Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Landbrug skal få folk ud af Haitis teltbyer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbrug skal få folk ud af Haitis teltbyer

Haitianske drenge spiller fodbold i det, der indtil for et år siden var den italienske ambassades swimmingpool. Ambassaden blev som så mange andre bygninger i Port-au-Prince ødelagt ved jordskælvet, mens hele området omkring ambassaden efterfølgende blev inddraget til en teltlejr for overlevende. Her et år senere bor de fleste stadig i det, der skulle være en midlertidig lejr. --

- Paul Jeffrey.

Fakta

Haiti - et år efter jordskælvet

Den 12. januar kl 16.53 lokaltid ramte jordskælvet Haiti som målte syv på richterskalaen og...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Et år efter jordskælvet i Haiti sidder en million mennesker stadig i teltlejre i hovedstaden, Port-au-Prince. Løsningen er udvikling af landbruget, mener eksperter

Under en gammel revnet betontrappe bor Janet Thermidor på 49 år. På en træpalle har hun opsat et par pæle, som hun har hængt en blå presenning mærket "USAid" hen over. Hun har fundet presenningen i kanalen ved siden af, hvor grønt kloakvand når helt op til gadeniveau. Inde i teltet ligger en trevlet sivmåtte. Intet andet. Her bor hun sammen med sin 10-årige datter Mary. Hendes andre tre børn er flyttet til slægtninge andre steder i byen, da der ikke var plads i det lille telt.

Janet Thermidor er en af de over 800.000 mennesker, der stadig bor i teltlejre i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, nu et år efter at jordskælvet dræbte 250.000 mennesker. Netop det er det største problem i Haiti lige nu, mener oppositionspolitikeren Jean Maxime Roumer.

"Politisk er Haiti et land i opløsning. Den siddende regering har intet gjort efter jordskælvet. Her og nu er der et akut behov for en plan for, hvordan man skal få de mange stakkels mennesker ud af teltlejrene. Men den plan kommer aldrig," siger han.

Jean Maxime Roumer har heller ikke megen tiltro til, at en ny regering kan få Haiti på fode.

Annonce
"Ingen af de 19 kandidater, der var med i første valgrunde, kan få Haiti ud af krisen. Det kan kun Moses med sin stav," smiler han.

Overalt hvor man går i Port-au-Prince er der dynger af affald; mennesker, der sidder i rendestenen; presenninger, telte, herreløse hunde; afpillede grise, der roder i skidt og tonsvis af murbrokker. Kun 20 procent af brokkerne er fjernet efter jordskælvet, og man regner med, at der går op til fem år, før der er ryddet op.

Det gør arbejdet med at få folk ud af lejrene vanskeligt. For hvor skal de flytte hen? 70 procent af haitianerne boede til leje inden jordskælvet. Ejerne af jorden har ingen mulighed for at få fjernet de sammenstyrtede huse for at bygge nye, og de fleste har mistet deres lejeskøder i ruinerne. Samtidig er der mangel på koordination mellem de godt 10.000 nødhjælps-organisationer, der i øjeblikket arbejder i Haiti.

Lederen for Christian Church Aid?s hjælpeprogram i Haiti, Prospery Raymond, mener, at det er umuligt at skabe et liv med fast bolig og et job for de mange millioner, der opholder sig i Port-au-Prince. I stedet er organisationen begyndt at fokusere på udviklingsprojekter på landet, som skal tiltrække folk væk fra hovedstaden. Helt konkret er de ved at bygge huse i byen Thiotte ved grænsen til Den Dominikanske Republik.

"Hvis folk kan se, at de kan få et job, et sted at bo og en skole til deres børn ude på landet, er de villige til at komme," siger Propery Raymond.

Også fra dansk side er der fokus på opbygning af landbrug i Haiti. Generalsekretær Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp har besøgt landet op til årsdagen.

"Det vigtigste signal på et-årsdagen er at rette blikket fremad. Men løsningen findes ikke i Port-au-Prince. Den findes i landdistrikterne, hvor der skal skaffes arbejde og boliger til folk. Det har vi masser af erfaring med fra mange andre lande, vi arbejder i," siger han.

Politikeren Jean Maxime Roumer er helt enig og støtter idéen om at opbygge landbrugskooperativer. Men han tror, det bliver svært.

"Allerede inden jordskælvet boede der millioner af mennesker i og omkring de store slumkvarterer Cité Soleil og Bel Air. Nu er deres boliger ødelagt, og de bor i teltlejre i byens parker. Og med de frivillige organisationers hjælp har mange fået bedre toiletforhold, rent drikkevand og adgang til lægeklinikker, hvis de bliver syge. De har faktisk fået det meget bedre end før katastrofen, så hvorfor skulle de vælge at flytte ud," siger han.

udland@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​