man skal have skyggen af chance for at afkode hvad der stod.
En forfatning efter Napoleonsk forbillede: Kort og tvetydig.
Den gængse tolkning vedr. 1953 grundlovens udsagn om dansk krigsførelse har indtil for nyligt været, at Danmark havde afskåret sig fra at kunne føre angrebskrige, med mindre Folkeretten tillod det.
En retssag mod den danske stat (dvs. statsministeren) er blevet forsøgt anlagt, men for nyligt afvist af Højesteret. Altså afvist at der må føres en sag. Årsagen er den vatne, at borgerne ikke har retlig interesse i om regeringen bryder landets love. Man skulle tro, at de vedgik os alle, men Højesteret mener, at det vedgår alle borgere lige meget, vedgår det ikke nogen mere end andre, og således har ingen retlig interesse.
Sådan handler domstolene i et regime, hvor domstolene ikke har reel autonomi, og ikke er ligeordnede med de lovgivende og udøvende myndigheder. Altså når en Montesqueusk tredeling af magten ikke forefindes. Man kan sige at domstolene i sidste instans altid må være på statens side, da de er en del af denne, men at nægte borgerne mulighed for at lade domstolene tage stilling til lovligheden af lovgivernes og regeringens handlinger, viser med al uønskelig tydelighed domstolenes underordnethed.
Hvad Højesteret i samme anledning lode falde et par kommentarer om, var at i fald en retssag var blevet tilladt, ville udfaldet været blevet, at regeringen og folketing kunne beslutte lige så mange krige de ville. Altså en total revurdering af hvad alle jurister hidtil har vurderet, og den tolkning skriftlærde som Ole Espersen og andre af rigets ypperste jurister har haft, som klart og tydeligt er fremgået af vistnok alle juridiske lærebøger om emnet, samt Karnov.
Årsagen har bl.a. at gøre med, at Poul Nyrup Rasmussen brød Folkeretten ved at støtte Bill Clintons bombetogter i ex-Jugoslavien, og at der således var præcedens for at regeringen kan tillade sig magtfuldkommenhed.
At politikerne fra dansk side har støttet USA's krige, handler om én ting. At man som vasalstat i USA's emperie må yde en loyal indsats overfor ens beskytter, i håb om dennes beskyttelse. Der er ikke andre meningsfulde motiver til dansk opbakning, hverken hvad angår den afghanske konflikt, eller engagementerne i Irak (først krig udenom Folkeretten, siden noget andet).
USA's motiver til krigsførelse i Afghanistan har intet med Al Qaeda, Taliban-regimet eller terror at gøre. Der er det rene narreværk og bedrag. Det erkendte f.eks. den tidligere britiske ambassadør i nabolandet Uzbekistan, og gjorde sig nogle erkendelser der rystede i hans grundvold.
Jeg kan anbefale bl.a. en tale, der handler om CIA flyvninger og om Asfghanistan. Det er en øjenåbner. Talen er i to dele.
http://www.therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=33&Itemid=74&jumival=461. Også hans hjemmeside er informativ:
http://www.craigmurray.org.uk/.
Irak handlede om noget ganske andet, men det er en helt anden historie. Dog med et fællestræk: Også der var de officielle begrundelser løgn og fabrikation.
Jesper Bacher indlæg er ikke blot ukristeligt. Det er det rene vrøvl.