Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Perioden, hvor kristendommen var den dominerende anskuelse til din ven.
Perioden, hvor kristendommen var den dominerende anskuelse
Slagslunde Kirke er et eksempel på en traditionel landsbykirke fra middelalderen med trappegavl.
- Anders Tvevad/Scanpix.
"Middelalderens verden" er trods mangler en stor og givende læseoplevelse
Middelalderen er både som begreb og periode flydende. Den begynder i Sydeuropa med Romerrigets fald og afløses dér hurtigt af renæssancen. Men i Nordeuropa føltes Romerrigets fald ikke så stærkt, til gengæld kom renæssancen sent hertil, snart ledsaget af Reformationen. Det giver store forskelle.
Udgiverne af "Middelalderens verden" har valgt at bestemme middelalderen som den periode, hvor kristendommen er den dominerende verdensanskuelse. Det giver en fornuftig enhed og ramme om de 28 artikler af forskere ved Aarhus Universitet. Så føles forskellene ikke så voldsomme.
De kristne middelalderfilosoffer stod over for filosofihistoriens vanskeligste opgave: De skulle forene den antikke filosofi med kristendommen. Den store vanskelighed var at tænke kristendommens skabelsestro og Guds stadige understøttelse af skaberværket sammen med antikkens overbevisning om, at verden bare var der, og at begrebet "intet" ikke kunne tænkes. De kristne kunne nemlig godt tænke, at uden Gud var verden netop intet. Hvordan middelalderens tænkere løste denne opgave, beskriver Hans Jørgen Schanz i en af de bedre artikler.
Et universitet skal have en stor bredde i fag og forskere. Det giver bogen styrke. For ud over de filosofihistoriske artikler er der bidrag om, hvordan middelalderens kirke- og moskérum var opbygget med forskellige principper.
Annonce
Kirkerummet var aflangt og fokuseret mod alteret, hvor nadverens under blev fuldbyrdet. Moskeén var et firkantet, multiorienteret rum, der ikke styrede betragterens synsretning.
Udgiverne af "Middelalderens verden" har valgt at bestemme middelalderen som den periode, hvor kristendommen er den dominerende verdensanskuelse. Det giver en fornuftig enhed og ramme om de 28 artikler af forskere ved Aarhus Universitet. Så føles forskellene ikke så voldsomme.
De kristne middelalderfilosoffer stod over for filosofihistoriens vanskeligste opgave: De skulle forene den antikke filosofi med kristendommen. Den store vanskelighed var at tænke kristendommens skabelsestro og Guds stadige understøttelse af skaberværket sammen med antikkens overbevisning om, at verden bare var der, og at begrebet "intet" ikke kunne tænkes. De kristne kunne nemlig godt tænke, at uden Gud var verden netop intet. Hvordan middelalderens tænkere løste denne opgave, beskriver Hans Jørgen Schanz i en af de bedre artikler.
Et universitet skal have en stor bredde i fag og forskere. Det giver bogen styrke. For ud over de filosofihistoriske artikler er der bidrag om, hvordan middelalderens kirke- og moskérum var opbygget med forskellige principper.
I samme genre falder Maria Fabricius Hansens artikel om genbrug i Roms kirker. Middelalderen havde ikke samme enhed i sit formsprog som antikken. Men den forstod at finde sit eget udtryk i antikkens rester. Og videre herfra Hans Krongaard Kristensens artikel om, hvor meget de danske klostre i virkeligheden fyldte. Kun i Sorø fornemmer man stadig det store område, der var klostrets. Det er forsvundet omkring de andre klostre, fordi man kun har udgravet hovedbygningerne. Forskningens praksis bestemmer eftertidens indtryk.
De næste to store afsnit er om kirkens magt og Nordens kristianisering.
De er mindre generelle, fordi de retter fokus mod danske og nordiske forhold.
Her er Per Andersens artikel om retsvæsenets udvikling og Jeppe Netterstrøms om Lunds domkannikker af særlig interesse.
Middelalderen begyndte med, at man med magi i form af jernbyrd og så videre afgjorde skyldsspørgsmål. Men så udviklede retspraksis sig, så dommeren kunne lave sin egen efterforskning af, hvad der egentlig var sket. Og fra Lund har vi kilder, der viser kannikkernes store sociale system: Der var en rangstige bestemt af anciennitet, herkomst og forbindelser, som både kirke og kongemagt forholdt sig til.
Bindets epilog består af tre fremragende bidrag om Thomas More (Michael Skovmand), Faust-myten (Kirsten Molly Søholm) og middelalderen i vores erindring, ofte som skældsord (Svend Erik Larsen).
Det hører med til enhver bog om middelalderen, at bidragyderne forsikrer, at middelalderen sandelig er betydningsfuld og undervurderet, og at araberne var dygtige og bevarede meget af den antikke kultur. Således også her.
Det er ikke helt forkert, men alligevel. Bortset fra Helge Kragh udtrykker ingen forbehold, men synger med på sangen om middelalderens fortræffeligheder. Det må skyldes, at de ikke har læst de mange helt utrolige dumheder, der også blev skrevet i middelalderen. For eksempel at der boede væsener på Solen. En tåbelighed, ingen i oldtiden fremførte.
Og der er ingen, der undrer sig over araberne: De havde adgang til antikke bogsamlinger med mængder af antikke dramaer og hellenistisk lyrik. Men det eneste, de interesserede sig for, var filosofi og naturvidenskab. Det var da en begrænsning ved den arabiske kultur, der ville noget.
Men der er en enkel forklaring på, at forfatterne ikke har tænkt på det. Kun ganske få af disse middelalderforskere har nemlig fri adgang til middelalderens kilder på latin og senere græsk. Det kan man se, fordi de alle på nær et par stykker ikke kan skrive et citat på disse sprog uden hovedløse fejl. Vi står over for en generation af forskere, der skriver om en periode i Europas historie, som de reelt ikke har adgang til, fordi de ikke kan læse kilderne. Ved en konference med italienske, franske, tyske eller engelske forskere ville de have svært ved at klare sig i ringdansen. Er man pessimistisk, er der her en universitetsparallel til folkeskolens Pisa-undersøgelser.
Ser man bort fra dette særlige problem ved behandlingen af middelalderen, må man alligevel konkludere således: Nu har Aarhus Universitetsforlag med sin "Verden"-serie dækket hele verdenshistorien bortset fra "Antikkens verden", som kommer senere i år, set fra en lærd synsvinkel. Resultatet er imponerende, og enhver nysgerrig og dannet læser vil finde mange artikler, som giver indsigt og en stor læseoplevelse.
kultur@k.dk
Per Ingesman og Ole Høiris (red.): Middelalderens verden. Verdensbilledet, tænkningen, rummet og religionen. 528 sider. 498 kroner. Aarhus Universitetsforlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
