Afghanske bryllupper er ofte en så bekostelig affære, at landets myndigheder nu er på vej med et indgreb mod de dyre fester. --
- Anja Niedringhaus/EPA/Scanpix.
Ulla Poulsen |
11. januar 2011
Kostbare bryllupper er ved at ruinere de afghanske familier, som for at leve op til traditionerne bruger langt flere penge på bryllupsfester, end de har råd til. Myndighederne vil nu gribe ind over for ekstravagancen
Det kan koste en familie adskillige årslønninger at holde bryllup i Afghanistan. Selvom landet er et af de fattigste i verden, holder indbyggerne fast i traditionen for, at et bryllup fejres med pomp og pragt - og det i en grad, så mange familier er gældsat i årevis bagefter. Det er typisk brudgommens familie, der betaler brylluppet som en del af brudeprisen.
De seneste par år har flere lokale guvernører og stammeældste forsøgt at lægge en dæmper på festlighederne ved at kræve, at udgifterne til et bryllup skal stå mål med familiens indtægter, og den afghanske regering planlægger nu et landsdækkende indgreb. Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters er loven ikke færdig endnu, men justitsminister Habibullah Ghaleb siger, at det er nødvendigt at forsøge at gøre op med den bekostelige tradition.
"Bryllupsfesterne er som en konkurrence, hvor ingen ønsker at komme sidst. Familierne bliver gidsler i sådan en misforstået tradition og er nødt til at acceptere disse enorme byrder," siger han.
En gennemsnitlig gæsteliste løber let op i 500-600 inviterede, som bliver bespist dagen igennem i en bryllupssal lejet til formålet. Alene i hovedstaden, Kabul, er der flere end 80 bryllupssale – i landets næststørste by, Herat, omkring 50. I middelklassen er det ikke ualmindeligt, at et bryllup koster 60.000-70.000 kroner, hvilket ofte svarer til flere års indkomst. En arbejder, som tjener 2000 kroner om året, rammes endnu hårdere, selvom brylluppet er enklere. Det koster typisk cirka 12.000 kroner – op mod seks årslønninger.
Nasrullah Stanikzai, der underviser i jura og statskundskab ved universitetet i Kabul, har tidligere forklaret til den amerikanske avis New York Times, at ægteskabet er den vigtigste overgangsrite for en ung afghansk mand, hvor ceremoniens luksus bekræfter hans families sociale status.
"Det (brylluppet) er en måde at bestyrke ens position i stammefællesskabet på," siger Nasrullah Stanikzai.
Adjunkt ved Sydasienstudier på Aarhus Universitet Uwe Skoda, der forsker i blandt andet familie og slægtskab, peger på, at brylluppet har en særlig status i mange asiatiske lande. Det hænger sammen med, at familien ses som den vigtigste enhed i samfundet – ikke individet. Brylluppet markerer således foreningen af to familier, hvor det gælder om at vise sig fra sin absolut bedste side for at imponere mest muligt med henblik på fremtidige kontakter.
"Et ødselt bryllup med mange gæster demonstrerer, at man er godt placeret i samfundet og har et stort netværk. For mange forældre er det et afgørende øjeblik. Hvis de kan få bortgift deres søn godt, forbedrer de måske chancerne for de efterfølgende børn. Ægteskabet bliver i høj grad set som et springbræt til at forbedre sin sociale position," forklarer Uwe Skoda.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad