Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Med Gud i kamp mod kommunisterne til din ven.
Med Gud i kamp mod kommunisterne
Man skal finde årsagen til nutidens amerikanske kulturkrige i den kolde krig, skriver forfatter i ny bog.
- Mikkel Østergaard
Nutidens amerikanske kulturkrige mellem det religiøse højre og det sekulære venstre har rødder i den kolde krig, der var en mere religiøs periode, end man normalt tror, hævder forfatter
Amerika er opfostret på en diæt af konservativ protestantisme, og nationen har en tilbøjelighed til at udøve sit kulturelle liv gennem religiøse symboler. Og det har aldrig været mere tydeligt end under den kolde krig, da amerikanerne både i privatsfæren og i det offentlige rum "levede igennem et sprog gennemsyret af synd, skam og soning, der forsætligt afspejlede nationens tidligere religiøse vækkelser".
Det skriver forfatteren Jason W. Stevens, der er engelskprofessor på Harvard University, i sin ambitiøse nye bog "God-Fearing and Free: A Spiritual History of America's Cold War" (Gudfrygtig og fri: Amerikas kolde krigs spirituelle historie). Blandt bogens formål, skriver Stevens i indledningen, er at belyse, hvordan "de moralske og spirituelle betydninger af den kolde krig igen og igen er blevet genoplivet for at definere amerikansk identitet, formål og magt".
"God-Fearing and Free", der kombinerer kulturel og religiøs amerikansk idéhistorie, bruger idéen om den tabte uskyld, velkendt fra skabelsesberetningens historie om Adams syndefald i Edens Have, som prisme til at analysere den kolde krigs åndelige historie.
Annonce
Ifølge Jason W. Stevens gik uskyldsbegrebet "på uventet strejftog" i Amerika mellem 1870'erne og 1930'erne. Det skete takket være en amerikansk protestantisk strømning kendt som teologisk modernisme, der var drevet af en ubøjelig tiltro til menneskets og samfundets godhed. I midten af det 20. århundrede havde en hård økonomisk depression og to grusomme verdenskrige imidlertid taget luften ud af denne optimistiske forestilling til fordel for en generel bitterhed og en voksende tro på det iboende fordærv i både mennesker og politik.
Det skriver forfatteren Jason W. Stevens, der er engelskprofessor på Harvard University, i sin ambitiøse nye bog "God-Fearing and Free: A Spiritual History of America's Cold War" (Gudfrygtig og fri: Amerikas kolde krigs spirituelle historie). Blandt bogens formål, skriver Stevens i indledningen, er at belyse, hvordan "de moralske og spirituelle betydninger af den kolde krig igen og igen er blevet genoplivet for at definere amerikansk identitet, formål og magt".
"God-Fearing and Free", der kombinerer kulturel og religiøs amerikansk idéhistorie, bruger idéen om den tabte uskyld, velkendt fra skabelsesberetningens historie om Adams syndefald i Edens Have, som prisme til at analysere den kolde krigs åndelige historie.
Fortællingen om "Amerikas mytiske uskyld" - Amerika som "Paradis, som den nye verdens Edens Have", som Stevens udtrykker det - måtte vige, mens nationen blev tvunget til at erkende sin egen - og sine fjenders - evne til ondskab. Samtidig var det opbrudstider, hvor Amerika forsøgte at finde sine ben som ny global supermagt med de forpligtelser og byrder, som det medførte, alt imens befolkningen vaklede mellem panisk fremtidsfrygt og patriotisk selvforherligelse.
Bogen, der er baseret på indgående studier af periodens litteratur, film og teologi, viser, hvordan forfattere, journalister, kunstnere og intellektuelle - såvel troende som sekulære - formidlede denne "kulturelle dialog".
Jason W. Stevens beretter eksempelvis, hvordan ugemagasinet Time i 1969 satte hændelserne i My Lai i Vietnam, hvor amerikanske soldater brutalt mejede hundredvis af uskyldige landsbyboere ned, på forsiden under overskriften "Amerikansk tragedie". En ledende artikel i bladet, "Om ondskab: den uundgåelige kendsgerning", drager tråde til Amerikas puritanske rødder og opfordrer amerikanerne til at ophøre med at erklære sig uskyldige i lyset af et sådant forræderi mod deres lands "idealisme".
Stevens bruger også betragtelig spalteplads på Billy Graham, den indflydelsesrige vækkelsesprædikant og det religiøse højres gudfar, der var med til at gøde jorden for en religiøs vækkelse i USA i midten af det 20. århundrede. Graham var blandt dem, der pessimistisk udlagde menneskehedens synd og ondskab, og han advarede mod en naiv, "liberal" tiltro til godhed. Dette stod i kontrast til det amerikanske "nye venstre", som drevet af 1960?ernes ungdomsoprør dyrkede en tilbagevenden til den tabte uskyld via blandt andet en romantisering af barndommen, af oprindelige befolkninger, af naturen, af landevejen og af "menneskets indre rum".
Blandt bogens formål, skriver Stevens, er at belyse, hvordan nutidens amerikanske kulturkrige mellem det religiøse højre og det sekulære venstre er overlevende gods fra en diskurs smedet under den kolde krig. Og han plæderer for, at Amerika vender ryggen til dette gods og løsriver politik fra frygten for Gud.
"Vi har ikke brug for flere opfordringer til at afværge vores nationale uskyld, acceptere vores ansvar og lade os konfrontere med hårde, tragiske fakta. Særligt når denne logik er blevet mobiliseret i nyere tid til at forsvare amerikansk imperialisme i Mellemøsten," skriver han i sin konklusion.
nyholm@k.dk
Jason W. Stevens: God-Fearing and Free: A Spiritual History of America's Cold War. 448 sider. 34,50 dollar. Harvard University Press.
Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om trosmæssige forhold.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
