Vi må ikke svigte.

Sådan skrev Kristeligt Dagblad på denne plads for et år siden, da et jordskælv af dommedagsdimensioner ramte et af verdens fattigste lande - Haiti. Og verdenssamfundet rejste sig og har i det seneste år ydet en stor indsats for at hjælpe de mange ulykkelige mennesker i østaten.

Missionen er lykkedes - og den er ikke lykkedes. Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at det, der ventede efter jordskælvet, som kostede en kvart million mennesker livet, ikke var et almindeligt stykke genopbygningsarbejde efter en naturkatastrofe. Nej, det var opbygning af en stat, som aldrig har fungeret - heller ikke før jordskælvet, hvor en stor del af befolkningen var hjemløse, leve tiden kort og nøden stor.

Derfor er det positivt og glædeligt, når Unicef fortæller, at det er lykkedes at få 700.000 børn i skole i 2010 - mange af dem for første gang i deres liv. For en uddannet befolkning er på lang sigt vejen ud af fattigdom og måden at løfte sig på efter katastrofen. Flere steder er sundhedsvæsenet også bedre end før katastrofen, og det er også lykkedes at skaffe drikkevand til mere end en million mennesker. Det betød, at forventede epidemier netop ikke brød ud lige efter katastrofen, men først i efteråret, hvor kolera til gengæld har ramt hårdt.

Og netop det igangværende koleraudbrud og den politiske ustabilitet efter valget i december er en påmindelse til verdenssamfundet om, at der i Haiti som mange andre katastrofesteder er behov for et langsigtet og sejt træk. Her er ingen snuptagsløsninger, og problemerne er ikke løst alene ved at sikre alle tag over hovedet, drikkevand og adgang til lægehjælp. Koleraudbruddet er også tegn på, at hvor den umiddelbare katastrofehjælp lykkedes, så er der sket alvorlige svigt og fejltagelser, da man gik fra at yde national førstehjælp til at (gen)opbygge en stat. Og det var netop en af de vigtigste læresætninger af tsunamien i Sydøstasien, at efter katastrofen skal man bygge op på ny - bedre end det, der var før – og i samarbejde med de lokale samfund.

Kriminalitet og politisk vold har i årevis været et problem i Haiti, og ved det netop overståede valg demonstrerede politikerne igen, at de fortsat først og fremmest er interesserede i at redde sig selv frem for at hjælpe en ulykkelig befolkning.

Haiti bliver derfor en prøve på, om FN-systemet formår at få en forfejlet stat på fode. Haiti blev lovet en bedre fremtid efter katastrofen. Hvis ikke verdenssamfundet magter at stå sammen og hjælpe et relativt lille samfund som Haiti, er det ikke kun den lille østat, der har et problem. Så har verden også et problem. Vi må ikke svigte. kdh