Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den Europæiske Union svigter ikke Haiti til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den Europæiske Union svigter ikke Haiti

Haitis befolkning har hårdt brug for bistanden fra EU og andre donorer, men uroen i landet risikerer at forværre situationen, fordi hjælpen ikke kan komme frem. Det skriver tre EU-topfolk om situationen i landet, der blev ramt af et enormt jordskælv i dag for præcis et år siden.

- THONY BELIZAIRE / Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Der er stadig behov for en massiv hjælpeindsats. Det betyder ikke, at EU's og andre donorers indsats har været for ringe, skriver Catherine Ashton, Andris Piebalgs og Kristalina Georgieva

JORDSKÆLVSKATASTROFEN I HAITI er en af de katastrofer i 2010, som det har været sværest at overvinde. Et år efter det ødelæggende jordskælv er landet kun langsomt ved at komme på benene, ikke mindst fordi Haiti blot få måneder efter jordskælvet blev ramt af orkanen Tomas og af en koleraepidemi, og på det seneste har Haiti så været præget af politisk ustabilitet.

Tragedierne har ramt et land, som i forvejen var et af de fattigste på den vestlige halvkugle med en befolkning i høj grad afhængig af fødevarehjælp udefra. Sundhedsvæsenet og vejnettet var underudviklet, og landet var mærket af mange års svag ledelse. Den prekære humanitære situation blev umådeligt mere vanskelig efter katastrofen.

Sammenlignet med andre katastrofer var der i Haiti særligt komplekse problemer efter jordskælvet. Hovedstaden var ødelagt, infrastrukturen smadret, og de lokale myndigheder og humanitære organisationer mistede i stort omfang personale, ressourcer og faciliteter.

Den aktuelle politiske og civile uro i Haiti risikerer at forværre situationen, hindre bistanden fra EU og andre donorer i at nå ud til de nødlidende og gøre genopbygningen mere langsommelig og vanskelig.

Annonce
Vi opfordrer derfor indtrængende Haitis myndigheder til at genoprette roen og hurtigt indsætte en anerkendt og bedre fungerende regering.

Da katastrofen ramte Haiti, fulgte EU hurtigt op på den indsats, vi i mange år har ydet landet: Vi fik sendt humanitær bistand af sted med det samme, og EU-landene sammensatte en langsigtet strategi i tæt samarbejde med andre donorer.

VI HAR SIDENHEN IKKE SVIGTET vores løfter over for Haitis befolkning. På den internationale donorkonference i marts 2010 forpligtede EU sig til at yde 1,2 milliarder euro over tre år til nødhjælp og genopbygning. 600 millioner euro er allerede anvendt i marken for at sikre fødevareforsyninger, husly, lægehjælp, genopbygning af veje, genåbning af skoler og opretholdelse af Haitis grundlæggende sociale tjenester. EU mener herved at have bidraget til at forhindre et totalt sammenbrud i Haiti.

Da katastrofen ramte, gik EU ind i den første nødhjælpsfase i en koordinerende rolle, hvor vi sammen med EU-landene og andre internationale partnere samordnede indsatsen for at give haitianerne sundhedspleje, husly, vand og mad. Koordinering er EU?s stærke kort og noget, vi ønsker at bygge videre på.

Samtidig har vi forsøgt at kombinere genopbygningen med direkte nødhjælp ved at satse bredt på direkte pengehjælp til haitianerne. Det har inddraget haitianerne aktivt og givet næring til et langsigtet perspektiv om at kunne genskabe katastrofeofrenes eksistensgrundlag og i den indledende fase begrænse sygdomme og fejlernæring, som altid følger med katastrofer af stort omfang.

Koleraepidemien understreger, at rent vand fortsat er den vigtigste prioritet. EU-Kommissionen har derfor mobiliseret yderligere 22 millioner euro for at skaffe rent vand til godt 500.000 og hygiejniske latriner til fem millioner haitianere. Det fik antallet af nye koleratilfælde og dødsfald til at falde efter to måneder – dog kun indtil urolighederne brød løs i december 2010.

I ET LAND RAMT af jordskælv og efterfølgende koleraepidemi kan en nok så stor nødhjælpsindsats ikke udvirke mirakler. Der er stadig behov for en massiv hjælpeindsats. Det betyder ikke, at EU's og andre donorers indsats har været for ringe. Pengene er ikke spildt, og eksperternes råd er ikke overhørt.

Opgaverne i 2011 er lige så overvældende som i 2010. På længere sigt er det vores mål at hjælpe haitianerne med at genopbygge deres land fra grunden og få gang i en bæredygtig udvikling. Her er det vigtigt, at Haiti får en gennemsigtig og fair valgproces, som fører til dannelsen af en velfungerende og legitim regering.

Det internationale samfunds solidaritet med Haiti er usvækket. Vi i Den Europæiske Union er overbevist om, at de, der har hjulpet i det forgangne år, også vil gøre det fremover. Alternativet – at Haiti kommer til at opleve endnu en periode med fortvivlelse, fattigdom og manglende stabilitet – er ganske enkelt uacceptabelt.

Catherine Ashton er næstformand i EU-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Andris Piebalgs er EU-kommissær for udvikling, og Kristalina Georgieva er EU-kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​