Roland skrev: Helt enig, B. Nederby Jensen! Det er forfærdeligt at man som kristen skal forfølges i Danmark.
Hvad der derimod kan rejses begrundet tvivl om er, at sådan forfølgelse skulle udøves af et mindretal. Du skriver selv at det er et voksende problem, og disse to udsagn synes at modsige hinanden. Vi ser det også som et voksende problem globalt.
Hvad der trænges i Danmark synes at være en helt anderledes konsekvens overfor dem der udøver en sådan forfølgelse.
Hvad vil Kristendemokraterne gøre gøre for at kristne kan leve uden chikane i et hvilket som helst område af landet?
Mvh
Jørgen Vestergaard
Jørgen Vestergaard, det er rigtigt, at det er et voksende problem, sådan som jeg også tidligere har skrevet, men det er stadig et mindretal, der udøver det, men et voksende mindretal og det skal vi naturligvis tage alvorligt.
Du spørger, hvad Kristendemokraterne vil gøre ved det.
For os er det vigtigt at satse på integration.
Integrationen er overvejene en succes. Flere indvandrere er kommet ud på arbejdsmarkedet, og flere unge med anden etnisk baggrund tager en videregående uddannelse. Stigningen i sager om tvangsægteskaber, skyldes de unges oprør, der er forankret i de danske værdier. De globale folkevandringer har imidlertid afstedkommet en række integrationsproblemerne, der skal handles konsekvent på. Kristendemokraterne vil gennem oplysning, inddragelse og konsekvens målrettet arbejde for en inddragelse af de nytilkomne i fællesskabet.
Integration handler om at respektere de danske spilleregler, herunder demokratiet, lige ret og ligestilling mellem kønnene, afsværgelse af vold som middel til opdragelse eller straffeforanstaltning, respekt om landets love samt accept af tros, tale og forsamlingsfrihed. KD stiller krav om, at nye danskere lader sig integrere under disse vilkår, således at de kan tage ansvar for deres tilværelse, bevare deres selvrespekt og deltage i de demokratiske processer og samfundslivet.
Vi er nået langt ad integrationens vej, men ikke langt nok - bl.a. fordi samfundet ikke har taget håndfast nok på de problemer, der vitterligt er. Vi skal være mere konsekvente og der skal slås ned på de enkelte tilfælde. Voldschikaner skal straffes.
Forbrydelser, der fører til straf, der indholder udvisning efter strafafsoning, skal gennemføres, så den pågældende vitterligt bliver udvist.
KD vil ved lov forbyde tvangsægteskaber.
KD vil styrke den sociale indsats rettet mod skolebørn, unge og forældregenerationen. De unge skal kende deres ret og forældrene i højere grad deres pligter og de skal gøres bekendt med hvad der er deres børns bedste.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby